Badeanstalten Spanien: Forskelle mellem versioner
(→Kilder) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Badeanstalten Spanien''', der ligger på [[Spanien]] 1 overfor [[Rutebilstationen]], | [[Fil:000200356 l.jpg|350px|thumb|right|Nord- og vestsiden af Badeanstalten Spanien ved hjørnet af [[Sønder Allé]], [[Spanien]], [[Dynkarken]] og [[Toldbodgade]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Badeanstalten Spanien''', der ligger på [[Spanien]] 1 overfor [[Rutebilstationen]], blev indviet 15. september 1933. Det var stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik M. Draiby,]] der i samarbejde med ingeniør [[C. Juul]] havde udarbejdet bygningsprojektet, og dengang var det med både saltvand fra [[Aarhusbugten|bugten]], mange former for brusebade og højfjeldssolbade. Badeanstalten er en af [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontors tidlige års mest prominente byggeprojekter. | |||
Bygningen blev fredet i 1989. | Bygningen blev fredet i 1989. | ||
| Linje 20: | Linje 22: | ||
I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde. | I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde. | ||
I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade | I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum. | ||
Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten. | Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten. | ||
Tårnet rummede dengang reservoirer for saltvand og ferskvand. | Tårnet rummede dengang reservoirer for saltvand og ferskvand. | ||
=== | === Forhistorie === | ||
[[Fil:Badeanstalt1.jpg|300px|thumb|right|Udkast til Badeanstalten Spanien, 1928]] | [[Fil:Badeanstalt1.jpg|300px|thumb|right|Udkast til Badeanstalten Spanien, 1928]] | ||
| Linje 45: | Linje 40: | ||
I den anden tegning fra 1930 er der blevet tilført et tårn med tydelig skiltning af bygningens funktion. Og ved indgangen er der lavet glasdøre og butiksvinduer. | I den anden tegning fra 1930 er der blevet tilført et tårn med tydelig skiltning af bygningens funktion. Og ved indgangen er der lavet glasdøre og butiksvinduer. | ||
Som det ses, afviger tegningen ikke så meget fra den bygning, som man endte med at bygge. | Som det ses på det to illustrationer, afviger tegningen ikke så meget fra den bygning, som man endte med at bygge. | ||
=== Teknisk set Europas bedste === | === Teknisk set Europas bedste === | ||
I [[Århus Stiftstidende]] kunne man den 13. september 1933 læse, hvordan badeanstalten var ''”Teknisk set Europas bedste”''. Badeanstalten var da også et udstillingsrum for den nyeste teknologi. | |||
I | De moderne og spændende løsninger i den nye badeanstalt kunne opleves rundt omkring i hele huset. I svømmehallen kunne man aktivere et kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. I bassinet var der belysning under vandet, der sammen med de grønne, glaserede fliser gav vandet en smuk farve. Rundt om bassinet var der varme i gulvet. Der var havvand i svømmebassinet, men det blev kontinuerligt udskiftet med grundigt renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. Under rensningen blev vandet tilført klor. Man havde derfor udviklet et særligt ventilationssystem, som sørgede for udluftning i svømmehallen såvel som i resten af badeanstalten. | ||
Der var også eksempler på teknologisk avancerede løsninger i de andre afdelinger, fx vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet og solarium, hvor man ”kan drømme sig bort til Californiens evige Sol”, som lokalpressen skrev. Og så var der selvfølgelig også telefon i alle afdelinger. | |||
Der var også eksempler på teknologisk avancerede løsninger i de andre afdelinger, fx vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet og solarium, hvor man | |||
=== Indvielse af badeanstalten på Spanien === | === Indvielse af badeanstalten på Spanien === | ||
Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september 1933 for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed. | |||
De to næste dage - 16.-17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden rigtig at prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg. | |||
Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og [[Aarhus Politi|politiet]] måtte tilkaldes for at regulere køen. | |||
=== Badeanstaltens ansatte === | === Badeanstaltens ansatte === | ||
Der skulle mange ansatte til at servicere og holde øje med badegæsterne. | Der skulle mange ansatte til at servicere og holde øje med badegæsterne. | ||
| Linje 81: | Linje 65: | ||
Personalet var ikke kun ansat til at yde gæsterne service. De skulle også holde øje med, om badeanstaltens regler blev overholdt, og især hygiejnereglerne blev strengt håndhævet. | Personalet var ikke kun ansat til at yde gæsterne service. De skulle også holde øje med, om badeanstaltens regler blev overholdt, og især hygiejnereglerne blev strengt håndhævet. | ||
=== | === Grossererbadet === | ||
På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne få plejet og hvilet sin trætte krop, mens badeanstaltens piccolo sendte hans tøj til rensning eller hentede en ny skjorte. Herefter kunne gæsten måske lige nå en klipning ved badeanstaltens herrefrisør, inden frokosten blev serveret. | |||
På samme etage lå en massage- og lysbadeafdeling med medicinske bade og karbad. Her var det fx muligt at få lysbehandling med en kulbuelampe. Kulbuelampen udsendte ultraviolet lys, som havde en bakteriedræbende effekt på sygdomme som hudtuberkulose. | |||
Kvinderne havde deres egen luksusafdeling i stueetagen med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol og pedicurerum. | |||
=== Det ugentlige bad === | |||
I begyndelsen af 1900-tallet havde kun et fåtal af aarhusianerne eget bad. Derfor nøjedes de voksne tit med etagevask ved køkkenvasken. Børnene blev puttet i en balje med varmt vand, der om vinteren blev placeret i stuen ved kakkelovnen. Men det var besværligt at opvarme vandet, så børnene fik højst bad en gang om ugen, som oftest om lørdagen. Helt op til 1940 vaskede tre ud fem aarhusianere sig på denne måde. I skolerne havde børnene også mulighed for lejlighedsvis at få bad. | |||
=== | |||
Efter syv år uden en kommunal badeanstalt i Aarhus fik byens borgere i 1933 med Badeanstalten Spanien endelig billige og moderne badefaciliteter. Mange tog derfor en ugentlig udflugt til badeanstalten for at komme i bad. | |||
Efter syv år uden en kommunal badeanstalt i Aarhus fik byens borgere i 1933 endelig billige og moderne badefaciliteter | |||
I badeanstalten kunne man både tage karbad og brusebad med varmt vand. Inden man fik lov til at stille sig under bruseren, skulle man dog skrubbes med sæbe og træuld. Var man ikke grundig nok, blev det påtalt af personalet, der gerne gav en hjælpende hånd. | I badeanstalten kunne man både tage karbad og brusebad med varmt vand. Inden man fik lov til at stille sig under bruseren, skulle man dog skrubbes med sæbe og træuld. Var man ikke grundig nok, blev det påtalt af personalet, der gerne gav en hjælpende hånd. | ||
| Linje 108: | Linje 81: | ||
Under svømmehallen var der ekstra billige folkebade, hvor man kunne gå direkte ind fra gaden og tage brusebad og dampbad. Folkebadene var særligt indrettet til arbejderne på havnen. | Under svømmehallen var der ekstra billige folkebade, hvor man kunne gå direkte ind fra gaden og tage brusebad og dampbad. Folkebadene var særligt indrettet til arbejderne på havnen. | ||
=== | === Svømmehallen === | ||
Badeanstalten Spanien har også været kendt under navnet Aarhus Svømmehal. | |||
Flere klubber holdt til i svømmehallen: [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF]], [[Aarhus 1900]], Speed, ASS ( Aarhus Studenternes Svømmeklub) og [[AIA]] (Arbejdernes Idræts-klub i Aarhus). | |||
Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen. | |||
I 1930'erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som [[Kirsten Busch-Sørensen]], [[Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)|Fritze Nathansen]] og [[Eva Johanne Arndt-Riise (1919-1993)|Eva Arndt-Riise]]. | |||
2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som [[Aarhus Svømmestadion]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], hvor der var bedre plads til svømmere og publikum. | |||
