4.101
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
(3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 14: | Linje 14: | ||
[[Fil:Svalegangen rosenkrantzgade.jpg|350px|thumb|right|Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade 21, november 1982]] | [[Fil:Svalegangen rosenkrantzgade.jpg|350px|thumb|right|Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade 21, november 1982]] | ||
'''Teatret Svalegangen''' er et eksperimenterende teater, som har eksisteret siden 3. juni 1963. Det ligger i [[Rosenkrantzgade]] 21 og har tidligere haft til huse i [[Vestergade 38]] og [[Rosensgade]] | '''Teatret Svalegangen''' er et eksperimenterende teater, som har eksisteret siden 3. juni 1963. Det ligger i [[Rosenkrantzgade]] 21 og har tidligere haft til huse i [[Vestergade 38]] og [[Rosensgade 11]]. | ||
=== Stor succes i Vestergade === | === Stor succes i Vestergade === | ||
Linje 23: | Linje 23: | ||
I Svalegangens opstart var spilletiden begrænset til to-tre forestillinger om ugen, og de begyndte først sent om aftenen, kl. 22.30, når skuespillerne var færdige med at spille på [[Aarhus Teater]]. | I Svalegangens opstart var spilletiden begrænset til to-tre forestillinger om ugen, og de begyndte først sent om aftenen, kl. 22.30, når skuespillerne var færdige med at spille på [[Aarhus Teater]]. | ||
Ved åbningen var det Danmarks mindste teater. Billetprisen for premiereforestillingen | Ved åbningen var det Danmarks mindste teater. Billetprisen for premiereforestillingen den 3. juni 1963 var 100 kr., men herefter blev prisen i omegnen af 10 kr. pr. forestilling. Der var plads til 54 tilskuere. Ud over de tre bagmænd optrådte også Hanne Ribens og Elin Reimer i teatrets første forestilling, ''Du store verden''. | ||
Åbningen var en stor succes og blev af kulturanmelderen [[Jens Severin Kruuse (1908-1978)]] i [[Jyllands-Posten]] kaldt for landets bedste teater. Stykket var blandt andet baseret på tekst af den aarhusianske forfatter [[Svend Åge Madsen]], og det udgjorde hans debut som dramatiker og forfatter. Først et par måneder senere udkom Madsens debutroman ''Besøget''. | Åbningen var en stor succes og blev af kulturanmelderen [[Jens Severin Kruuse (1908-1978)]] i [[Jyllands-Posten]] kaldt for landets bedste teater. Stykket var blandt andet baseret på tekst af den aarhusianske forfatter [[Svend Åge Madsen]], og det udgjorde hans debut som dramatiker og forfatter. Først et par måneder senere udkom Madsens debutroman ''Besøget''. | ||
Linje 29: | Linje 29: | ||
Svalegangens anden forestilling var ''Fri for lur'' med tekster af Benny Andersen og Jesper Jensen. I 1966 fik også [[Jørgen Leth]] sin debut som dramatiker i huset med en omskrivning af ''Hamlet''. Kunstneren [[Per Kirkeby]] stod for at lave dekorationer til forestillingen, der blandt andet havde Jens Okking på plakaten. | Svalegangens anden forestilling var ''Fri for lur'' med tekster af Benny Andersen og Jesper Jensen. I 1966 fik også [[Jørgen Leth]] sin debut som dramatiker i huset med en omskrivning af ''Hamlet''. Kunstneren [[Per Kirkeby]] stod for at lave dekorationer til forestillingen, der blandt andet havde Jens Okking på plakaten. | ||
Af andre tidlige succeser kan nævnes opførelsen af Erik Knudsens ''Ned med kulturen'', der havde premiere | Af andre tidlige succeser kan nævnes opførelsen af Erik Knudsens ''Ned med kulturen'', der havde premiere den 1. maj 1965, og som nåede at spille hele 69 gange på scenerne i Vestergade. | ||
Teatret stod desuden for flere musikaftener og "Svale-bio", der arrangerede visninger af eksperimentalfilm i teatrets lokaler. | Teatret stod desuden for flere musikaftener og "Svale-bio", der arrangerede visninger af eksperimentalfilm i teatrets lokaler. | ||
Linje 45: | Linje 45: | ||
De små lokaler i Rosensgade blev hurtigt for trange, og i 1982 overtog Svalegangen de gamle bygninger i [[Rosenkrantzgade]] 21, hvor [[Kasino-Teatret]] havde holdt til fra 1900 til 1943. Efter krigen var bygningen blevet brugt til blandt andet jazzklub, og fra 1962 havde den været hjemsted for Danmarks Radio, der i 1981 var flyttet til sit nye domicil i det nordlige Aarhus. | De små lokaler i Rosensgade blev hurtigt for trange, og i 1982 overtog Svalegangen de gamle bygninger i [[Rosenkrantzgade]] 21, hvor [[Kasino-Teatret]] havde holdt til fra 1900 til 1943. Efter krigen var bygningen blevet brugt til blandt andet jazzklub, og fra 1962 havde den været hjemsted for Danmarks Radio, der i 1981 var flyttet til sit nye domicil i det nordlige Aarhus. | ||
Den nye bygning blev indviet | Den nye bygning blev indviet den 13. februar i 1982 med åbningsforestillingen ''Dansemus'' instrueret af Caspar Koch. | ||
Flytningen blev gjort mulig, da kommunen opkøbte bygningen og stillede de nederste etager til rådighed for teatret. Her holder Teatret Svalegangen stadig til i dag, og det er siden vokset til at være landets fjerdestørste teater uden for København. | Flytningen blev gjort mulig, da kommunen opkøbte bygningen og stillede de nederste etager til rådighed for teatret. Her holder Teatret Svalegangen stadig til i dag, og det er siden vokset til at være landets fjerdestørste teater uden for København. | ||
Linje 53: | Linje 53: | ||
Fra 1987 til udgangen af sæsonen 2015/2016 rummede teatret derudover ''Svalegangens Dukketeater'', Danmarks eneste professionelle papirteater. Dukketeatret fusionerede herefter med ''Meklenborg Dukketeater'' og skiftede navn til ''Papirteatret Meklenborg'', der i dag har hjemme på [[Teater Katapult]]. | Fra 1987 til udgangen af sæsonen 2015/2016 rummede teatret derudover ''Svalegangens Dukketeater'', Danmarks eneste professionelle papirteater. Dukketeatret fusionerede herefter med ''Meklenborg Dukketeater'' og skiftede navn til ''Papirteatret Meklenborg'', der i dag har hjemme på [[Teater Katapult]]. | ||
I april 2013 modtog teatret 22,7 mio. kr. i fondsmidler fra Købmand [[Herman Christian Salling|Herman Sallings]] Fond. Pengene skulle bruges til en omfattende renovering af teatret, der blandt andet første til opførelsen af Ny Sal. Martin Weinberg Mortensen fra arkitekterne [[Friis og Moltke]] stod for tegningerne. | I april 2013 modtog teatret 22,7 mio. kr. i fondsmidler fra Købmand [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Sallings]] Fond. Pengene skulle bruges til en omfattende renovering af teatret, der blandt andet første til opførelsen af Ny Sal. Martin Weinberg Mortensen fra arkitekterne [[Friis og Moltke]] stod for tegningerne. | ||
===Se også=== | ===Se også=== |