Oluf Emil Nielsen (1898-1970): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Oluf Emil Nielsen (1898-1970).jpg|thumbnail|Oluf Emil Nielsen]]
[[Fil:Oluf Emil Nielsen (1898-1970).jpg|thumbnail|Oluf Emil Nielsen]]
Kontorchef, senere rådmand, direktør '''Oluf Emil Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. maj 1943-31. marts 1966 (afgået), 2. næstformand 1. feb. 1955-1958, rådmand 4. marts 1958-31. marts 1966. [[Det Konservative Folkeparti]].     
Kontorchef, senere rådmand, direktør '''Oluf Emil Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 5. maj 1943 - 31. marts 1966 (afgået), 2. næstformand 1. februar 1955 - 1958, rådmand 4. marts 1958 - 31. marts 1966 for [[Det Konservative Folkeparti]].     


Født 21. marts 1898 i Odense, død 26. december 1970.
Født 21. marts 1898 i Odense, død 26. december 1970.
Forældre: Bogbindermester A.J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg.
Forældre: Bogbindermester A.J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg.
Gift 20. nov. 1926 i Stenløse sogn, Odense amt, med Margrethe Nielsen, født 12. maj 1901 i Odense, datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.  
Gift 20. november 1926 i Stenløse sogn, Odense amt, med Margrethe Nielsen, født 12. maj 1901 i Odense, datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.  




Linje 11: Linje 11:


===Karriere===
===Karriere===
Oluf Nielsen er født og opvokset i Odense. Efter at være uddannet som typograf i Det Milo'ske Officin blev han journalist. I 1925-35 var han redaktør af Kerteminde Avis og kom derefter til Aarhus som leder af Gutenberghus Reklame-Bureau, Jyllandsafdeling.  
Oluf Nielsen er født og opvokset i Odense. Efter at være uddannet som typograf i Det Miloske Officin blev han journalist. I 1925-35 var han redaktør af Kerteminde Avis og kom derefter til Aarhus som leder af Gutenberghus Reklamebureaus Jyllandsafdeling.  


===Nielsens vej til den politiske scene===
===Nielsens vej til den politiske scene===
Med baggrund i en national indstilling sluttede Nielsen til de konservatives rækker. Fra 1917 til 1925 var han medlem af bestyrelsen for K.U. i Odense, først som sekretær, senere som kasserer og til sidst formand. I Kerteminde var han 1926-35 medlem af bestyrelsen for den lokale konservative vælgerforening, og han var også folketingskandidat. I Aarhus fik Nielsen også hurtigt politiske tillidshverv. I 1937 blev han medlem af Den konservative Vælgerforening; og i 1943 blev han indvalgt i byrådet på den konservative liste.  
Med baggrund i en national indstilling sluttede Nielsen sig til de konservatives rækker. Fra 1917 til 1925 var han medlem af bestyrelsen for K.U. i Odense, først som sekretær, senere som kasserer og til sidst formand. I Kerteminde var han 1926-35 medlem af bestyrelsen for den lokale konservative vælgerforening, og han var også folketingskandidat. I Aarhus fik Nielsen også hurtigt politiske tillidshverv. I 1937 blev han medlem af Den konservative Vælgerforening; og i 1943 blev han indvalgt i byrådet på den konservative liste.  


===Perioden i byrådet===
===Perioden i byrådet===
Linje 23: Linje 23:




I det mellemkommunale arbejde var Nielsen 1950-66 næstformand for Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, 1958-66 medlem af bestyrelserne for Den danske Købstadforening, senest som næstformand, for Danske Elværkers Forening og for [[Gudenåcentralen An/S|Gudenåcentralen]]. Nielsen var også medlem af kommunallovskommissionen og af vejnævnet, samt medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn fra 1958, af Statens Kunstmuseumsnævn fra 1964 og af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark fra 1960'ernes begyndelse.   
I det mellemkommunale arbejde var Nielsen 1950-66 næstformand for Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, dernæst i 1958-66 medlem af bestyrelserne for Den danske Købstadforening, senest som næstformand for Danske Elværkers Forening og for [[Gudenåcentralen An/S|Gudenåcentralen]]. Nielsen var også medlem af kommunallovskommissionen og af vejnævnet, samt medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn fra 1958, af Statens Kunstmuseumsnævn fra 1964 og af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark fra 1960'ernes begyndelse.   


