Højbjerg

Indlæser kort...

Højbjerg set fra luften, 1956.
Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.

Højbjerg er et kvarter i det sydlige Aarhus.

Højbjerg er blot en vårhare i sammenligning med sine naboer Holme og Skåde. Her har der i århundreder ligget fast etablerede landsbyer, mens området ved Højbjerg mere havde karakter af ganske få spredte ejendomme placeret i nærheden af Hads Herredslandevej (i dag Oddervej). Af samme grund havde Højbjerg heller ikke egen kirke, men hørte under Holme Sogn, ligesom det fra kommunernes oprettelse i 1842 hørte under Holme-Tranbjerg Kommune.

Banditter ved Skidenpyt

Navnet Højbjerg har ”kun” omkring 125 år på bagen. Første gang, vi støder på en stedsbetegnelse for det område, der senere kom til at udgøre Højbjerg, var i 1658, hvor det lidet flatterende navn Skidenpyt blev benyttet. Navnet blev ved med at hænge fast over de næste århundreder, og på et matrikelkort over Skåde By fra 1816 kunne det ses, at området blev kaldt Skitpøt Blokker. Årsagen til navnet kan findes i det meget lavpraktiske problem, at der ved vores nuværende Højbjerg – omtrent hvor Rosenvangs Allé og Grumstolsvej møder Oddervej – var flere bække, som krydsede landevejen. Området var derfor ofte mudret og besværligt at passere for rejsende. Altså var det en skiden pyt.

Det var ikke kun besværligt at passere vejen her. Det kunne også være farligt. Banditter og røvere lå indimellem på lur her, og flere beretninger fortæller om folk, der ved Skidenpyt var blevet overfaldet og berøvet. Gennem årene fandt forskellige forsøg på opfyldning af vejen sted, ligesom der blev gjort forsøg med at anlægge en bro. I Århus Stiftstidende kunne man eksempelvis i december 1828 læse en notits om ”Istandsættelse af Træebroen over den saakaldte Skidenpøt i Marselisborg Skov”. Problemet blev først løst, da der blev anlagt en stenkiste, som kunne lede vandet under vejen. I dag er bækkene rørlagte og ude af syne.

Hovedgård og sommerboliger

Der findes kun ganske få stadigt eksisterende ældre ejendomme i vores nuværende Højbjerg. Den ældste er formodentligt Saralystgården, der i dag har adresse på Saralystvej 25C. Gården stod færdig i 1795 som hovedgård for baroniet Marselisborg. Gården lagde senere både jord og navn til det omkringliggende område.

Hestehavegaarden på Oddervej 32. Foto Harald Halaburt.

En anden af Højbjergs stadigt eksisterende gamle ejendomme er Hestehavegaarden, der ligger på Oddervej 32, og som i 1810 blev opført under navnet Frederiksminde. Oprindeligt blev ejendommen opført som skovfogedbolig for herregården Marselisborg, der lå, hvor vi i dag har Marselisborg Gymnasium. I 1835 skiftede ejendommen funktion til sommerbolig for købmand og fabrikant Marcus Galthen Bech, der til daglig havde bopæl på Badstuegade inde i Aarhus. Galthen Bech var godt kendt i Marselisborgskovene, da han ejede flere møller langs Skambækken. Galthen Bechs betydning for området ses blandt andet ved, at flere drengebørn blev opkaldt efter ham. Således fik skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbt sin søn Marcus Galthen Jensen, mens møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle i 1854 gik hele vejen og kaldte sin søn Markus Galthen Bech Rasmussen.

Omkring år 1900 fulgte flere aarhusborgere Galthen Bechs eksempel, og de første villaer begyndte at skyde op af jorden tæt ved landevejen. Villaerne var en del af en stigende tendens, som også fandt sted andre naturskønne steder tæt på købstaden Aarhus, hvor det bedre borgerskab opførte store, flotte sommerboliger uden for byen. Købmand Carl Frederik August Jensen overtog i 1902 fra et konkursbo en villa på nuværende Grumstolsvej 13, som han derefter kaldte Villa Højbjerg. På den sydlige side af vejen lå ejendommen Højbjerggård. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning Højbjerg Vandværk (1907), og navnet var nu efterhånden så udbredt, at tiden var moden til at udskifte Skidenpyt med det mere velklingende Højbjerg.

Forstadsliv

Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs Rosenvangs Allé, Miltonsvej og på gården Saralysts jorder tog udviklingen fart i årtierne efter. Det var ikke store liebhavervillaer, der blev opført her, men primært murermestervillaer og parcelhuse til funktionærer og håndværkere, ligesom kvarteret også fik sine første etageejendomme. Med boligerne fulgte også et forretningsliv, der blev centreret omkring krydset ved Rosenvangs Allé og Oddervej – altså åstedet for Skidenpyt. Her blev etableret købmand, slagterforretning, bager, isenkræmmer, farvehandel, blomsterforretning, mejeriudsalg, frisør og meget mere. I slutningen af 1930’erne fik Højbjerg endda sin egen biograf, da Rio åbnede i 1939.

I 1940’erne fandt også boligforeningerne vej til Højbjerg, da Højbjerg Andelsboligforening i 1943 kunne indvie Højbjergparken på hjørnet af Oddervej og Kragelunds Allé. I slutningen af 1940’erne fulgte Frederiksparken tæt på Frederikskirken, mens både Saralystparken og Mosegården ved Rosenvangs Allé blev opført i 1950’erne.

Butikscenter med alt i ét

Et voksende indbyggertal medførte et stigende behov for skolepladser. Der fandtes allerede skoler i Holme og Skåde, og i 1937 besluttede sognerådet at opføre en ny skole, der blev placeret i Højbjerg. Allerede året efter kunne Kragelundskolen slå dørene op for de første elever. Skolen var blevet opført delvist som et beskæftigelsesarbejde, og var tegnet af arkitekt Olaf Sahl, der også tegnede Rio-biografen.

Med moderne bekvemmeligheders udbredelse, som køleskab, fryser og bil, blev forbrugsvaner ændret. Dag-til-dag-indkøb blev erstattet af færre, men større indkøb i de nye supermarkeder, som forhandlede næsten alle varegrupper. Ligesom i resten af landet betød det i Højbjerg, at flere specialvareforretninger måtte dreje nøglen om, men til gengæld banede det vejen for et nyt koncept, nemlig butikscentre, der samlede specialforretningerne på ét sted. I Højbjerg førte det til opførelsen af Kridthøjcentret, der blev opført i årene 1960-1963 i forlængelse af Arbejdernes Andelsboligforenings nye store afdeling med ca. 350 lejligheder. Kridthøjcentret rummede både brugs, mejeri, bager, slagter, fiskehandler, tøj- og skobutik, frisør, bank og isenkræmmer.

Højbjerg havde dermed udviklet sig fra ved århundredskiftet at have været et landliggerkvarter til at blive en travl forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

Højbjerg på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Højbjerg

Litteratur og kilder

• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
• Børge Møller-Madsen, "Billeder af Højbjerg historie", Aarhus University Press, 1997
• "Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde", Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
• Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling