Asylet Børnely: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (JanneMarieBarslev flyttede siden Børnely til Asylet Børnely)
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(35 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Børnely''' det tidligere asyl i [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12. Også kendt som Mejlen. Hans Hartvig Seedorffs Stræde har tidligere heddet Asylgade efter Børnely.
<div class="tright">{{#display_map:
[[Fil:Mejlen 1963.jpg|300px|thumb|right|Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 i 1961]]
56.1517866943908, 10.197326741717536~[[Valdemarsgade 16]];
Asylet blev bygget af [[Sct. Stefansforeningen]] i Aarhus, som var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg i København. Selve ordet asyl var datidens ord for en børnehave. Der foregik også andet asylarbejde i bygningen, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder.  
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1517866943908, 10.197326741717536
|align=right
}}</div>


=== Baggrund for Børnely ===
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Sociale og velgørende institutioner'']]
Grunden til at man byggede Børnely, var at der i 1880’erne var en stor [[Aarhus’ borger nr. 100.000|befolkningsvækst i Aarhus]]. Både i byens befolkning, men også på grund af tilflyttere. Hvis man ser på befolkningstallet i 1800-tallet, var der i 1850’erne 6.000 indbyggere. I 1900 var det steget til 50.000 indbyggere. Den store befolkningstilvækst gjorde, at der kom flere fattige i byen, og med dem fulgte sociale problemer. Et stort problem for mange fattige familier var pasning af børnene mens forældrene var på arbejdet. Det var her Børnely kom ind med pladser til 100 børn som de passede så forældrene kunne arbejde.


=== Opførelsen af Børnely ===
'''Børnely''' er en daginstitution, og fungerer som en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Børnely har normalt til huse i [[Valdemarsgade]] 16, men er for tiden (2022) genhuset midlertidigt på [[Godsbanen]].
Børnely blev opført i 1883 og var tegnet af arkitekt [[Carl Lange]]. For at skrabe de 15.000 kr. sammen som det krævede at opføre bygningen, havde en række borgerfruer lavet basarer, hvor de havde samlet penge ind.  


Bygningen blev opført i samme stil som Diakonissestiftelsen på Frederiksbjerg. Det var en blanding af historisme og gotik, hvilket gør at bygningen har træk der minder om herregårde.  
Børnely blev etableret i 1884 af [[Sct. Stefansforeningen]].
Bygningen i Aarhus er i en mindre skala end den i København.  


=== Driften af Børnely ===
=== Sct. Stefanforenings Børneasyl ===
Børnely hed oprindeligt bare Asylet. Navnet blev hurtigt ændret til Stefansforeningens Børnely, da man synes det lød mere humant. I daglig tale blev det kaldt Børnely.
Børnely blev indviet i januar 1884 i ejendommen i [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]] under navnet Stefanforenings Børneasyl, der dog hurtigt blev ændret til Børnely. Bygningen blev opført som byens blot anden børnehave – eller børneasyl – som det hed dengang. [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] havde dengang det gangsteragtige navn [[Pistolstræde]]. Officerer ved [[3. Dragonregiment]] havde i sin tid skydebane på området, der fik navnet deraf. I 1892 blev navnet ændret til Asylvej, der igen i 1938 blev til Asylgade, for atter i 1977 at skifte navn til det nuværende Hans Hartvig Seedorffs Stræde, opkaldt efter den aarhusianske forfatter Hans Hartvig Seedorff.
[[Fil:Juletræsfest i mejlen 1936.jpg|300px|thumb|right|Juletræsfest i Ungdomsklubben Mejlen i 1963]]


De 100 børn på Børnely blev passet af en række diakonisser. Børnene kunne blandt andet arbejde i små værksteder som diakonisserne havde sat op. Børnely blev de sidste mange år ledet af diakonissesøster Gerda, Gerda Marie Petersen. Diakonissesøster Gerda boede på Børnely i 57 år, med skiftende medsøstre.  
Da asylet Børnely blev opført i 1880’erne var det for at opfylde et stort og stigende behov for pasning af børn fra fattige familier. Fra 1860’erne og frem oplevede Aarhus en voldsom befolkningsvækst. Fra at have haft godt 7.000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000. En betydelig del af de nye aarhusianere var fattigfolk fra landet, der søgte bedre muligheder inde i byen. I disse hjem var det nødvendigt med to indkomster, hvorfor behovet for institutioner som Børnely, som kunne passe børn, mens forældrene var på arbejde, var stort.
 
=== Bygget for private midler ===
[[Fil:000202002 l.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen i [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]], hvor Børnely blev stiftet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
 
Børnely var ikke noget kommunalt foretagende, men blev stiftet af Sct. Stefansforeningen, der var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg.
 
I juli 1882 anmodede Stefansforeningen [[Aarhus Byråd|byrådet]] om at skænke en grund eller på anden måde yde økonomisk tilskud til opførelse af et nyt børneasyl. I Aarhus fandtes i forvejen [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]], men grundet det stigende behov for pasning af børn gav byrådet Stefansforeningen tilsagn om et tilskud, der i marts 1883 blev fastsat til et rentefrit lån på 5.000 kr. Til gengæld skulle der i asylet indrettes to værelser med plads til 6-8 anbragte småbørn. Stefansforeningen fik selv en aftale i stand med [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|købmand Spliid]], der for 10.000 kr. solgte den bagerste del af hans grund på [[Frederiksgade 75-77]] til det nye byggeprojekt. 
 
Med det formelle på plads skulle finansieringen nu sikres, og her var det især byens borgerfruer, der trak i arbejdstøjet – knap 15.000 kr. skulle indsamles. Pengene blev indsamlet sideløbende med byggeriet af det nye børneasyl tog form. I [[Århus Stiftstidende]] 10. marts 1883 opfordres byens borgere til at yde et bidrag, og ud over den løbende indsamling blev arrangeret en stor basar, der strakte sig over dagene 7., 8., og 10. februar 1884 – altså efter bygningen var indviet. Kasserer for basaren var storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], og mange andre af byens mest prominente borgere arbejdede aktivt i indsamlingen eller donerede penge til samme. Ud over penge blev der også indsamlet industrigenstande, utilberedte fødevarer, tilberedte fødevarer og vine og frugt, som alt sammen blev solgt på basaren.
 
=== To søstre og 100 børn ===
10. januar 1884 blev Stefanforeningens Børneasyl indviet af [[Bruun Juul Fog (1819-1896)|biskop dr. Fog]], og de efterfølgende dage var den smukke bygning åbent for nysgerrige borgere, inden den blev indtaget af byens fattige børn.
 
Der var fra start af fuld smæk på brugen af det lille asyl. Da Stefansforeningen i 1886 holdt årsmøde i [[Vor Frue Kirke]], kunne [[Ferdinand Emil Seidelin|pastor Seidelin]] berette, at Børnely hver dag tog sig af henved 100 småbørn, som i de hårde vintermåneder også blev bespist med middagsmad. De mange børn blev blandt andet underholdt med arbejde i små værksteder, som diakonisserne havde sat op.
Derudover var bygningen også omdrejningspunktet for mange andre af foreningens aktiviteter som børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. De to små værelser, der efter kommunens anvisning var blevet indrettet til anbragte småbørn, blev aldrig taget i brug til dette. I 1885 blev lokalerne i stedet indrettet som bolig for foreningens to menighedsdiakonisser, hvor blandt andre [[Gerda Marie Petersen (1867-1943)|diakonissesøster Gerda]], nåede at bo fra 1886 til sin død i 1943.
 
=== Et nyt hjem i Valdemarsgade ===
Børnely havde til huse i ejendommen i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 - dengang Asylgade - indtil november 1954, hvor den blev flyttet til nye lokaler i [[Valdemarsgade 16]]. I juni 2018 blev institutionen genhuset på [[Thomas Koppelsgade]] på Godsbanen, grundet byggegener fra opførelsen af nye ejendomme på nabogrunden. Det er pr. 2022 endnu usikkert, hvornår Børnely kan vende tilbage til lokalerne i Valdemarsgade, da de gamle lokaler om omgivelser ønskes renoveret og moderniseret.
 
                           
=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]


Børnely fungerede som børnehave frem til 1954, hvor det blev flyttet til nye lokaler i [[Valdemarsgade]]. I Valdemars ligger Den Integrerede Institution Børnely stadig i dag. [[Aarhus Kommune]] overtog bygningen og indrettede det til ungdomsklub.
=== Ungdomsklubben Mejlen ===
Efter at Børnely var flyttet ud af lokalerne på Asylvej, blev de overtaget af [[Aarhus Kommune]]. Kommunen flyttede den ungdomsklub der tidligere havde ligget i [[Mejlgade]] ind i det gamle børneasyl. Ungdomsklubben blev kaldt Mejlen efter dens tidligere placering i Mejlgade. Ungdomsklubben fortsatte frem til 1970’erne, hvor bygningen blev lejet ud til Røde Kors.


=== Bygningen nu ===
Selve bygningen blev fredet i 2009 af Kulturstyrelsen.
I 2012 flyttede Galleri V58 ind i bygningen, efter en gennemgribende renovering.
                             
== Kilde ==
== Kilde ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=29450 Se arkivalier omhandlende Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusArkivet]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108167 Se arkivalier omhandlende Børnely på AarhusArkivet]}}
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 06.07.1882, 15.02.1883, 22.02.1883,
* Århus Stiftstidende: 10.03.1883, 09.04.1883, 09.01.1884, 29.01.1884, 04.03.1884,
* [http://www.bykultur.dk/index.php/artikler/det-oversete-herresaede Om bygningen og dens historie]
* [http://www.bykultur.dk/index.php/artikler/det-oversete-herresaede Om bygningen og dens historie]
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=47005360 Kulturstyrelsens sag om fredningen af bygningen]
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=47005360 Kulturstyrelsens sag om fredningen af bygningen]
Linje 32: Linje 55:
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Nuværende version fra 3. jan. 2024, 10:35

Indlæser kort...
Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 hører til den bygningshistoriske kategori:
Sociale og velgørende institutioner

Børnely er en daginstitution, og fungerer som en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Børnely har normalt til huse i Valdemarsgade 16, men er for tiden (2022) genhuset midlertidigt på Godsbanen.

