Fritze Wulff Carstensen-Nathansen (1925-2005)

Fritze Nathansen

AGFs 4x100 crawl hold fotograferet i Aarhus Svømmehal. Pigerne var med tiden 4.33,8 indehaver af verdensrekorden for klubhold. Fra venstre ses Kirsten Busch, Fritze Nathansen, Eva Arndt og Else Thomsen. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 12.01.1940, Aarhus Stadsarkiv.

Personlige detaljer

Navn Fritze Nathansen

Nationalitet Dansk

Født 18. juli 1925

Død 5. august 2005

Ægtefælle(r) Niels Jørgen Carstensen

Erhverv Svømmer

Svømmer Fritze Wulff Carstensen-Nathansen - født 18. juli 1925 i Aarhus - død 5. august 2005 i Lyngby-Taarbæk

Fritze Nathansen var en dansk elitesvømmer, der vandt EM-guld i 100 m fri og 4×100 m fri i 1947 og ved OL 1948 i London deltog i tre finaler med en sølvmedalje i 4 × 100 m fri som bedste resultat.

Fritze Nathansen indledte sin karriere i AGF i november 1937. Hun trænede til dagligt i Aarhus Svømmehal - i dag kendt som Badeanstalten Spanien. Hun blev gennem det meste af sin karriere trænet af overofficant K.V. Mortensen. Fritze gav efterfølgende Mortensen en gave hvert år 1. november, der var den dato hun startede til svømning, som tak for det gode samarbejde.

Jødisk ophav satte stop for landsholdskarriere

Fritze kom fra en velstillet familie, hvor faren var direktør med stor lejlighed i midtbyen og sommerbolig i Risskov. Alligevel blev besættelsesårene hårde for den unge Nathansen. Ok ikke kun fordi OL blev aflyst i både 1940 og 1944. Fritzes far var af jødisk afstamning og forældrene flygtede til Sverige. Fritze, der blot var 14-år, da Danmark blev besat, blev boende i Aarhus, hvor hun i korte perioder måtte holde sig skjult og ellers boede ved familie og venner.

På trods af besættelsen og sit jødiske ophav fortsatte hun ufortrødent sin flotte svømmekarriere, og vandt sit første danske mesterskab i 1943 i 100 m fri.

Selvom resultaterne var til det, blev hun under besættelsen ikke udtaget til landsholdet. Den officielle forklaring var, at det var for dyrt at hente den aarhusianske pige til København. Mere sandsynligt er det dog, at det var hendes jødiske efternavn, som spillede ind. Fritzes jødiske baggrund blev dog ikke nævnt med ét ord i offentligheden.

Hun havde dog god støtte fra AGF og modtog eksempelvis et guldur for sin gode indsats i jysk og dansk svømning på AGF hovedgeneralforsamling i 1942. Samme år var Fritzes udelukkelse fra landsholdet ved at udløse en intern krise i svømmeforbundet, da det jyske svømmeforbund truede med at trække alle sine svømmere væk fra landsholdet, hvis ikke Fritze fik lov til at stille op. Dansk Svømmeforbund pegede dog på en paragraf 11, der sagde, at hverken Jydsk Union eller foreninger kunne nægte at sende deltagere til landsholdet, hvorfor tre andre jyske svømmere måtte sendes afsted til en landskamp mod Sverige – men ikke Fritze. Det fik medlem af Dansk Svømme Forbunds hovedbestyrelse, direktør Lauritz Jensen, til at udtale: ”I Folks Øjne kan en Paragraf ikke dække denne skandaløse Behandling. Fritze er af Verdenselite. Det ved ogsaa Københavnerne.”

Vandpilen

Fritze var da også umådeligt populær i Aarhus og i august 1943 udbød Århus Stiftstidende en præmie på 25 kroner til den, der kunne komme på det bedste kælenavn til Fritze – i stil med Inge Sørensen, der blev kaldt Lille Henrivende Inge eller Ragnhild Hveger, der blev kaldt Den Gyldne Torpedo. Omkring 500 forslag blev sendt til avisen og Fritze fik selv lov til at vælge blandt forslagene. Vinderforslaget blev Vandpilen.

Verdensrekorder og OL-medalje

Fritze holdt det høje niveau gennem besættelsesårene og satte 27. april 1944 i badeanstaltens svømmebassin ny verdensrekord på 100 yard crawl.

Derudover havde hun tilbage i maj 1938 været en del af AGF-kvartetten bestående af Eva Arndt-Riise, Kirsten Busch-Sørensen, Else Thomsen og Fritze selv, der satte verdensrekord i 4x100 meter crawl i Aarhus Svømmehals 25 meter lange bassin.

Efter 2. verdenskrig kom der også gang i Fritzes landsholdskarriere, og i 1947 blev hun udtaget til EM. Her vandt hun både vandt guld på den mest prestigefulde distance, 100 meter fri og i 4x100 meter fri.

I 1948 var Fritze med da Danmark erobrede sølvmedaljerne i 4x100 meter crawl ved De Olympiske Lege i London.

På holdet var udover Fritze, Karen Margrethe Harup og Greta Andersen, samt Eva Arndt-Riise. Danmark lægger ud med europamesteren fra 1938, Eva Arndt-Riise, der svømmer en perfekt første tur og afleverer Danmark på førstepladsen, da hun skifter med Karen Margrethe Harup.

Det stærkeste danske kort, Greta Andersen, svømmer tredje tur, og da Fritze Nathansen hopper i vandet til den sidste tur, ligger danskerne til guld, men selv om Fritze Nathansen svømmer helt op til sit bedste i tiden 1.06.1 – den næstbedste danske tid, kun overgået af Greta Andersens 1.05.9 – kan hun ikke forhindre amerikaneren Ann Curtis i at gå forbi i tiden 1.04.8 – den hurtigste 100 meter ved hele OL-stævnet – og sikre guld til USA, mens Danmark må tage til takke med sølvmedaljerne foran Holland, der svømmer næsten to sekunder langsommere end de danske piger.

Flyttede til København

28. december 1946 blev Fritze Nathansen i Risskov Kirke gift med den københavnske Hermes-svømmer, Niels Jørgen Carstensen. I den forbindelse skiftede hun klub til Danske Kvinders Gymnastikforening for hun stillede op for fra 1947.

Ved afskedsløbet i Aarhus Svømmehal 10. november 1946 fik hun overrakt en guldnål af AGF's næstformand, stadsingeniør Rambøll.