11.873
redigeringer
Lgk (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
(4 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Skt. Pauls Gade 1909, ukendt fotograf.jpg|thumb|right| | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
56.14657797934479,10.206464941785946:56.14644798558274,10.20413141994299:56.146661653257915,10.203763957307949:56.146410345259696,10.203494461607473:56.14631834833217,10.202131467565403:56.14622409319153,10.20083987679051:56.14618076158735,10.19986891712712:56.14618057409442,10.198507484765633~Skt. Pauls Gade~Marselisborg Allé til Skt. Anna Gade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Skt. Pauls Gade 1909, ukendt fotograf.jpg|thumb|right|350px|Hvis der ses bort fra påklædningen, gadelygter og hestevogn, er der ikke meget, der har ændret sig i Skt. Pauls Gade, siden dette billede blev taget i 1909.]] | |||
'''Skt. Pauls Gade''' ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden går mellem [[Marselisborg Allé]] og [[Skt. Anna Gade]] på Frederiksbjerg. | |||
Med en placering blot få 100 meter fra [[Aarhus Hovedbanegård]] er det svært at forestille sig, at '''Skt. Pauls Gade''' for under 150 år var markjord tilhørende [[Viby Kommune]]. Da [[Frederiksbjerg]], hvor Skt. Pauls Gade ligger, officielt blev navngivet i 1870, boede her ca. 300 mennesker – 30 år senere var indbyggertallet vokset til ca. 10.000. | Med en placering blot få 100 meter fra [[Aarhus Hovedbanegård]] er det svært at forestille sig, at '''Skt. Pauls Gade''' for under 150 år var markjord tilhørende [[Viby Kommune]]. Da [[Frederiksbjerg]], hvor Skt. Pauls Gade ligger, officielt blev navngivet i 1870, boede her ca. 300 mennesker – 30 år senere var indbyggertallet vokset til ca. 10.000. | ||
Linje 11: | Linje 21: | ||
===Villakvarter=== | ===Villakvarter=== | ||
Navnet Skt. Pauls Gade blev officielt i 1887 – samme år som [[Skt. Pauls Kirke]] blev indviet. Begge er opkaldt efter apostlen Paulus, der bl.a. findes siddende i [[Aarhus byvåben]]s højre side med et sværd. Omkring navngivningsåret fandtes der ikke meget andet end kirken og et par store villaer på Skt. Pauls Gade. På hjørnet af [[Montanagade]] lå eksempelvis hedeopdyrkeren [[Enrico Dalgas]]’ [[Villa Montana]], mens læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansen]] havde en villa tæt ved kirken. 15 år senere stod gaden omtrent, som den står i dag. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre store villaer i gadens sydøstligste hjørne. | Navnet Skt. Pauls Gade blev officielt i 1887 – samme år som [[Skt. Pauls Kirke]] blev indviet. Begge er opkaldt efter apostlen Paulus, der bl.a. findes siddende i [[Aarhus byvåben]]s højre side med et sværd. Omkring navngivningsåret fandtes der ikke meget andet end kirken og et par store villaer på Skt. Pauls Gade. På hjørnet af [[Montanagade]] lå eksempelvis hedeopdyrkeren [[Enrico Mylius Dalgas]]’ [[Villa Montana]], mens læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansen]] havde en villa tæt ved kirken. 15 år senere stod gaden omtrent, som den står i dag. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre store villaer i gadens sydøstligste hjørne. | ||
===Støbejernsgitre og stokroser=== | ===Støbejernsgitre og stokroser=== | ||
Linje 18: | Linje 28: | ||
===Børneasyl=== | ===Børneasyl=== | ||
Den hastigt voksende befolkning på Frederiksbjerg medførte pasningsproblemer for de mødre, der af forskellige årsager var nødt til at arbejde. Derfor skænkede Dalgas, der som nævnt boede ved Montanagade, en del af sin grund til opførelse af et børneasyl. I 1892 kunne det nye børneasyl, opført for privat indsamlede midler, indvies på Skt. Pauls Gade 31 under det mundrette navn [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] – et navn, børnehaven bærer den dag i dag. Huset blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen | Den hastigt voksende befolkning på Frederiksbjerg medførte pasningsproblemer for de mødre, der af forskellige årsager var nødt til at arbejde. Derfor skænkede Dalgas, der som nævnt boede ved Montanagade, en del af sin grund til opførelse af et børneasyl. I 1892 kunne det nye børneasyl, opført for privat indsamlede midler, indvies på Skt. Pauls Gade 31 under det mundrette navn [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] – et navn, børnehaven bærer den dag i dag. Huset blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], der et årti senere også stod bag de fire hjørneejendomme, som vender ud mod Skt. Pauls Kirkeplads – heriblandt den store hjørneejendom [[Tagenhus]], der er fransk opført i 4½ etage i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer. | ||
===Terror i Tagenhus=== | ===Terror i Tagenhus=== | ||
Linje 29: | Linje 39: | ||
Og mange forandringer er der da heller ikke sket i Skt. Pauls Gade siden – helt i frk. Worms ånd. | Og mange forandringer er der da heller ikke sket i Skt. Pauls Gade siden – helt i frk. Worms ånd. | ||
===Adresser på Skt. Pauls Gade === | |||
*[[Skt. Pauls Gade 1]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 3]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 4]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 5]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 6]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 7]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 7A]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 31]] | |||
*[[Skt. Pauls Gade 42]] | |||
== Skt. Pauls Gade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2184 Skt. Pauls Gade]}} | |||
==Kilder== | ==Kilder== |