Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg|thumbnail|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]
[[Fil:Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883).jpg|thumbnail|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]
'''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''' (1815-1883)
Købmand og brændevinsbrænder '''Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] 27. jan. 1859-1861, og af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 14. jan. 1869-1. jan. 1870 og 9. jan. 1873-31. dec. 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.


Købmand, brændevinsbrænder. - Født 31. aug. 1815 i Aarhus, død 29. nov. 1883 i Aarhus. - Forældre: murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering. - Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. feb. 1817, død 23. okt. 1852 i Aarhus, datter af apoteker, sen. gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. Gift 2. gang 17 nov. 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. okt. 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.  
Født 31. aug. 1815 i Aarhus, død 29. nov. 1883 i Aarhus.
Forældre: Murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering.
Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. feb. 1817, død 23. okt. 1852 i Aarhus, datter af apoteker, sen. gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk.  
Gift 2. gang 17 nov. 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. okt. 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.  


Medlem af borgerrepræsentationen 27. jan. 1859-1861, og af byrådet 14. jan. 1869-1. jan. 1870 og 9. jan. 1873-31. dec. 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68. H. Liisberg hørte ikke til de gamle købmandsfamilier, og det har vist skadet ham, at han var af håndværkerslægt. Det var hans ubestridelige dygtighed, der bragte ham frem; men han vedblev at være en »homo novus« inden for den førende kreds af borgere, og der kom aldrig til at stå den samme respekt om hans navn som om de gamle købmandsfamiliers. Han tog borgerskab 1842 og skabte sig en blomstrende virksomhed som købmand, brygger og brændevinsbrænder. Som et minde om størrelsen af hans bedrift står endnu på Skovvejen ved Østbanegården hans stald for stude, opført af arkitekt Steinbrenner i gotisk stil, som man dengang kaldte det. Politisk var han i sin ungdom vist national-liberal og roses i hvert fald af Orla Lehmann for sin optræden i 1848, men i årenes løb førtes han mere og mere mod højre.  
===Krathuset===
I 1871 opførte rådmand Hans H. L. Liisberg det prægtige landsted "Krathuset" i Vejlby Krat, som en af de allerførste, som flyttede derud. Det var slet ikke almindeligt, at bygge sådanne sommerresidenser. Julie boede som enke på sit landsted "Krathuset" i Risskov, og var efter sigende Vejlbys største skatteyder.
Det siges at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende, af et egetræ, som voksede i Krathusets have i Risskov ved Århus. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede.  
(Krathuset er i 2018 en del af Taleinstituttet)


To år før sin død solgte han brændevinsbrænderiet til De danske Spritfabrikker. Fra 1878 til kort før sin død var han direktør for Ny jydske Kjøbstad-Creditforening, og i mange år var han værge for Domkirken, til hvis orgel han 1880 bekostede et par nye stemmer. Ved sin død blev han rost som en selfmade mand, der havde svunget sig op ved sin dygtighed. - Ridder af Dannebrog.  
===Brændevinsfirma i Mejlgade===
Lisberg købte i 1847 [[Mejlgade]] [[Mejlgade 72|72]], et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning der var i huset og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. I forbindelse med at Liisberg den tidligere ejers enke, [[Julie Henriette Rosalie Lassen]], som han blev gift med i 1852. Liisberg drev sit firma sammen med [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|P. Meisner]]. Efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.
 
===Studestald på Skovvejen===
Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svaret til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egen vare, de købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny [[Studestalden|stald]] på [[Skovvejen]].
 
Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet De danske Spritfabrikker blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Dette gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år efter. Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne.
 
===Rådmand Liisberg===
Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var Liisberg også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begynde som national-liberal, men kom mere og mere mod højre som årene gik.
 
Fra 1859-1861 var han medlem af borgerrepræsentationen. Mellem 1860-1861 var han viceformand for borgerrepræsentationen. Fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af [[Aarhus Byråd]] af to omgange, fra 1869-1870 og 1873-1876.  
 
Liisberg var også værge for [[Aarhus Domkirke]] i en periode.
 
I dag er [[Rådmand Liisbergs Gade]] i Aarhus opkaldt efter Liisberg.


=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
Linje 13: Linje 34:
*Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67.  
*Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67.  
*Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67.  
*Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67.  
*Budgetkomiteen 1865. Komiteen for vandforsyningen 1867.  
*Budgetkomiteen 1865. Komiteen for vandforsyningen 1867.


