9.515
redigeringer
Vejen bag om byen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus mølleport.jpg|thumb|350px|I forgrunden vejforløbet "Vejen bag om byen" med plankeværk og byport, 1823]] | |||
'''Vejen bag om byen''' var en vej der gik i en aflang halvcirkel rundt om byen fra [[Spanien]] til [[Nørregade]]. | |||
=== En idyllisk spadserevej === | === En idyllisk spadserevej === | ||
I erindringer om Aarhus, som byen så ud i 1849, fortælles det, at der fra ”Spanien førte en nydelig spadserevej op forbi [[Søndre Kirkegård|kirkegården]] til [[Frederiksport]], en dejlig stille vej med skønne udsigter over skov og by, med fuglesang og Kattegattets mumlen". | |||
Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret Tidende fra 1885, er ”vejen bag om byen”, som afgrænsede byen fra markerne og som en ydre ringvej forbandt byens syv byporte. Her kunne byens borgere gå romantiske ture, ligesom københavnerne gjorde det på voldene. Trods al sin romantiske idyl var der knyttet en mere lyssky forretning til vejen. Ved [[Byporte|byens porte]] skulle der betales afgifter (accise og portkonsumtion) af de varer, der førtes ind i byen. Det var en afgift, der ikke var populær, hvorfor der blev smuglet gennem haverne ud til vejen. Der var tit ”løse” brædder i det plankeværk, der gjorde det ud for en slags bymur. Det blev endda fortalt, at de købmænd, der lå bekvemt i forhold til denne form for smugleri, havde bedre chancer for at blive velhavende end andre. | |||
Spadserevejen, der beskrives så idyllisk i Illustreret Tidende fra 1885, er | |||
=== Byen vokser === | === Byen vokser === | ||
Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850/1851 stadig gjorde det ud for en markering af byens grænser, en slags bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og | Aarhus var i 1849 ikke særlig stor, og kun få skridt på den anden side af [[Skt. Clemens Torv]] var man var ude af byen. Det voksende indbyggertal skabte imidlertid et behov for en byudvidelse. Den var besværlig at gennemføre på grund af byens plankeværk, der i 1850/1851 stadig gjorde det ud for en markering af byens grænser, en slags bymur. En egentlig bebyggelse langs gaderne – [[Sønder Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]] og Nørregade – kom derfor først i gang, efter plankeværket blev sløjfet. | ||
Det stykke af ”vejen bag om byen”, som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent der, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på Kirkegården, da det blev sagt ”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus|nuværende rådshus’]] plads. | Det stykke af ”vejen bag om byen”, som gik fra [[Spanien]] til Frederiksport – Sønder Allé – var længe omgivet af græsmarker; endog da [[Frichs fabrikken|Søren Frichs maskinfabrik]] i 1854 blev anlagt ved det nuværende [[Regina-krydset|Reginakryds]]. Før Sønder Allé blev endelig bebygget, var der i 1813 blevet anlagt en ny kirkegård omtrent der, hvor rutebilstationen ligger i dag. Meget hurtigt viste det sig dog, at den nye kirkegård var uegnet, da grundvandstanden lå på ”halvanden alens dybde”. Det blev endda ved flere lejligheder testamenteret, at en begravelse ikke måtte finde sted på Kirkegården, da det blev sagt ”at de bliver druknet i stedet for at blive begravet”. Den mislykkede kirkegård blev hurtigt sløjfet, og en ny blev indviet lige uden for Frederiksport på det [[Aarhus Rådhus|nuværende rådshus’]] plads. | ||