Poul Martin Møllers Vej: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
 
(32 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Poul Martin Møllers Vej, 1933.jpg|400px|thumb|right|Poul Martin Møllers Vej 79-89 fotografet i 1933.]]
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.165978157800225, 10.18870057259454:56.164966364665666, 10.19496807015973:56.16495442788758, 10.195609036863857
~Poul Martin Møllers Vej~Fra Vestre Ringgade til Paludan-Müllers Vej~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
[[Fil:000355229 l.jpg|350px|thumb|right|De ikoniske rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000492627 l.jpg|350px|thumb|right|Rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej 1-95. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Poul Martin Møllers Vej''' ligger i den indre by. Vejen ligger mellem [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]], og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].


'''Poul Martin Møllers Vej''' er navngivet i 1920 efter forfatteren og filosoffen [http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Martin_M%C3%B8ller Poul Martin Møller] (1794-1838). Vejen tilhører navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]].  
Vejen ligger lige nord for [[Friis & Moltke]]s etageejendomme i [[Vestervang]], og er godt 400 meter lang. Vejen er især kendt for de smukke, [[Poul Martin Møllers Vej 1-95|okkerfarvede rækkehuse]], der blev opført af kommunen i 1920’erne i et forsøg på at komme byens omfattende boligmangel til livs.  


Poul Martin Møllers Vej ligger gemt mellem [[Vestervang]]s boligblokke, og de store villaer og almene boligbyggeri ud mod [[Paludan Müllers Vej]]. Mest karakteristisk for gaden er de fire længer af okkerfarvede rækkehuse, nr. 1-95. De er opført 1925-26 af [[Aarhus Kommune|kommunen]], og deres historie er også en vigtig del af Aarhus’ historie.  
=== Boligløse boede på skoler ===
Poul Martin Møllers Vej lå ved sin anlæggelse i byens udkant, hvor Ringgaden eksempelvis endnu ikke var anlagt. Området var dog under udvikling, og tæt ved lå [[Artillerikasernen|artillerikasernen]] fra 1889. Mellem denne og Poul Martin Møllers Vej skød et villakvarter med store patriciervillaer op i løbet af 1900-tallets to første årtier.  


===Krise og bolignød i 1920’erne===
Beboerne på Poul Martin Møllers Vej kom dog ikke til at bestå af direktører i store patriciervillaer – nærmest tværtimod.  
Efter 1. Verdenskrig var Aarhus ramt af en bolignød, der i 1925 førte til [[Aarhus Byråds|byrådets]] beslutning, om at opføre de 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. I takt med store prisstigninger, var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød.


Til flyttedag i april 1922 manglede over 2000 aarhusianere, fordelt på knap 400 familier, således en bolig. Det tal var faldet i 1925, men stadig var gode råd dyre for kommunen, der havde ansvar for at anvise boliger til de husvilde familier. Samme år måtte kommunen indkvartere over 400 familier rundt om i byen. Der var blevet fundet plads til dem på [[Kaserner i Aarhus|byens kaserner]], og senere på året måtte man inddrage [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[Nørre Boulevards Skole]].  
Efter 1. Verdenskrig var Aarhus ramt af bolignød. I takt med store prisstigninger var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød inde i byerne.


Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning der måtte flyttes, og Krigsministeriet rykkede for en rømning af deres ejendomme. Hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under!
Til flyttedag i april 1922 manglede over 2.000 aarhusianere, fordelt på knap 400 familier, således en bolig. I stedet blev alternative ”boliger” taget i brug. Der blev opført barakker, der skulle fungere som husvildeboliger, ligesom de boligløse blev placeret på både byens kaserner og skoler.


===Byrådet arbejder hurtigt===
Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning, der måtte flyttes, og hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under, mente flere.
Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var allerede under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i [[Aarhus Byrådsforhandlinger|byrådsforhandlingerne]], de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man 10. august træffe endelig afgørelse om at opføre rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej.


At valget faldt på rækkehuse, der ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdig.
=== Billige rækkehuse ===
Det var altså et [[Aarhus Byråd|byråd]], der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var i 1925 under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, og de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man den 10. august 1925 træffe endelig afgørelse om at opføre nogle rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej.


Husene var tegnet af Aarhus’ første stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby|Fredrik M. Draiby]], der bl.a. også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og [[Den Permanente]]. I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.
At valget faldt på rækkehuse, der på dette tidspunkt ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men den 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdig.


