Sønder Allé: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15311723753375,10.204018916828206:56.152866573191524,10.206499564655758:56.1519431722083,10.21087149306909
~Sønder Allé~Fra Rådhuspladsen til Dynkarken og Dynkarken~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
[[Fil:Sønder Alle, 1905, ukendt fotograf .jpg|350px|thumb|right|Sønder Allé i 1905]]
'''Sønder Allé''' går fra [[Rådhuspladsen]] til krydset ved [[Spanien]] og [[Dynkarken]].  
'''Sønder Allé''' går fra [[Rådhuspladsen]] til krydset ved [[Spanien]] og [[Dynkarken]].  
[[Fil:Sønder Alle, 1905, ukendt fotograf .jpg|300px|thumb|right|Sønder Allé i 1905]]


Sønder Allé blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer (1785-1847)]]. Alléen var oprindelig en sydlig del af [[Vejen bag om byen]], som var en spadsersti langs byens hegn. Sønder Allé fungerede som en slags promenade sti for byens beboere, der kunne komme ud af byens indelukkede gader. Den var 8 alen bred (omtrent 5 meter). Langs stien blev der i 1820 plantet træer af borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er efter denne allé af træer Sønder Allé har fået sit navn. Stien vedblev med at være spadsersti igennem mange år. Det var først i 1850’erne udstykningen af jorden begyndte.  
Sønder Allé blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer (1785-1847)]]. Alléen var oprindelig en sydlig del af [[Vejen bag om byen]], som var en spadsersti langs byens hegn. Sønder Allé fungerede som en slags promenade sti for byens beboere, der kunne komme ud af byens indelukkede gader. Den var 8 alen bred (omtrent 5 meter). Langs stien blev der i 1820 plantet træer af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Det er efter denne allé af træer Sønder Allé har fået sit navn. Stien vedblev med at være spadsersti igennem mange år. Det var først i 1850’erne udstykningen af jorden begyndte.  


I 1874 blev alléen navngivet Sønder Allé. Gaden havde tidligt betydning som forbindelse mellem [[Fredensgade]] og
I 1874 blev alléen navngivet Sønder Allé. Gaden havde tidligt betydning som forbindelse mellem [[Fredensgade]] og
[[Frederiksgade]], og med etableringen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884 kom alléen i indirekte forbindelse med byens gamle forretningskvarter.
[[Frederiksgade]], og med etableringen af [[Skt. Clemens Bro]] i 1884 kom alléen i indirekte forbindelse med byens gamle forretningskvarter.


=== [[Søndergade]] ===
=== Søndergade ===
Den første bebyggelse der begyndte ved Sønder Allé var i 1854 da købmand [[Henrik Schandorff]] udstykkede en del af sin grund, til det der blev [[Søndergade]]. Schandorff ville lave vejene, men dem der købte grunde skulle selv bygge. En af de første der købte en grund af Schandorff var [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]], som skulle bruge en stor grund til sin [[Frichs fabrikken|maskinfabrik]]. Med tiden blev der mere byggeri på Søndergade.
Den første bebyggelse der begyndte ved Sønder Allé var i 1854 da købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]] udstykkede en del af sin grund, til det der blev [[Søndergade]]. Schandorff ville lave vejene, men dem der købte grunde skulle selv bygge. En af de første der købte en grund af Schandorff var [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]], som skulle bruge en stor grund til sin [[Frichs fabrikken|maskinfabrik]]. Med tiden blev der mere byggeri på Søndergade.


=== Bebyggelse på Sønder Allé ===
=== Bebyggelse på Sønder Allé ===
Linje 16: Linje 26:


=== [[Rådhuspladsen]] ===
=== [[Rådhuspladsen]] ===
En markant bygning ved er [[Aarhus Rådhus]] som stod færdigt i 1941. Rådhuset ligger ikke, men [[Rådhuspladsen]]. Før Rådhuset blev bygget hed vejen Sønder Allé. Grunden hvor råd-huset blev bygget var tidligere domineret af [[Søndre Kirkegård]] som lå på pladsen[[Fil:Park alle under anlæggelse mod sønder alle, 1921, E. A. Ebbesen.jpg|200px|thumb|left|Park Alle under anlæggelse. Set mod Sønder Alle i 1921]]Kirkegården blev dog lukket og i stedet byggede man rådhuset på pladsen. På Rådhuspladsen rejste sig efterhånden store bygninger hele vejen rundt. Byggeriet på [[Park Allé]] og [[Banegårdspladsen]] blev opført i 1926-1929. Baggrunden for byggeriet var en arkitektkonkurrence som blev afholdt i 1920 og vundet af stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]].
En markant bygning ved er [[Aarhus Rådhus]] som stod færdigt i 1941. Rådhuset ligger ikke, men [[Rådhuspladsen]]. Før Rådhuset blev bygget hed vejen Sønder Allé. Grunden hvor råd-huset blev bygget var tidligere domineret af [[Søndre Kirkegård]] som lå på pladsen[[Fil:Park alle under anlæggelse mod sønder alle, 1921, E. A. Ebbesen.jpg|200px|thumb|left|Park Alle under anlæggelse. Set mod Sønder Alle i 1921]]Kirkegården blev dog lukket og i stedet byggede man rådhuset på pladsen. På Rådhuspladsen rejste sig efterhånden store bygninger hele vejen rundt. Byggeriet på [[Park Allé]] og [[Banegårdspladsen]] blev opført i 1926-1929. Baggrunden for byggeriet var en arkitektkonkurrence som blev afholdt i 1920 og vundet af stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]].