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
* Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
* Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Risskov]]
 
{{#coordinates:primary|56.160914|10.213933}}
{{#coordinates:56.156880|10.210630}}
<!-- Koordinaterne er på Mejlgade 72 og på domkirken -->

Versionen fra 11. jun. 2018, 07:32

Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg

Købmand og brændevinsbrænder Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg, medlem af borgerrepræsentationen 27. jan. 1859-1861, og af byrådet 14. jan. 1869-1. jan. 1870 og 9. jan. 1873-31. dec. 1876. Viceformand 1860-61. Rådmand ca. 1861-68.

Født 31. aug. 1815 i Aarhus, død 29. nov. 1883 i Aarhus. Forældre: Murermester Laurits Liisberg og hustru Anna Bering. Gift 1. gang 2. juli 1850 i Karlebo kirke, Frederiksborg amt, med Emma Anna Karen Eleonora Lassen, født 9. feb. 1817, død 23. okt. 1852 i Aarhus, datter af apoteker, sen. gæstgiver i Ebeltoft Adam Alexander Frederik Lassen og hustru Eleonora Sophie Gottschalk. Gift 2. gang 17 nov. 1854 med Julie Henriette Rosalie Lassen (søster til 1. hustru), født 10. juni 1826, død 11. okt. 1908 i Vejlbykrat, Vejlby sogn, Århus amt.

Krathuset

I 1871 opførte rådmand Hans H. L. Liisberg det prægtige landsted "Krathuset" i Vejlby Krat, som en af de allerførste, som flyttede derud. Det var slet ikke almindeligt, at bygge sådanne sommerresidenser. Julie boede som enke på sit landsted "Krathuset" i Risskov, og var efter sigende Vejlbys største skatteyder. Det siges at "Krathusbordet 1897" er blevet fremstillet til hende, af et egetræ, som voksede i Krathusets have i Risskov ved Århus. Bygningen opførtes efter italiensk forbillede. (Krathuset er i 2018 en del af Taleinstituttet)

Brændevinsfirma i Mejlgade

Lisberg købte i 1847 Mejlgade 72, et fallitbo fra et brændevinsfirma, for 26.000 rigsdaler. Han lukkede den forretning der var i huset og lavede det hele om til bryggeri og brænderi. I forbindelse med at Liisberg den tidligere ejers enke, Julie Henriette Rosalie Lassen, som han blev gift med i 1852. Liisberg drev sit firma sammen med P. Meisner. Efter Meisners død i 1859 drev Liisberg firmaet videre alene.

Studestald på Skovvejen

Liisbergs firma gik godt. I 1850 leverede det 344.000 potter brændevin. Det svaret til det, byens øvrige brænderier producerede tilsammen. Firmaet solgte ikke kun deres egen vare, de købte også bayersk øl, som de solgte videre i byen. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen.

Liisbergs spritfabrik blev med tiden en af landets største. Da aktieselskabet De danske Spritfabrikker blev stiftet i 1881, ønskede de derfor hurtigt at købe Liisbergs fabrik. Dette gjorde de samme år for 375.000 kr. Liisberg døde to år efter. Spritfabrikken blev ved med at ligge i Mejlgade frem til 1920’erne.

Rådmand Liisberg

Liisberg var med i et hav af foreningsbestyrelser. Derudover var Liisberg også aktiv inden for lokalpolitik, hvor han begynde som national-liberal, men kom mere og mere mod højre som årene gik.

Fra 1859-1861 var han medlem af borgerrepræsentationen. Mellem 1860-1861 var han viceformand for borgerrepræsentationen. Fra 1861-1868 var han rådmand. Han var også medlem af Aarhus Byråd af to omgange, fra 1869-1870 og 1873-1876.

Liisberg var også værge for Aarhus Domkirke i en periode.

I dag er Rådmand Liisbergs Gade i Aarhus opkaldt efter Liisberg.

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Brolægningskomiteen 1859.
  • Kirkeinspektionen for Domsognet 1859-61.
  • Forskønnelseskomiteen 1860-61, 1864-67.
  • Hospitalsdirektionen 1862-63, 1866-67.
  • Budgetkomiteen 1865. Komiteen for vandforsyningen 1867.

Litteratur og kilder

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale
  • Peder Jensen – ”Fra den sorte skole til Middelgades Port”. 1968.
  • Chris Oxholm – Fra bogen ”Slægten Oxholm” af Mette Oxholm og Chris Gade Oxholm Sørensen
⧼validator-fatal-error⧽



⧼validator-fatal-error⧽



Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hans_Henrik_Lauritz_Bering_Liisberg_(1815-1883)&oldid=35273"