Niels Johan Laursen (1855-1930): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(19 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Niels johan.jpg|300px|thumb|right|Niels Johan Laursen]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.161980, 10.209659~[[Hjelmensgade 12]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.161980, 10.209659
|align=right
}}</div>[[Fil:Niels johan.jpg|300px|thumb|right|Niels Johan Laursen]]


Folketingsmand, Pastor '''Niels Johan Laursen''', Ridder af Dannebrog.,
Redaktør og senere præst '''Niels Johan Laursen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 8. januar 1900 - 15. januar 1906 og 1. april 1909-31. marts 1921 for partiet [[Venstre]]. Ridder af Dannebrog.  


Født 11. Juni 1855 i Tønning i Thyrsting Vrads Herreder - død .  
Født 11. juni 1855 i Tønning, død 17. oktober 1930 i Aarhus.
Forældre: gårdejer og sognefoged Laurids Stephansen og hustru Inger Kirstine Mikkelsdatter.
Gift 15. november 1882 i Slagelse med Ane Marie Petersen, født 20. januar 1845 i Landsgrav, Slagelse, død 25. juli 1911 i Aarhus, datter af gårdejer Peder Christensen og hustru Caroline Marie Jørgensen.


18. november 1882 viet med lærerinden [[Anna Marie Laursen]] - født Pedersen.
===Karriere===
Laursen var først elev på Jelling Seminarium 1872-75, derefter tog han studentereksamen i 1877 fra Herlufsholm og endelig teologisk embedseksamen i 1882 i København, efter at have været huslærer i 1879-80 i Norge. Efter eksamen kom han straks til Aarhus som redaktør af det nystiftede [[Århus Folkeblad]] (1882-95), der var organ for det grundtvigske venstre som en modvægt mod [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Bjørnbaks]] [[Aarhus Amtstidende|Århus Amtstidende]].  


Student fra Herluftholms Skole med 1. K. 1877 Cand. theol. med Laud. 1882. Oprettede 1. Oktober 1882 [[Aarhus Folkeblad]] og var Redaktør og Medredaktør til 1904. Medlem af [[Aarhus Byråd]] for partiet [[Venstre]] 1900-1906 og fra 1909-1921.  
Han blev i 1891 ejer af [[Laursens Realskole]], der er opkaldt efter hustruen Anna Laursen, der var leder på skolen. Laursen selv underviste også på skolen.


Blev valgt medlem af folketinget i 1910 - valgt i Koldingkredsen. Medlem af Finansudvalget og Medlem af [[Aarhus Universitet|Universitets]]-kommissionen. Udnævnt til 1. Kapellan ved [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] 24. Juli 1911. Formand for Højskoleforeningen 1882-1894. Udgiver af Højskolesangbogen med tilhørende Melodisamling, der er udkommen i 16. og 5 Oplag. I 23 år Leder af Søndagstanker i en Række Blade.
===Foreningsarbejdet===
Laursen deltog allerede i 80'erne sammen med [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] og [[Conrad Emil Marott|Emil Marott]] i den tids mange politiske folkemøder, og han var formand for riffelforeningen [[Aarhus Amts Folkevæbning]], som også Harald Jensen og Marott var medlemmer af.  


Ejer af [[Laursens Realskole]], der er opkaldt efter hustruen Anna Laursen, der var leder på skolen.


Laursen idømtes 1885 en bøde på 400 kr. eller 40 dages simpel fængsel for injurier mod Estrup. Men han interesserede sig også for andet end politik.


[[Kategori: Gejstlige]]
 
Således var han med til at oprette Århus Valgmenighed og [[Aarhus Højskoleforening|Århus Højskoleforening]]. Han blev benyttet meget som foredragsholder, og han ledede den af Borgerforeningen 1883 påbegyndte undervisning for arbejdere. Han var mangeårigt medlem af Aarhus Venstrevælgerforening (æresmedlem). Imidlertid gik Århus Folkeblad ind i 1895, og han fortsatte sin venstrepolitiske virksomhed som medredaktør og medudgiver af Århus Amts Folkeblad (1895-1903), der var en fortsættelse af Århus Folkeblad. Avisen støttede Venstrereformpartiet imod den forligspolitik, som blev drevet af Amtstidende.
 
===Laursens andre poster===
* Medlem af Finansudvalget
* Medlem af [[Aarhus Universitet]]-kommissionen
* Udnævnt til 1. kapellan ved [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] 24. Juli 1911
* Formand for Højskoleforeningen 1882-1894
* Udgiver af Højskolesangbogen med tilhørende Melodisamling
* I 23 år leder af Søndagstanker i en Række Blade
* Tilknyttet [[Aarhus Domkirke]] i 1903 som præst, et virke han udøvede i 22 år
 
===Politik===
Laursen var blevet medlem af byrådet i 1900 og fortsatte til 1906, i lang tid som eneste venstremand. Efter kort tids forløb kom han ind i byrådet igen 1909-20 samtidig med, at han sad i Folketinget 1910-26, valgt i Koldingkredsen. I byrådet tog Laursen sig særligt af skolespørgsmål. Han var formand for skoleudvalget 1903-06 og 1913-17 og for skolekommissionen 1913-25 og 1926-28. I Folketinget tog han del i forhandlingerne om ægteskabsloven, og han havde flere vigtige ordførerskaber, f.eks. for loven om kvinders adgang til embeder. I 1920-24 var han formand for finansudvalget. Han var en ivrig politiker, en levende prædikant og en inspirerende lærer, der på en engageret måde tog del i det politiske, kirkelige og folkelige liv i Århus i næsten 50 år.
 