===Fælles toilet og én vandhane===
Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]], der blandt andet også stod bag [[Badeanstalten Spanien]] og kapellet på [[Vestre Kirkegård]].  
Lejlighederne blev ikke lagt sammen, og stod – med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976 - stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der oven i købet kun gav koldt vand.


Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ''”kommunens dårlige samvittighed”''. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner, og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var for stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.
I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.
 
=== Arbejdernes Byggeforenings dobbelthuse ===
Inden kommunen kom i gang med at opføre sine okkerfarvede rækkehuse, gik [[Arbejdernes Byggeforening]] i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem Poul Martin Møllers Vej, [[Chr. Richardts Vej]] og Paludan-Müllers Vej. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|V. Puck]], som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.
 
I første omgang blev fire af dobbelthusene opført, og uddelingen af husene foregik via lodtrækning blandt foreningens medlemmer af notarius publicus på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|det gamle rådhus]] i maj 1922. Blandt vinderne var blandt andre en smed, en jomfru og en pensionist. De resterende tre dobbelthuse på den trekantede grund stod færdige i 1926/1927.
 
=== Koldt vand og kakkelovne ===
Med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976, stod kommunens okkerfarvede rækkehuse stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der ovenikøbet kun gav koldt vand.
 
Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ”kommunens dårlige samvittighed”. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner (svarende til godt 1.600 kroner i dag), og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.
 
Efter afholdelse af licitation og godkendelse i Boligministeriet indledtes i slutningen af 1985 arbejdet med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger.
 
===Solgt til private===
På trods af massive beboerprotester besluttede et flertal i byrådet i 2023 at sælge de næsten 100 år gamle rækkehuse. De nye ejere blev [[1927 Estate]], der købte dem for 116 mio. kroner. Penge som skulle finansiere opførelse af nye almene boliger i kommunen. Ved salget blev bygningerne omfattet af en bevaringsdeklaration, som blandt andet påbyder, at bygningerne ikke kan rives ned uden tilladelse fra Aarhus Kommune. Derudover forpligtede de nye ejere sig til at fortsætte lejevilkårene for rækkehusene lejere, og rækkehusene først må sælges efterhånden som lejerne fraflytter.
 
===Navngivet efter Poul Martin Møller===
Poul Martin Møllers Vej blev navngivet i 1920 efter forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller (1794-1838). Han var født i Uldum ved Vejle. Efter teologisk embedseksamen 1816 var han skibspræst på en rejse til Kina 1819-1821. Sidenhen i 1826 lektor i filosofi i Christiania (Oslo) og fra 1828 professor sammesteds. 1831-1838 professor i filosofi ved Københavns Universitet. Under kinarejsen skrev han en parodi på tidens yndede sognebeskrivelser, Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølsebymagle. Den aldrig fuldførte roman ''En dansk Students Eventyr (1824)'' er et hovedværk i dansk litteratur og er med sin friskhed og realisme forud for sin tid. Han oversatte tillige dele af Odysséen.
 
=== Nr. 29. Svømmepigen Eva Arndts barndomshjem ===
[[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)|Eva Arndt-Riise]] boede en overgang på Poul Martin Møllers Vej nr. 29, sammen med sin mor Andrea Serafine Arndt og de tre brødre Frank, Waldemar og Georg. I 1938 efter at hun ved EM i London havde vundet guld i 4x100m crawl blev den kun 18-årige svømmepige modtaget af store menneskemængder til hyldest i Aarhus' gader.
 
Sådan beskrives hendes tur hjem til Poul Martin Møllers Vej i Aarhus Stiftstidende den 17-08-1938:
 
''Saa kørte vi til Poul Martin Møllers Vej. Ved Enden af den højtliggende Gade saa Illuminationen ud som en stjernebelyst Mælkevej. Bilen kørte ganske stille. Den ene Haand efter den anden raktes ind gennem de nedtrukne Ruder med et Da' og Tillykke, Eva. Det var en helt ny Tone i dagens Fest. Eva var kommet hjem i sin Gade.''.
 
== Poul Martin Møllers Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1897 Poul Martin Møllers Vej]}}
 
== Litteratur og kilder ==
* ''”Licitation”'', Århus Stiftstidende, 28.12.1921
* ''”Arbejdernes Byggeforening”'', Århus Stiftstidende, 01.06.1922
* ''"Evas Gades Fest for Eva"'', Århus Stiftstidende, 17.08.1938
* Aarhus Kommune, byggesagsarkivet
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 18. dec. 2024, 11:37

Indlæser kort...
De ikoniske rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
Rækkehusene på Poul Martin Møllers Vej 1-95. Fotograf Emil Andersen Ebbesen, 1930, Aarhus Stadsarkiv.