===Medlem af eller byens repræsentant i...===
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Biblioteksudvalget 1943-46, Overepidemikommissionen 1943-46, Sygehusudvalget 1943-50, Vejteknisk udvalget 1943-50, Udvalget til decision af kommunens regnskaber 1943-50, formand 1946-50, Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland |radiumstationen]] 1943-58, [[Sundhedskommissionen]] 1943-58, Mælkeudvalget for Stor-Aarhus 1943-66, Bestyrelsen for Aarhus Turistforening 1943-66, Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1945-66, Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det offentlige slagtehus]] 1946-50, Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1946-66, Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1947-58, Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Aarhus, 1950'ernes begyndelse [[Droscheudvalget]], 1950'ernes begyndelse Teknisk udvalg 1950-52, Stor-Århus-kommissionen 1950-54, Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1950-58, Civilforsvarskommissionen 1950-58, Civilforsvarsforbundet, Århus-kredsens styrelse 1950, Repræsentantskabet for [[Den jyske Opera]] 1950-66. Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-66, [[Havneudvalget]] 1952-54 og 1958-62, [[Økonomiudvalget]] 1954-58, [[Brandkommissionen]] 1954-55, Boliganvisningsudvalget 1954-58, Orkesterkomiteen for [[Århus byorkester|Århus Byorkester]] 1958-66, Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1958-66, Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S |Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1958-66.    
*[[Biblioteker i Aarhus|Biblioteksudvalget]] 1943-46
*Overepidemikommissionen 1943-46
*Sygehusudvalget 1943-50
*Vejteknisk udvalget 1943-50
*Udvalget til decision af kommunens regnskaber 1943-50, formand 1946-50
*Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland |radiumstationen]] 1943-58
*[[Sundhedskommissionen]] 1943-58
*Mælkeudvalget for Stor-Aarhus 1943-66
*Bestyrelsen for Aarhus Turistforening 1943-66
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1945-66
*Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det offentlige slagtehus]] 1946-50
*Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1946-66
*Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1947-58
*Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Aarhus
*1950'ernes begyndelse [[Droscheudvalget]]
*1950'ernes begyndelse Teknisk udvalg 1950-52
*Stor-Århus-kommissionen 1950-54
*Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1950-58
*Civilforsvarskommissionen 1950-58,  
*Civilforsvarsforbundet Århus-kredsens styrelse 1950
*Repræsentantskabet for [[Den jyske Opera]] 1950-66
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-66
*[[Havneudvalget]] 1952-54 og 1958-62
*[[Økonomiudvalget]] 1954-58
*[[Brandkommissionen]] 1954-55
*Boliganvisningsudvalget 1954-58
*Orkesterkomiteen for [[Århus byorkester|Århus Byorkester]] 1958-66
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1958-66
*Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S |Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1958-66   


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==

Versionen fra 18. sep. 2018, 08:29

Oluf Emil Nielsen

Kontorchef, senere rådmand, direktør Oluf Emil Nielsen, medlem af Aarhus Byråd 5. maj 1943 - 31. marts 1966 (afgået), 2. næstformand 1. februar 1955 - 1958, rådmand 4. marts 1958 - 31. marts 1966 for Det Konservative Folkeparti.

Født 21. marts 1898 i Odense, død 26. december 1970. Forældre: Bogbindermester A.J. Nielsen og hustru Agnes Calmberg. Gift 20. november 1926 i Stenløse sogn, Odense amt, med Margrethe Nielsen, født 12. maj 1901 i Odense, datter af pakhusmester Hans Nielsen og hustru Sine Hansen.



Karriere

Oluf Nielsen er født og opvokset i Odense. Efter at være uddannet som typograf i Det Miloske Officin blev han journalist. I 1925-35 var han redaktør af Kerteminde Avis og kom derefter til Aarhus som leder af Gutenberghus Reklamebureaus Jyllandsafdeling.

Nielsens vej til den politiske scene

Med baggrund i en national indstilling sluttede Nielsen sig til de konservatives rækker. Fra 1917 til 1925 var han medlem af bestyrelsen for K.U. i Odense, først som sekretær, senere som kasserer og til sidst formand. I Kerteminde var han 1926-35 medlem af bestyrelsen for den lokale konservative vælgerforening, og han var også folketingskandidat. I Aarhus fik Nielsen også hurtigt politiske tillidshverv. I 1937 blev han medlem af Den konservative Vælgerforening; og i 1943 blev han indvalgt i byrådet på den konservative liste.

Perioden i byrådet

Han bevarede sit sæde her til 1966, da hans placering på kandidatlisten forhindrede genvalg. I sin byrådsperiode var Nielsen to gange rådmand. Først 1954-55 for 2. afd. (teknisk afd.) som suppleant for den sygemeldte J. C. Sørensen, og 1958-66 for 5. afd. de kommunale værker og sporvejene. I den mellemliggende periode var Nielsen viceborgmester.

Nielsens andre poster

Som bevillingshaver og direktør åbnede Nielsen i 1951 biografen Palads-Teatret på Trøjborg, som han efterfølgende ledede. I hans rådmandsperiode i 1958-66 blev overskuddet dog båndlagt og senere anvendt til støtte for sporten i Aarhus. Nielsen sad i bestyrelsen for Århus Turistforening, senere Turistforeningen for Aarhus og Omegn, i hele sin byrådsperiode, 1945-62, som formand. Han blev også næstformand for Samvirkende jyske Turistforeninger, og fra 1957 sad han i forretningsudvalget for Turistforeningen for Danmark. Som turistforeningens repræsentant var han medlem af komiteen for kontakt mellem Bergen, Gøteborg, Åbo og Aarhus 1946-66.


I det mellemkommunale arbejde var Nielsen 1950-66 næstformand for Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening, dernæst i 1958-66 medlem af bestyrelserne for Den danske Købstadforening, senest som næstformand for Danske Elværkers Forening og for Gudenåcentralen. Nielsen var også medlem af kommunallovskommissionen og af vejnævnet, samt medlem af Statens Lokalmuseumstilsyn fra 1958, af Statens Kunstmuseumsnævn fra 1964 og af repræsentantskabet for Kreditforeningen af Kommuner i Danmark fra 1960'ernes begyndelse.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og Kilder