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Legatudvalget]] 1900-04
*[[Sundhedskommissionen]] 1900-04
*Udvalget for skolevæsenet 1900-04 og 1913-21
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1900-04 og 1913-25
*Århus amts skoleråd 1901-31
*Kirkeinspektionen for [[Sct. Pauls Kirke|Sct. Pauls]] sogn 1903-04
*[[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] 1909-13
*Brolægnings- og vejudvalget 1909-13
*Udvalget for markvæsenet 1909-13
*Forskønnelsesudvalget 1909-13
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1916-21
 
== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte VI, Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
 
[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]


== Litteratur og kilder ==
 
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte VI, Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
 
<!-- Koordinaterne er på Hjelmensgade 12, hvor hans (kones) skole lå i en årrække -->

Nuværende version fra 16. jan. 2025, 11:35

Indlæser kort...
Niels Johan Laursen

Redaktør og senere præst Niels Johan Laursen, medlem af Aarhus Byråd 8. januar 1900 - 15. januar 1906 og 1. april 1909-31. marts 1921 for partiet Venstre. Ridder af Dannebrog.

Født 11. juni 1855 i Tønning, død 17. oktober 1930 i Aarhus. Forældre: gårdejer og sognefoged Laurids Stephansen og hustru Inger Kirstine Mikkelsdatter. Gift 15. november 1882 i Slagelse med Ane Marie Petersen, født 20. januar 1845 i Landsgrav, Slagelse, død 25. juli 1911 i Aarhus, datter af gårdejer Peder Christensen og hustru Caroline Marie Jørgensen.

Karriere

Laursen var først elev på Jelling Seminarium 1872-75, derefter tog han studentereksamen i 1877 fra Herlufsholm og endelig teologisk embedseksamen i 1882 i København, efter at have været huslærer i 1879-80 i Norge. Efter eksamen kom han straks til Aarhus som redaktør af det nystiftede Århus Folkeblad (1882-95), der var organ for det grundtvigske venstre som en modvægt mod Bjørnbaks Århus Amtstidende.

Han blev i 1891 ejer af Laursens Realskole, der er opkaldt efter hustruen Anna Laursen, der var leder på skolen. Laursen selv underviste også på skolen.

Foreningsarbejdet

Laursen deltog allerede i 80'erne sammen med Harald Jensen og Emil Marott i den tids mange politiske folkemøder, og han var formand for riffelforeningen Aarhus Amts Folkevæbning, som også Harald Jensen og Marott var medlemmer af.


Laursen idømtes 1885 en bøde på 400 kr. eller 40 dages simpel fængsel for injurier mod Estrup. Men han interesserede sig også for andet end politik.


Således var han med til at oprette Århus Valgmenighed og Århus Højskoleforening. Han blev benyttet meget som foredragsholder, og han ledede den af Borgerforeningen 1883 påbegyndte undervisning for arbejdere. Han var mangeårigt medlem af Aarhus Venstrevælgerforening (æresmedlem). Imidlertid gik Århus Folkeblad ind i 1895, og han fortsatte sin venstrepolitiske virksomhed som medredaktør og medudgiver af Århus Amts Folkeblad (1895-1903), der var en fortsættelse af Århus Folkeblad. Avisen støttede Venstrereformpartiet imod den forligspolitik, som blev drevet af Amtstidende.

Laursens andre poster

  • Medlem af Finansudvalget
  • Medlem af Aarhus Universitet-kommissionen
  • Udnævnt til 1. kapellan ved Domkirken 24. Juli 1911
  • Formand for Højskoleforeningen 1882-1894
  • Udgiver af Højskolesangbogen med tilhørende Melodisamling
  • I 23 år leder af Søndagstanker i en Række Blade
  • Tilknyttet Aarhus Domkirke i 1903 som præst, et virke han udøvede i 22 år

Politik

Laursen var blevet medlem af byrådet i 1900 og fortsatte til 1906, i lang tid som eneste venstremand. Efter kort tids forløb kom han ind i byrådet igen 1909-20 samtidig med, at han sad i Folketinget 1910-26, valgt i Koldingkredsen. I byrådet tog Laursen sig særligt af skolespørgsmål. Han var formand for skoleudvalget 1903-06 og 1913-17 og for skolekommissionen 1913-25 og 1926-28. I Folketinget tog han del i forhandlingerne om ægteskabsloven, og han havde flere vigtige ordførerskaber, f.eks. for loven om kvinders adgang til embeder. I 1920-24 var han formand for finansudvalget. Han var en ivrig politiker, en levende prædikant og en inspirerende lærer, der på en engageret måde tog del i det politiske, kirkelige og folkelige liv i Århus i næsten 50 år.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og Kilder