Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961): Forskelle mellem versioner
Aadp (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961).jpg|thumbnail|Thorvald Anton Klostergaard]] | [[Fil:Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961).jpg|thumbnail|Thorvald Anton Klostergaard]] | ||
Tømmermester '''Thorvald Anton Klostergaard'''. | Tømmermester '''Thorvald Anton Klostergaard''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1946-31. marts 1954 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Ridder af Dannebrog. | ||
Født i Tvilum sogn | Født 14. dec. 1883 i Tvilum sogn, Skanderborg amt, død 9. feb. 1961 i Aarhus. | ||
Forældre: Lærer Kresten Sørensen og hustru Ane Eleonora Jensen. | |||
Gift 1. gang 6. marts 1909 i Århus med Hanne Caroline Svendsen, født 4. nov. 1883 i Aarhus, død 5. juni 1936 i Aarhus, datter af typograf Ludvig Anton Svendsen og hustru Karen. | |||
Gift 2. gang 16. sept. 1938 i Aarhus med Kirstine Marie Jensen, født 16. sept. 1886 i Aarhus, død 13. juli 1960 i Aarhus, datter af murer, senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] og hustru Andrine Petrine Rasmine Boyesen. | |||
===Karriere=== | |||
Klostergaard tilbragte det meste af sin barndom i Gosmer, hvor hans far var lærer. I 1899 kom han i lære hos tømrermester P. Chr. Pedersen, Aarhus, og løste svendebrev i 1904. Efter at have arbejdet som svend i Tyskland, Schweiz, Frankrig, Belgien og Danmark etablerede han sig 1911 som tømrermester i [[Frederiks Allé]]. Virksomheden omfattede både tømrer- og bygningssnedkerarbejde. Senere flyttede den til [[Nørre Allé]], og i 1945 optog han svigersønnen Henry Andersen som kompagnon i firmaet. Af byggearbejder, hvor han har medvirket, kan nævnes [[Aarhus Idrætspark|Aarhus Stadion]], [[Hotel Regina]], [[Folkebiblioteket]], [[Købmands- og Håndværkerbanken]], [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]], [[Aarhus Kommunehospital|Kommunehospitalet]] og ombygningen af [[Kreditforeningen Danmark|Ny jydske Kjøbstad-Creditforening]]. Uden for Aarhus var Klostergaard også rådgiver ved opførelsen af Horsens og Randers Stadion. | |||
===Foreningslivet=== | |||
Som ung var Klostergaard aktiv idrætsmand inden for fodbold og kricket, og sporten beholdt hans interesse gennem årene. Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Idrætsforbund 1925-52, bestyrelsen for [[Aarhus Tømrermesterforening]] 1920-34, formand 1951-57; voldgiftsmand i Centralforeningen af Tømrermestre i Danmark; vurderingsmand for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] 1925-52 og medlem af repræsentantskabet for samme 1952-61; formand for [[Tømrermestrenes Damp-save- og Høvleværk|Tømrermestrenes Damp-Save og Høvleværk A/S]]; medlem af bestyrelsen for [[Blikvarefabrikken Åbyhøj]]; medlem af bestyrelsen for Samfundet og Hjemmet for Vanføre, Aarhus, og næstformand i bestyrelsen for Virksomheden for Erhvervshæmmede, Århus, 1952-59. Klostergaards alsidige arbejde i byrådet er blevet karakteriseret ved soliditet, ordholdenhed, evne til samarbejde, en saglig og sund indstilling til problemerne. | |||
===Medlem af eller byens repræsentant i...=== | |||
Lønudvalget 1946-50, Vejteknisk udvalget 1946-50, Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1946-50, Udvalget for socialforsorgen 1946-50, [[Bygningskommissionen]] 1946-52, [[Boligkommissionen]] 1946-52, Boliganvisningsudvalget 1946-52, Repræsentantskabet for Jydsk teknologisk Institut 1948-52, Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] 1946-50, Stor-Århus-kommissionen 1950-52, Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-52, Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1950-52, [[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1950-52, Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Århus 1951-52, Udvalget for vej- og kloakvæsenet 1952-53, Bestyrelsen for virksomheden for erhvervshæmmede 1952-59, Bestyrelsen for [[Frederiksbjerg Boligselskab]] 1954. Herudover var Klostergaard vurderingsmand i nordre skyldkreds, 3, distrikt 1937-45 og 1946-48, og i 4. distrikt 1950-52, 1954 og 1959. | |||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | ||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | |||
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
Versionen fra 11. jun. 2018, 12:30
.jpg)
Tømmermester Thorvald Anton Klostergaard, medlem af byrådet 1. april 1946-31. marts 1954 for Det Konservative Folkeparti. Ridder af Dannebrog.