Poul Martin Møllers Vej ligger i den indre by. Vejen ligger mellem Paludan-Müllers Vej og Vestre Ringgade, og indgår i navnegruppen af danske forfattere i kvarteret nord for Botanisk Have.

Vejen ligger lige nord for Friis & Moltkes etageejendomme i Vestervang, og er godt 400 meter lang. Vejen er især kendt for de smukke, okkerfarvede rækkehuse, der blev opført af kommunen i 1920’erne i et forsøg på at komme byens omfattende boligmangel til livs.

Boligløse boede på skoler

Poul Martin Møllers Vej lå ved sin anlæggelse i byens udkant, hvor Ringgaden eksempelvis endnu ikke var anlagt. Området var dog under udvikling, og tæt ved lå artillerikasernen fra 1889. Mellem denne og Poul Martin Møllers Vej skød et villakvarter med store patriciervillaer op i løbet af 1900-tallets to første årtier.

Beboerne på Poul Martin Møllers Vej kom dog ikke til at bestå af direktører i store patriciervillaer – nærmest tværtimod.

Efter 1. Verdenskrig var Aarhus ramt af bolignød. I takt med store prisstigninger var reallønnen faldet, og oven i det kom fra 1917 en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Når man tilføjede et aftagende boligbyggeri, og kontinuerlig tilflytning til byerne fra landet, resulterede det alt sammen i stor bolignød inde i byerne.

Til flyttedag i april 1922 manglede over 2.000 aarhusianere, fordelt på knap 400 familier, således en bolig. I stedet blev alternative ”boliger” taget i brug. Der blev opført barakker, der skulle fungere som husvildeboliger, ligesom de boligløse blev placeret på både byens kaserner og skoler.

Det var ikke en holdbar løsning. Det gik ud over børnenes undervisning, der måtte flyttes, og hertil kom, at byrådet var stærkt bekymret over forholdene i de kummerlige barakker, der var opført til de boligløse: Det var uværdige og moralsk fordærvende forhold at bo under, mente flere.

Billige rækkehuse

Det var altså et byråd, der var hårdt presset for at finde løsninger for de nødstedte. Omkring 400 boliger var i 1925 under opførelse af kommunen, men det var ikke nok. Derfor var det også et punkt, der fyldte meget i byrådsforhandlingerne, og de fleste var enige om at handle hurtigt. Efter to måneders diskussion kunne man den 10. august 1925 træffe endelig afgørelse om at opføre nogle rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej.

At valget faldt på rækkehuse, der på dette tidspunkt ikke var særlig udbredt i Danmark, skyldtes tidspresset. De var billige, fordi der i modsætning til barakkerne kunne optages lån i dem, og de ville kunne opføres hurtigt – blot to uger havde det mest optimistiske bud lydt i juni. Dermed ville de være klar til oktober flyttedag, hvor man forventede, over 200 familier ville have behov for at få henvist en bolig. To uger viste sig urealistisk, men den 15. december kunne de første familier flytte ind, og i februar 1926 var byggeriet færdig.

Husene var tegnet i nyklassicistisk formsprog af Aarhus’ første stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, der blandt andet også stod bag Badeanstalten Spanien og kapellet på Vestre Kirkegård.

I hvert dobbelthus var der plads til fire familier: to i stuen og to på første sal. Det var små lejligheder, men man forventede fra starten at slå lægge dem sammen, når bolignøden var blevet mindre.

Arbejdernes Byggeforenings dobbelthuse

Inden kommunen kom i gang med at opføre sine okkerfarvede rækkehuse, gik Arbejdernes Byggeforening i gang med et byggeprojekt på en trekantet grund mellem Poul Martin Møllers Vej, Chr. Richardts Vej og Paludan-Müllers Vej. Her ville foreningen opføre en række dobbelthuse tegnet af arkitekt V. Puck, som skulle kunne lejes af foreningens medlemmer. I december 1921 blev første del af byggeprojektet sendt i licitation.

I første omgang blev fire af dobbelthusene opført, og uddelingen af husene foregik via lodtrækning blandt foreningens medlemmer af notarius publicus på det gamle rådhus i maj 1922. Blandt vinderne var blandt andre en smed, en jomfru og en pensionist. De resterende tre dobbelthuse på den trekantede grund stod færdige i 1926/1927.