=== Et farverigt funkishus === | |||
Badeanstalten Spanien er et fornemt arkitektonisk eksempel på dansk funktionalisme, hvor traditionelle danske byggematerialer mixes med et nyt, renset stiludtryk. Samtidig brydes den arkitektoniske renhedsdyrkelse af farvestrålende bemaling og badende kroppe i alle former og størrelser. | |||
Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde. | |||
Neonskiltene, der også er fra 1933, formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk. | |||
Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner. | |||
I nyere tid har badeanstalten gennemgået to større renoveringer, hvor badeanstalten måttes lukkes for publikum; først fra 2010-2012 og senest fra 2018-2019. Begge gange viste den gamle badeanstalt sig at gemme på ubehagelige overraskelser som asbest og fugt i loftet, hvorfor renoveringerne trak ud. Men i dag står den 90-årige badeanstalt smuk og skarp – klar til at forkæle aarhusianerne i 90 år mere. | |||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Badeanstalter i Aarhus]] | * [[Badeanstalter i Aarhus]] | ||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]] | * [[Fredede bygninger i Aarhus]] | ||
Nuværende version fra 15. aug. 2024, 07:32
Badeanstalten Spanien, der ligger på Spanien 1 overfor Rutebilstationen, blev indviet 15. september 1933. Det var stadsarkitekt Frederik M. Draiby, der i samarbejde med ingeniør C. Juul havde udarbejdet bygningsprojektet, og dengang var det med både saltvand fra bugten, mange former for brusebade og højfjeldssolbade. Badeanstalten er en af Stadsarkitektens kontors tidlige års mest prominente byggeprojekter.
Bygningen blev fredet i 1989.
I indgangen var der til højre billetkontor og til venstre aviskiosk. Fra forhallen førte en bred trappe op til venterummet med konditori, hvor der desuden var direkte adgang til den specielle dameafdeling med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol, pedicurerum samt omklædningsrum.
Fra venterummet førte en trappe videre til 1., 2. og 3. sal. På 1. og 2. sal var der omklædningsfaciliteter for svømmehallen. 1. sal for damer og 2. sal for herrer samt særlige rum med skabe beregnet til sportsklubber.
I svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde.
I etagen under svømmehallen langs bassinets kant med direkte indgang fra Toldbodgade fandtes en afdeling med billige bade med omklædningsrum, afsæbningsbænke, brusere samt et damprum.
Derudover fandtes der foruden de nævnte afdelinger også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør, hvor gæsterne kunne slutte deres besøg i badeanstalten. Tårnet rummede dengang reservoirer for saltvand og ferskvand.
Forhistorie
I 1926 lukkede Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt, der var den første kommunale badeanstalt i byen. Efter 17 års brug var den simple badeanstalt blevet udslidt og uhygiejnisk. Samtidig skulle grunden bruges til udvidelsen af elværket. Man gik derfor i gang med at udarbejde forslag til en ny kommunal badeanstalt beliggende på Spanien.
I 1930 godkendte byrådet et forslag til en ny badeanstalt med tilhørende svømmehal til 750.000 kr. Murerarbejdet gik i gang i 1931, og arbejdet varede frem til 1933. Da bygningen stod færdig, var den imidlertid blevet dobbelt så dyr som budgetteret.
Allerede i 1927 havde stadsarkitekt Draiby dog fremlagt et forslag til en ny badeanstalt, men dengang sagde byrådet nej, fordi projektet var for dyrt. Draiby arbejdede derfor videre på nye tegninger. Det første billede viser et forslag fra 1928.
I den anden tegning fra 1930 er der blevet tilført et tårn med tydelig skiltning af bygningens funktion. Og ved indgangen er der lavet glasdøre og butiksvinduer. Som det ses på det to illustrationer, afviger tegningen ikke så meget fra den bygning, som man endte med at bygge.
Teknisk set Europas bedste
I Århus Stiftstidende kunne man den 13. september 1933 læse, hvordan badeanstalten var ”Teknisk set Europas bedste”. Badeanstalten var da også et udstillingsrum for den nyeste teknologi.