=== Forretninger på Sønder Allé ===
=== Forretninger på Sønder Allé ===
Der har gennem tiden været mange forskellige forretninger på Sønder Allé. Specielt da Søn-dergade blev en del af byens [[Strøget|strøg]] kom der mange forretninger til Sønder Alle. Et eksempel kan være [[Raadhuus Kafeen]] som er et af Aarhus ældste spisesteder. Det ligger på hjørnet af Sønder Allé og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]], og blev oprettet i 1924 under navnet Park Alleens Vinstue.
Der har gennem tiden været mange forskellige forretninger på Sønder Allé. Specielt da Søn-dergade blev en del af byens [[Strøget|strøg]] kom der mange forretninger til Sønder Alle. Et eksempel kan være [[Raadhuus Kafeen]] som er et af Aarhus ældste spisesteder. Det ligger på hjørnet af Sønder Allé og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]], og blev oprettet i 1924 under navnet Park Alleens Vinstue.
===Adresser på Sønder Allé===
*'''[[Sønder Allé 3]]
*'''[[Sønder Allé 9]]
*'''[[Sønder Allé 11]]
*'''[[Sønder Allé 16]]
*'''[[Sønder Allé 20]]
*'''[[Sønder Allé 22]]
*'''[[Sønder Allé 29]]
*'''[[Sønder Allé 48]]


== Sønder Allé på AarhusArkivet ==
== Sønder Allé på AarhusArkivet ==

Nuværende version fra 30. maj 2023, 06:40

Indlæser kort...
Sønder Allé i 1905

Sønder Allé går fra Rådhuspladsen til krydset ved Spanien og Dynkarken.

Sønder Allé blev anlagt i 1821 på foranledning af borgmester og byfoged Hans Astrup Fleischer (1785-1847). Alléen var oprindelig en sydlig del af Vejen bag om byen, som var en spadsersti langs byens hegn. Sønder Allé fungerede som en slags promenade sti for byens beboere, der kunne komme ud af byens indelukkede gader. Den var 8 alen bred (omtrent 5 meter). Langs stien blev der i 1820 plantet træer af borgmester Hans Astrup Fleischer (1785–1847) og Julius Høegh-Guldberg. Det er efter denne allé af træer Sønder Allé har fået sit navn. Stien vedblev med at være spadsersti igennem mange år. Det var først i 1850’erne udstykningen af jorden begyndte.

I 1874 blev alléen navngivet Sønder Allé. Gaden havde tidligt betydning som forbindelse mellem Fredensgade og Frederiksgade, og med etableringen af Skt. Clemens Bro i 1884 kom alléen i indirekte forbindelse med byens gamle forretningskvarter.

Søndergade

Den første bebyggelse der begyndte ved Sønder Allé var i 1854 da købmand Henrik Schandorff (1817-1897) udstykkede en del af sin grund, til det der blev Søndergade. Schandorff ville lave vejene, men dem der købte grunde skulle selv bygge. En af de første der købte en grund af Schandorff var Søren Frich, som skulle bruge en stor grund til sin maskinfabrik. Med tiden blev der mere byggeri på Søndergade.

Bebyggelse på Sønder Allé

Den første bebyggelse på Sønder Allé begyndte kort efter 1851. Før dette var Sønder Allé meget sparsomt bebygget, der lå dog enkelte huse. Et eksempel på dette kan være købmand Hans Jensen Buchtrups købmandsgård fra 1723 som lå på hjørnet af Sønder Alle og Frederiksgade. Den kan i dag ses i Den Gamle By I 1851 blev den told som havde været på at få vare ind og i byen. Det var på grund af tolden, accisen, at det nødvendigt med plankeværk og byporte. Efter 1851 blev byportene og plankeværket rundt om byen revet ned. Det gjorde det muligt for udvidelse af byen til steder som tidligere ikke havde været bebygget, herunder Sønder Allé.

Sønder Kirkegård mod Sønder Alle i 1920

Rådhuspladsen

En markant bygning ved er Aarhus Rådhus som stod færdigt i 1941. Rådhuset ligger ikke, men Rådhuspladsen. Før Rådhuset blev bygget hed vejen Sønder Allé. Grunden hvor råd-huset blev bygget var tidligere domineret af Søndre Kirkegård som lå på pladsen

Park Alle under anlæggelse. Set mod Sønder Alle i 1921

Kirkegården blev dog lukket og i stedet byggede man rådhuset på pladsen. På Rådhuspladsen rejste sig efterhånden store bygninger hele vejen rundt. Byggeriet på Park Allé og Banegårdspladsen blev opført i 1926-1929. Baggrunden for byggeriet var en arkitektkonkurrence som blev afholdt i 1920 og vundet af stadsingeniør Oscar Jørgensen.

Forretninger på Sønder Allé

Der har gennem tiden været mange forskellige forretninger på Sønder Allé. Specielt da Søn-dergade blev en del af byens strøg kom der mange forretninger til Sønder Alle. Et eksempel kan være Raadhuus Kafeen som er et af Aarhus ældste spisesteder. Det ligger på hjørnet af Sønder Allé og Hans Hartvig Seedorffs Stræde, og blev oprettet i 1924 under navnet Park Alleens Vinstue.

Adresser på Sønder Allé

Sønder Allé på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Sønder Allé

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018