10.897
redigeringer
Mejlgade 7: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
|||
| (8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Erhvevsbygninger'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Gårdene og Erhvevsbygninger'']] | ||
'''Mejlgade 7''' er en fredet købmandsgård opført i 1848 i senklassicistisk stil. | '''Mejlgade 7''' er en fredet købmandsgård beliggende på matrikelnummer 712 og opført i 1848 i senklassicistisk stil. | ||
=== Købmandsgården på prædikestolen === | === Købmandsgården på prædikestolen === | ||
Mejlgade 7 blev opført i 1848 for købmand [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]], hvis far, [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)]], i øvrigt var bygherre til en anden fredet bygning – nemlig [[Frederiksgade 77-79]], hvor A. Herskind selv voksede op. Tidligere lå der tre små ejendomme på grunden i Mejlgade. Disse ejendomme lå på en lille bakke hævet over gadeniveau – måske en rest fra et gammel voldanlæg, og derfor havde stedet tilnavnet prædikestolen. Herskind ragede de tre små ejendomme ud mod gaden ned og planerede samtidigt området, så det nye for- og sidehus kom i niveau med resten af gaden. Et stort pakhus fra 1804 lod Herskind dog stå. | Mejlgade 7 blev opført i 1848 for købmand [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]], hvis far, [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)]], i øvrigt var bygherre til en anden fredet bygning – nemlig [[Frederiksgade 77-79]], hvor A. Herskind selv voksede op. Tidligere lå der tre små ejendomme på grunden i Mejlgade. Disse ejendomme lå på en lille bakke hævet over gadeniveau – måske en rest fra et gammel voldanlæg, og derfor havde stedet tilnavnet prædikestolen. De tre ejendomme havde med husnummersystem, der galt fra 1827-1869 nr. 148, 149 og 150. Herskind ragede de tre små ejendomme ud mod gaden ned og planerede samtidigt området, så det nye for- og sidehus kom i niveau med resten af gaden. Et stort pakhus fra 1804 lod Herskind dog stå. | ||
Mejlgade 7 har mange ligheder med [[Mindegade 8]]. Den helt åbenlyse lighed er, at de to bygninger er opført i klassicistisk stil med samme facadetype, hvor fuger i pudset opdeler facaden i kvadre, og to fremskudte sidepartier. At bygningerne ligner hinanden, er ikke tilfældigt, da de begge har [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]] som arkitekt, og de er opført inden for to år. | Mejlgade 7 har mange ligheder med [[Mindegade 8]]. Den helt åbenlyse lighed er, at de to bygninger er opført i klassicistisk stil med samme facadetype, hvor fuger i pudset opdeler facaden i kvadre, og to fremskudte sidepartier. At bygningerne ligner hinanden, er ikke tilfældigt, da de begge har [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]] som arkitekt, og de er opført inden for to år. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Efter Carl Bertelsen & Co ophørte i 1966, stod Mejlgade 7 tom i en årrække. Først var det store ejendomskompleks ejet af den københavnske advokat H. Cohn og derefter af [[Fotorama|A/S Fotorama]], men ingen af disse brugte ejendommen eller ofrede penge på at vedligeholde de over 100 år gamle bygninger, der blev mere og mere forfaldne. I et læserbrev, der blev bragt 1. maj 1976 i [[Århus Stiftstidende]], af tidligere borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] blev Mejlgade 7’s forfald nævnt som et eksempel på en af de ting, der var med til at skræmme folk væk fra midtbyen. | Efter Carl Bertelsen & Co ophørte i 1966, stod Mejlgade 7 tom i en årrække. Først var det store ejendomskompleks ejet af den københavnske advokat H. Cohn og derefter af [[Fotorama|A/S Fotorama]], men ingen af disse brugte ejendommen eller ofrede penge på at vedligeholde de over 100 år gamle bygninger, der blev mere og mere forfaldne. I et læserbrev, der blev bragt 1. maj 1976 i [[Århus Stiftstidende]], af tidligere borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] blev Mejlgade 7’s forfald nævnt som et eksempel på en af de ting, der var med til at skræmme folk væk fra midtbyen. | ||
I 1979 kom redningen i form af arkitekterne [[Johan Richter]] og [[Werner Kjær]], der gik i gang med at renovere ejendommen, som arkitekterne selv flyttede deres tegnestue ind i. Tegnestuen holder i øvrigt stadig til i den gamle købmandsgård. | I 1979 kom redningen i form af arkitekterne [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] og [[Werner Kjær]], der gik i gang med at renovere ejendommen, som arkitekterne selv flyttede deres tegnestue ind i. Tegnestuen holder i øvrigt stadig til i den gamle købmandsgård. | ||
Mejlgade 7 blev fredet i 1992, og bag fredningsbegrundelsen lå følgende: ''”Bygningssynet fandt, at forhuset, opført 1848 ved tømrermester Hans Wilhelm Schrøder, samt sidehuset fra 1848, forlænget 1860 og delvis forhøjet 1887, har de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der begrunder en fredning. Som helhed er bygningerne et eksempel på en århusiansk købmandsgård, omend en lagerbygning fra 1913 nu er nedrevet. Det smukke senklassicistiske forhus er usædvanligt velbevaret såvel i det ydre som i det indre.”'' | Mejlgade 7 blev fredet i 1992, og bag fredningsbegrundelsen lå følgende: ''”Bygningssynet fandt, at forhuset, opført 1848 ved tømrermester Hans Wilhelm Schrøder, samt sidehuset fra 1848, forlænget 1860 og delvis forhøjet 1887, har de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der begrunder en fredning. Som helhed er bygningerne et eksempel på en århusiansk købmandsgård, omend en lagerbygning fra 1913 nu er nedrevet. Det smukke senklassicistiske forhus er usædvanligt velbevaret såvel i det ydre som i det indre.”'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | * [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | ||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
* Århus Stiftstidende: 15.02.1871, 23.08.1876, 20.09.1973, 01.05.1976, 06.03.1982 | * Århus Stiftstidende: 15.02.1871, 23.08.1876, 20.09.1973, 01.05.1976, 06.03.1982 | ||
* Århus årbog 1979 | * Århus årbog 1979 | ||
* Mejlgade - Fra den sorte skole til Middelgades Port, Peder Jensen og N.J. Israelsen, 1968. | |||
[[Kategori: Ejendomme & | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||