Født 14. dec. 1883 i Tvilum sogn, Skanderborg amt, død 9. feb. 1961 i Aarhus. Forældre: Lærer Kresten Sørensen og hustru Ane Eleonora Jensen. Gift 1. gang 6. marts 1909 i Århus med Hanne Caroline Svendsen, født 4. nov. 1883 i Aarhus, død 5. juni 1936 i Aarhus, datter af typograf Ludvig Anton Svendsen og hustru Karen. Gift 2. gang 16. sept. 1938 i Aarhus med Kirstine Marie Jensen, født 16. sept. 1886 i Aarhus, død 13. juli 1960 i Aarhus, datter af murer, senere borgmester Jakob Jensen og hustru Andrine Petrine Rasmine Boyesen.
Karriere
Klostergaard tilbragte det meste af sin barndom i Gosmer, hvor hans far var lærer. I 1899 kom han i lære hos tømrermester P. Chr. Pedersen, Aarhus, og løste svendebrev i 1904. Efter at have arbejdet som svend i Tyskland, Schweiz, Frankrig, Belgien og Danmark etablerede han sig 1911 som tømrermester i Frederiks Allé. Virksomheden omfattede både tømrer- og bygningssnedkerarbejde. Senere flyttede den til Nørre Allé, og i 1945 optog han svigersønnen Henry Andersen som kompagnon i firmaet. Af byggearbejder, hvor han har medvirket, kan nævnes Aarhus Stadion, Hotel Regina, Folkebiblioteket, Købmands- og Håndværkerbanken, Rådhuset, Kommunehospitalet og ombygningen af Ny jydske Kjøbstad-Creditforening. Uden for Aarhus var Klostergaard også rådgiver ved opførelsen af Horsens og Randers Stadion.
Foreningslivet
Som ung var Klostergaard aktiv idrætsmand inden for fodbold og kricket, og sporten beholdt hans interesse gennem årene. Han var medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Idrætsforbund 1925-52, bestyrelsen for Aarhus Tømrermesterforening 1920-34, formand 1951-57; voldgiftsmand i Centralforeningen af Tømrermestre i Danmark; vurderingsmand for Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening 1925-52 og medlem af repræsentantskabet for samme 1952-61; formand for Tømrermestrenes Damp-Save og Høvleværk A/S; medlem af bestyrelsen for Blikvarefabrikken Åbyhøj; medlem af bestyrelsen for Samfundet og Hjemmet for Vanføre, Aarhus, og næstformand i bestyrelsen for Virksomheden for Erhvervshæmmede, Århus, 1952-59. Klostergaards alsidige arbejde i byrådet er blevet karakteriseret ved soliditet, ordholdenhed, evne til samarbejde, en saglig og sund indstilling til problemerne.
Medlem af eller byens repræsentant i...
Lønudvalget 1946-50, Vejteknisk udvalget 1946-50, Udvalget for vandværket 1946-50, Udvalget for socialforsorgen 1946-50, Bygningskommissionen 1946-52, Boligkommissionen 1946-52, Boliganvisningsudvalget 1946-52, Repræsentantskabet for Jydsk teknologisk Institut 1948-52, Bestyrelsen for Teknisk Skole 1946-50, Stor-Århus-kommissionen 1950-52, Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-52, Repræsentantskabet for Idrætsparken 1950-52, Kirkegårdsbestyrelsen 1950-52, Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Århus 1951-52, Udvalget for vej- og kloakvæsenet 1952-53, Bestyrelsen for virksomheden for erhvervshæmmede 1952-59, Bestyrelsen for Frederiksbjerg Boligselskab 1954. Herudover var Klostergaard vurderingsmand i nordre skyldkreds, 3, distrikt 1937-45 og 1946-48, og i 4. distrikt 1950-52, 1954 og 1959.
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