Koldt vand og kakkelovne

Med undtagelse af nye vinduer og isolering i 1976, stod kommunens okkerfarvede rækkehuse stort set uændrede hen indtil 1984. Da var de kakkelovnsopvarmede boliger trods alt blevet for utidssvarende, med deres fælles bad og toilet i kælderen, og kun én vandhane, der ovenikøbet kun gav koldt vand.

Derfor udarbejdede kommunen en saneringsplan for boligerne, der i pressen gik under navnet ”kommunens dårlige samvittighed”. Udover nyt tag, fjernvarme og varmt vand skulle hver lejlighed have eget bad og toilet. Det blev for meget for beboerne. For det første var der huslejestigningen, der ville blive på over 650 kroner (svarende til godt 1.600 kroner i dag), og så var der inddragelsen af dyrebare kvadratmeter til badeværelse, i en lejlighed der i forvejen ikke var stor. Resultatet blev et kompromis, hvor godt halvdelen af beboerne sagde nej til eget toilet/bad, og i stedet ønskede det placeret i kælderen. Til 21 mio. kr. blev det et af de hidtil dyreste saneringsprojekter i byen.

Efter afholdelse af licitation og godkendelse i Boligministeriet indledtes i slutningen af 1985 arbejdet med sanering af de 96 lejligheder fra 1926. Lejlighederne blev nyindrettet med nye køkkener, nye badeværelser, varme- og ventilationsinstallationer, nyt indvendigt træværk og nyt tegltag. Ved årets udgang var de første 40 familier genindflyttet i de nyindrettede boliger.

Solgt til private

På trods af massive beboerprotester besluttede et flertal i byrådet i 2023 at sælge de næsten 100 år gamle rækkehuse. De nye ejere blev 1927 Estate, der købte dem for 116 mio. kroner. Penge som skulle finansiere opførelse af nye almene boliger i kommunen. Ved salget blev bygningerne omfattet af en bevaringsdeklaration, som blandt andet påbyder, at bygningerne ikke kan rives ned uden tilladelse fra Aarhus Kommune. Derudover forpligtede de nye ejere sig til at fortsætte lejevilkårene for rækkehusene lejere, og rækkehusene først må sælges efterhånden som lejerne fraflytter.

Navngivet efter Poul Martin Møller

Poul Martin Møllers Vej blev navngivet i 1920 efter forfatteren og filosoffen Poul Martin Møller (1794-1838). Han var født i Uldum ved Vejle. Efter teologisk embedseksamen 1816 var han skibspræst på en rejse til Kina 1819-1821. Sidenhen i 1826 lektor i filosofi i Christiania (Oslo) og fra 1828 professor sammesteds. 1831-1838 professor i filosofi ved Københavns Universitet. Under kinarejsen skrev han en parodi på tidens yndede sognebeskrivelser, Statistisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølsebymagle. Den aldrig fuldførte roman En dansk Students Eventyr (1824) er et hovedværk i dansk litteratur og er med sin friskhed og realisme forud for sin tid. Han oversatte tillige dele af Odysséen.

Nr. 29. Svømmepigen Eva Arndts barndomshjem

Eva Arndt-Riise boede en overgang på Poul Martin Møllers Vej nr. 29, sammen med sin mor Andrea Serafine Arndt og de tre brødre Frank, Waldemar og Georg. I 1938 efter at hun ved EM i London havde vundet guld i 4x100m crawl blev den kun 18-årige svømmepige modtaget af store menneskemængder til hyldest i Aarhus' gader.

Sådan beskrives hendes tur hjem til Poul Martin Møllers Vej i Aarhus Stiftstidende den 17-08-1938:

Saa kørte vi til Poul Martin Møllers Vej. Ved Enden af den højtliggende Gade saa Illuminationen ud som en stjernebelyst Mælkevej. Bilen kørte ganske stille. Den ene Haand efter den anden raktes ind gennem de nedtrukne Ruder med et Da' og Tillykke, Eva. Det var en helt ny Tone i dagens Fest. Eva var kommet hjem i sin Gade..

Poul Martin Møllers Vej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Poul Martin Møllers Vej

Litteratur og kilder

  • ”Licitation”, Århus Stiftstidende, 28.12.1921
  • ”Arbejdernes Byggeforening”, Århus Stiftstidende, 01.06.1922
  • "Evas Gades Fest for Eva", Århus Stiftstidende, 17.08.1938
  • Aarhus Kommune, byggesagsarkivet
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Poul_Martin_Møllers_Vej&oldid=96659"