Børnely blev etableret i 1884 af Sct. Stefansforeningen.

Sct. Stefanforenings Børneasyl

Børnely blev indviet i januar 1884 i ejendommen i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 under navnet Stefanforenings Børneasyl, der dog hurtigt blev ændret til Børnely. Bygningen blev opført som byens blot anden børnehave – eller børneasyl – som det hed dengang. Hans Hartvig Seedorffs Stræde havde dengang det gangsteragtige navn Pistolstræde. Officerer ved 3. Dragonregiment havde i sin tid skydebane på området, der fik navnet deraf. I 1892 blev navnet ændret til Asylvej, der igen i 1938 blev til Asylgade, for atter i 1977 at skifte navn til det nuværende Hans Hartvig Seedorffs Stræde, opkaldt efter den aarhusianske forfatter Hans Hartvig Seedorff.

Da asylet Børnely blev opført i 1880’erne var det for at opfylde et stort og stigende behov for pasning af børn fra fattige familier. Fra 1860’erne og frem oplevede Aarhus en voldsom befolkningsvækst. Fra at have haft godt 7.000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000. En betydelig del af de nye aarhusianere var fattigfolk fra landet, der søgte bedre muligheder inde i byen. I disse hjem var det nødvendigt med to indkomster, hvorfor behovet for institutioner som Børnely, som kunne passe børn, mens forældrene var på arbejde, var stort.

Bygget for private midler

Ejendommen i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12, hvor Børnely blev stiftet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

Børnely var ikke noget kommunalt foretagende, men blev stiftet af Sct. Stefansforeningen, der var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg.

I juli 1882 anmodede Stefansforeningen byrådet om at skænke en grund eller på anden måde yde økonomisk tilskud til opførelse af et nyt børneasyl. I Aarhus fandtes i forvejen Arveprinsesse Carolines Børneasyl, men grundet det stigende behov for pasning af børn gav byrådet Stefansforeningen tilsagn om et tilskud, der i marts 1883 blev fastsat til et rentefrit lån på 5.000 kr. Til gengæld skulle der i asylet indrettes to værelser med plads til 6-8 anbragte småbørn. Stefansforeningen fik selv en aftale i stand med købmand Spliid, der for 10.000 kr. solgte den bagerste del af hans grund på Frederiksgade 75-77 til det nye byggeprojekt.

Med det formelle på plads skulle finansieringen nu sikres, og her var det især byens borgerfruer, der trak i arbejdstøjet – knap 15.000 kr. skulle indsamles. Pengene blev indsamlet sideløbende med byggeriet af det nye børneasyl tog form. I Århus Stiftstidende 10. marts 1883 opfordres byens borgere til at yde et bidrag, og ud over den løbende indsamling blev arrangeret en stor basar, der strakte sig over dagene 7., 8., og 10. februar 1884 – altså efter bygningen var indviet. Kasserer for basaren var storkøbmanden Hans Broge, og mange andre af byens mest prominente borgere arbejdede aktivt i indsamlingen eller donerede penge til samme. Ud over penge blev der også indsamlet industrigenstande, utilberedte fødevarer, tilberedte fødevarer og vine og frugt, som alt sammen blev solgt på basaren.

To søstre og 100 børn

10. januar 1884 blev Stefanforeningens Børneasyl indviet af biskop dr. Fog, og de efterfølgende dage var den smukke bygning åbent for nysgerrige borgere, inden den blev indtaget af byens fattige børn.

Der var fra start af fuld smæk på brugen af det lille asyl. Da Stefansforeningen i 1886 holdt årsmøde i Vor Frue Kirke, kunne pastor Seidelin berette, at Børnely hver dag tog sig af henved 100 småbørn, som i de hårde vintermåneder også blev bespist med middagsmad. De mange børn blev blandt andet underholdt med arbejde i små værksteder, som diakonisserne havde sat op.

Derudover var bygningen også omdrejningspunktet for mange andre af foreningens aktiviteter som børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. De to små værelser, der efter kommunens anvisning var blevet indrettet til anbragte småbørn, blev aldrig taget i brug til dette. I 1885 blev lokalerne i stedet indrettet som bolig for foreningens to menighedsdiakonisser, hvor blandt andre diakonissesøster Gerda, nåede at bo fra 1886 til sin død i 1943.

Et nyt hjem i Valdemarsgade

Børnely havde til huse i ejendommen i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 - dengang Asylgade - indtil november 1954, hvor den blev flyttet til nye lokaler i Valdemarsgade 16. I juni 2018 blev institutionen genhuset på Thomas Koppelsgade på Godsbanen, grundet byggegener fra opførelsen af nye ejendomme på nabogrunden. Det er pr. 2022 endnu usikkert, hvornår Børnely kan vende tilbage til lokalerne i Valdemarsgade, da de gamle lokaler om omgivelser ønskes renoveret og moderniseret.


Se også


Kilde

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Børnely på AarhusArkivet

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Asylet_Børnely&oldid=89327"