De moderne og spændende løsninger i den nye badeanstalt kunne opleves rundt omkring i hele huset. I svømmehallen kunne man aktivere et kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. I bassinet var der belysning under vandet, der sammen med de grønne, glaserede fliser gav vandet en smuk farve. Rundt om bassinet var der varme i gulvet. Der var havvand i svømmebassinet, men det blev kontinuerligt udskiftet med grundigt renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. Under rensningen blev vandet tilført klor. Man havde derfor udviklet et særligt ventilationssystem, som sørgede for udluftning i svømmehallen såvel som i resten af badeanstalten.
Der var også eksempler på teknologisk avancerede løsninger i de andre afdelinger, fx vandafkølede stålrørsstole i varmluftsrummet og solarium, hvor man ”kan drømme sig bort til Californiens evige Sol”, som lokalpressen skrev. Og så var der selvfølgelig også telefon i alle afdelinger.
Indvielse af badeanstalten på Spanien
Den officielle indvielse af Badeanstalten Spanien fandt sted fredag den 15. september 1933 for 300 særligt indbudte gæster. Gæsterne kunne nyde et traktement af ost og hedvine og en opvisning med lysshow, svømning og vandpolo. Byens socialdemokratiske borgmester, H.P. Christensen, holdt den første tale. Borgmesteren kunne fortælle, budgettet var overskredet med 50 procent pga. udvidelser af det oprindelige forslag, men at blot ti procent af den samlede byggesum var brugt på udenlandske materialer, hvilket især dækkede fliser, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Borgmesteren lagde ikke skjul på sin stolthed over den nye badeanstalt, som i folkemunde da også ofte blev kaldt for ”smedens vaskehus” på grund af borgmesterens baggrund som smed.
De to næste dage - 16.-17. september - var det muligt at komme ind og se badeanstalten. I alt gik omkring 60.000 mennesker en tur i badeanstalten i løbet af de to første dage, og det helt uden rigtig at prøve nogen af faciliteterne. Nysgerrige folk kom fra hele Jylland for at se badeanstalten og ikke mindst svømmehallen, for indtil da havde den eneste jyske svømmehal været i Aalborg.
Først tirsdag den 19. september fik folk lov til at iføre sig badetøjet og rent faktisk hoppe i det rensede saltvand. Interessen var enorm, og fire timer før dørene slog op, stod de første i kø. Skubben og masen i køen forårsagede et par knuste ruder, som måtte give under for trykket af menneskemængden, og politiet måtte tilkaldes for at regulere køen.
Badeanstaltens ansatte
Der skulle mange ansatte til at servicere og holde øje med badegæsterne.
Da badeanstalten åbnede i 1933 bestod personalet af 1 bademester og 1 badeinspektrice, 7 mandlige og 7 kvindelige badeassistenter, 1 maskinmester og 1 maskinassistent, 2 damer i billetkontoret, 2 arbejdsmænd, 2 piccoloer samt 4 rengøringskoner.
Udover badeanstaltens personale var der andre ansatte, som ordnede badegæsternes negle og hår, gav dem massage og betjente dem i konditoriet og aviskiosken.
Personalet var ikke kun ansat til at yde gæsterne service. De skulle også holde øje med, om badeanstaltens regler blev overholdt, og især hygiejnereglerne blev strengt håndhævet.
Grossererbadet
På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne få plejet og hvilet sin trætte krop, mens badeanstaltens piccolo sendte hans tøj til rensning eller hentede en ny skjorte. Herefter kunne gæsten måske lige nå en klipning ved badeanstaltens herrefrisør, inden frokosten blev serveret.
På samme etage lå en massage- og lysbadeafdeling med medicinske bade og karbad. Her var det fx muligt at få lysbehandling med en kulbuelampe. Kulbuelampen udsendte ultraviolet lys, som havde en bakteriedræbende effekt på sygdomme som hudtuberkulose.
Kvinderne havde deres egen luksusafdeling i stueetagen med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol og pedicurerum.
