Aarhus Idrætspark

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.132177 longitude=10.193740> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.193740, 56.132177] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>

I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af Havreballe Skov, som blev kaldt Friheden. Aarhus Idrætspark, som i dag hedder Ceres Park & Arena kaldes også for Aarhus Stadion / Århus Stadion. Gennem årene har idrætsparken dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelse i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviet i 1920.

Ide og finansiering

Århus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død.

Da direktøren for Århus Oliefabrik Frederik Lausen i 1916 blev valgt som formand for Aarhus Gymnastik Forening, blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør T. Engquist og arkitekt Axel Høegh-Hansen. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af Stadion Allé. Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af Aarhus Byråd den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.

Bygningen og faciliteter

Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.

Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen. Skulpturerne foran stadion stod i følgende rækkefølge fra venstre:

• Århuspigen eller Vågnende Kvinde af Kai Nielsen (1882-1924). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken.
• Uffe hin Spage af Johannes Clausen Bjerg (1886-1955). Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.
• Diskoskasteren af Jean René Gauguin (1881-1961). Statuen er i dag opstillet på Riisvangen Stadion.
• Manden af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet i Vennelystparken.
• Svømmepigen af Svend Rathsack (1885-1941). Statuen er i dag opstillet foran Aarhus Svømmestadion på Ingerslevs Boulevard.
• Atalante af Einar Utzon Frank (1888-1955). Statuen er i dag opstillet i Rådhusparken.

Udover ovennævnte statuer blev følgende statuer også opstillet ved stadion, hvor de stadig er at finde i dag:

• Marathonløberen af Viggo Jarl (1879-1965).
• Fodboldspilleren af Jean René Gauguin (1881-1961).
• Skraberen
• Nævefægteren af Jean René Gauguin (1881-1961).

På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads.

Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom cykelbanen til, i 1923 væddeløbsbanen og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere.

Besættelse og brand

Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion. Fire unge mennesker blev 26. maj dømt for sabotagen. Det drejede sig om lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbejder Harry Ib Brønnum Jensen. De fire fik straffe fra otte år og fire måneder i dansk fængselsanstalt til et år og seks måneder.

Først i 1954 kunne man tage en ny erstatningshal i brug. Den nye hal blev tegnet af C.F. Møllers Tegnestue i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.

Renovering og udvidelse

Aarhus Idrætspark har siden indvielsen i 1920 gennemgået flere omfattende renoveringer og udvidelser; alle udført i harmoni med Høegh-Hansens oprindelige rød-hvide klassicistiske stil. I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972 - 73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidsvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå en lang tid før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993 - 2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionsprojektet sted.

Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5000, samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Århus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr.

Brugere af Idrætsparken

I det omfattende idrætskompleks har blandt andre fodboldklubben AGF, atletikklubben Aarhus 1900 atletik og motion, basketballholdet Bakken Bears samt håndboldklubben Århus GF hjemme, ligesom hallen benyttes til et væld af kulturelle og sportslige arrangementer.

Det er driftsselskabet Atletion A/S, der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet. I 2015 skiftede det atter navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.

Litteratur og kilder

• Henrik Fode, Et anlæg til idræt i Idrætten i Århus 1920-95, Århus Byhistoriske Udvalg 1995
• P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. Bestil materiale
• H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. Bestil materiale
• Antikken i Århus red. V. Nørskov. Bestil materiale
• Århus - Byens historie bd. 3 Bestil materiale
• Århus - Byens historie bd. 4. Bestilm materiale
• Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006.