Smedens Bro: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne ved at lade to damptromler køre hen over den. Man målte, at broen gav sig 1 millimeter, hvilket var indenfor den godkendte ramme, og der kunne endeligt blive åbnet for offentlig adgang. | I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne ved at lade to damptromler køre hen over den. Man målte, at broen gav sig 1 millimeter, hvilket var indenfor den godkendte ramme, og der kunne endeligt blive åbnet for offentlig adgang. | ||
===Broens udsmykning og den skidende solgrylle=== | ===Broens udsmykning og den skidende solgrylle=== | ||
Versionen fra 1. okt. 2021, 09:45
Smedens Bro krydser Aarhus Å og forbinder Janus la Cours Gade og Vestergade med Thorvaldsensgade. Broen blev indviet 3. august 1911. Den var blevet nødvendig, efter at Vestergade i 1910 var blevet ført igennem på den østlige side af Vester Allé. Broen blev bygget af entreprenør, klejnsmed og etatsråd Hans Peter Jensen, og flere ønskede, at han også skulle lægge navn til broen således, at den kom til at hedde "Etatsråd Jensens Bro". Beslutningen faldt dog på "Smedens Bro", men som det blev bemærket i byrådet, var det "et udmærket navn, også fordi det mindede om den mand, der tænkes på".
Broens indvielse
Smedens Bro blev indviet med taler og hyldest af Etatsråd Hans Peter Jensen, bl.a. af Ulkjær, der var repræsentatnt for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var festmiddag i Håndværkerforeningen, arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen. Om den forestående indvielse skrev Aarhuus Stiftstidende d. 3 august 1911:
- "En Højtidelighed i Aften. Naar Domkirkeuhret i Aften sender sine seks rungende Slag ud over Byen, vil der paa den nye Bro over Aaen ved Vestergades Forlængelse være samlet en lille Skare Mænd, i hvis Midte man vil kunde finde den nyudnævnte Vestergade-Etatsraad, Fabrikant Jensen. Etatsraaden vil med et Par velvalgte Ord erklære, at nu er den nye Bro aaben for Færdsel, hvorefter der fra Forsamlingen vil blive rettet en Tak til Hr. Jensen for hans store Arbejde og Offervillighed med Hensyn til Broen. Hvorpaa man vil gaa ned i Haandværkerforeningen og spise Indvielsesmiddagen med mange Taler."
Broen gav adgang til Hammelbanen
Daværende justitsråd Jensen, der i 1911 blev etatsråd, havde lovet beboerne på Vestergade en bro, så de kunne få adgang til Hammelbanen. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet om en bro i forlængelse af Vestergade. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlagde en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang.
Arkitekttegninger af broen viser, at der var planer for, hvordan sporvogne skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad Nørre Allé. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linie kunne placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende blev denne sporvognslinie aldrig anlagt.
Direktøren af Aarhus Trælasthandel, Gerhard Stilling (søn af Jens Marius Stilling), var en stor støtte af projektet og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer Ernst August Weis bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden. Aarhus Trælasthandel havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, da der således var en lettere adgang til Hammelbanen fra deres trælager. Broen, der oprindeligt førte direkte ind til Aarhus Trælasthandel, er i dag omgivet af boligkvarterer.
I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne ved at lade to damptromler køre hen over den. Man målte, at broen gav sig 1 millimeter, hvilket var indenfor den godkendte ramme, og der kunne endeligt blive åbnet for offentlig adgang.
Broens udsmykning og den skidende solgrylle
Smedens Bro er en smuk og karakteristisk bro. Rækværket løfter sig op og burer ud i begge sider for at give plads til byens våben, som er farvelagt med røde og blå farver. Broen har desuden en interessant detalje i sin udsmykning. På fire piller, der på hver sin side bærer rækværket, sidder en person med et underligt udseende.
Personen ser ud til at sidde på hug, og det ligner mest af alt, at han er ved at træde af på naturens vegne. Han har nogle store, lange øre og et par uhyggeligt tomme øjne. Det bliver debatteret, hvad denne person skal forestille, men det er formentlig en solgrylle. Solgryllen er et sindbillede på solen, der står stille på himlen ved sommersolhverv. Solen skulle efter sigende stå stille lige så lang tid, som det tager solgryllen af "komme af" med det, han skal.
Se også
Litteratur og kilder
- Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 26. maj 1910, 19. oktober 1911, 6. marts 1913
- Århus Stiftstidende, 3. aug. 1911, 4. aug. 1911, 28. sept. 1911, 20 okt. 1911 15. maj 1914
- Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
- Århus - Dengang og nu, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