Det ugentlige bad
I begyndelsen af 1900-tallet havde kun et fåtal af aarhusianerne eget bad. Derfor nøjedes de voksne tit med etagevask ved køkkenvasken. Børnene blev puttet i en balje med varmt vand, der om vinteren blev placeret i stuen ved kakkelovnen. Men det var besværligt at opvarme vandet, så børnene fik højst bad en gang om ugen, som oftest om lørdagen. Helt op til 1940 vaskede tre ud fem aarhusianere sig på denne måde. I skolerne havde børnene også mulighed for lejlighedsvis at få bad.
Efter syv år uden en kommunal badeanstalt i Aarhus fik byens borgere i 1933 med Badeanstalten Spanien endelig billige og moderne badefaciliteter. Mange tog derfor en ugentlig udflugt til badeanstalten for at komme i bad.
I badeanstalten kunne man både tage karbad og brusebad med varmt vand. Inden man fik lov til at stille sig under bruseren, skulle man dog skrubbes med sæbe og træuld. Var man ikke grundig nok, blev det påtalt af personalet, der gerne gav en hjælpende hånd.
Under svømmehallen var der ekstra billige folkebade, hvor man kunne gå direkte ind fra gaden og tage brusebad og dampbad. Folkebadene var særligt indrettet til arbejderne på havnen.
Svømmehallen
Badeanstalten Spanien har også været kendt under navnet Aarhus Svømmehal.
Flere klubber holdt til i svømmehallen: AGF, Aarhus 1900, Speed, ASS ( Aarhus Studenternes Svømmeklub) og AIA (Arbejdernes Idræts-klub i Aarhus). Byens skoleelever kom i svømmehallen for at lære at svømme. Her var en bambuspind et vigtigt hjælpemiddel i svømmeundervisningen.
I 1930'erne blev der afholdt mange nationale og internationale svømmestævner og sat flere verdensrekorder i svømmehallen. De aarhusianske talenter var især kvindelige svømmere som Kirsten Busch-Sørensen, Fritze Nathansen og Eva Arndt-Riise.
2. verdenskrig satte en stopper for de internationale stævner, men konkurrencesvømningen fortsatte i svømmehallen indtil slutningen af 1960'erne. På dette tidspunkt blev der bygget flere nye svømmehaller i Aarhus Kommune. Stævnerne blev derfor flyttet til svømmehaller som Aarhus Svømmestadion ved Ingerslevs Boulevard, hvor der var bedre plads til svømmere og publikum.
Et farverigt funkishus
Badeanstalten Spanien er et fornemt arkitektonisk eksempel på dansk funktionalisme, hvor traditionelle danske byggematerialer mixes med et nyt, renset stiludtryk. Samtidig brydes den arkitektoniske renhedsdyrkelse af farvestrålende bemaling og badende kroppe i alle former og størrelser.
Den massive bygningskrop i teglsten og kobber er i funktionalismens ånd umiddelbart renset for klassisk dekoration. Alligevel er der på tårnet flade murstenssøjler, der ligesom klassiske pilastre giver facaden dynamik og dybde.
Neonskiltene, der også er fra 1933, formidler bygningens funktion med et moderne dekorativt udtryk.
Indendørs er der skruet op for farverne og funktionaliteten. Bemalingen er efter en renovering i 1990’erne ført tilbage til den oprindelige farveholdning. Det er ikke ualmindeligt, at funkishuse er så farverige. Bemalingen fremhæver de enkelte flader og deres funktioner.
I nyere tid har badeanstalten gennemgået to større renoveringer, hvor badeanstalten måttes lukkes for publikum; først fra 2010-2012 og senest fra 2018-2019. Begge gange viste den gamle badeanstalt sig at gemme på ubehagelige overraskelser som asbest og fugt i loftet, hvorfor renoveringerne trak ud. Men i dag står den 90-årige badeanstalt smuk og skarp – klar til at forkæle aarhusianerne i 90 år mere.
Se også
Badeanstalten Spanien på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder
- Første version af artiklen er forfattet af Vibeke Korsholm Hansen, formidlingsprojekt for Aarhus Stadsarkiv og Badeanstalten Spanien.
- "Aarhus nye Svømmehal" artikel i Jyllands-Posten, 16.09.1933 s.6-7
- Badeanstalten Spaniens egen hjemmeside
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
