Den tyske besættelse

- 1940-1945 -

Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus. Befolkningen måtte indstille sig på mange ting som et resultat af besættelsen, og den følgende liste er ikke udtømmende. Politiske fængslinger, bombeattentater, engelske bombeangreb fra luften, ammunitionsulykker, sabotage, mord og henrettelser, forsamlingsforbud, censur, spærretid om natten, mørklægning, omfattende bunkerbyggeri, mineudlægning til vands og til lands, udlevering af gasmasker i tusindvis til befolkningen, hjemmeundervisning af børn da tyskerne inddrog skoler til kasernebrug. Den jødiske befolkning i Danmark måtte i 1943 flygte til Sverige for at undgå at blive sendt til de tyske koncentrationslejre. Man undgik at få hungersnød i Danmark, men det blev rationeringernes og papirgenbrugstøjets tidsalder.

Fil:Sabotage mod Carl Christensens cylinderfabrik, Silkeborgvej 39 (Hammerschmidt Foto) 1944.jpg

Sabotage mod Carl Christensens cylinderfabrik, Silkeborgvej 39 i 1944.

Samarbejdspolitk og modstand

Efter den 9. april 1940 blev udenrigshandelen og nationaløkonomien indrettet på tyske betingelser. Den danske regering forblev i landet og fastholdt i teorien den danske neutralitetspolitik. Den organiserede modstand mod besættelsen begyndte, da kommunisterne blev tvunget under jorden i 1941, og modstanden voksede stærkt fra 1942 og fremefter. De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater og såkaldte clearingmord på sagesløse personer. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske politi. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.

Aarhus som strategisk punkt

Oprindelig stod Århus lidt på sidelinjen under besættelsen. Den 9. april 1940 stormede tyskerne over København og Nordjylland til Norge, deres egentlige mål, og de deres egentlige indrykning i Aarhus skete først dagen efter. Men som krigen trak ud, blev strategiske interesser mere fremtrædende. Stillingen som et jysk jernbaneknudepunkt med stor havn og anselig metalindustri gjorde Aarhus til en vigtig by for tyskerne, både i rent militær henseende og i forhold til krigsøkonomien. De Danske Statsbaner (DSB) med Centralværkstedet i Århus blev i realiteten integreret med det tyske jernbanesystem, og Frichs Lokomotivfabrik i Åby blev en betydelig leverandør af transportmidler til tyskerne.

Fil:Sabotage i AS Frichs (Ukendt) 1944.jpg

Sabotage på A/S Frichs Lokomotivfabrik i 1944.

Aarhus Havn under krigen

Henover 1942 førte byens voksende betydning til, at krigen blev nærværende. Tyskerne begyndte for alvor at bruge Aarhus som krigshavn, sabotagen tog sin begyndelse, og de første luftangreb fandt sted. Især Oliefabrikken fik en hård medfart, da dens havneafdeling i september 1942 blev ramt af engelske bomber. I 1944 rykkede volden ind i hverdagen. Frem til befrielsen blev forholdene sådan, at enhver kunne blive dræbt hvor og når som helst. Den 4. juli 1944 sprang et tysk våbenlagerskib i luften i Århus havn, formentlig ved en ulykke, med store ødelæggelser og mange dødsfald til følge.

Schalburgtage i Aarhus

Fra den 22. august kørte der ikke længere sporvogne og kun få busser i Aarhus, efter at tyskernes håndlangere havde forvandlet Århus Sporvejes vognpark til en skrotbunke. I oktober var det tyske optrevlingsarbejde ved at skabe en farlig situation for modstandsbevægelsen i Jylland, men krisen blev afværget, da englænderne gennemførte et vellykket præcisionsbombardement på det tyske sikkerhedspolitis hovedkvarter på Aarhus Universitet. Blandt de bombemål som tyskdirigerede terrorister udvalgte sig var rådhuset, Skt. Clemens Bro, Aarhus Teater, Håndværkerforeningen, dagbladet Demokraten, teater- og restaurationskomplekset i Vennelystparken og mange bygninger i Guldsmedgade, Søndergade og Østergade. Blandt ofrene for deres clearingmord var helt tilfældige mennesker, men også udvalgte personer, som enten hørte til byens mest kendte og respekterede borgere eller var i familie med dem.

Lokalstyret under krigen

Mange begivenheder i Aarhus under besættelsen må ses i en landspolitisk og international sammenhæng, hvor højere hensyn fik de lokale involverede til at vise tilbageholdenhed. Tyskland havde en voksende mangel på soldater og arbejdskraft. Modstandsbevægelsen vidste, at tyskerne kun ville sætte alle midler ind, hvis de følte sig tvunget til det, men også at de i så fald ville gøre det. På den anden side var tyskerne klar over, at modstandsbevægelsen måtte prioritere sine midler mellem sabotage og oprustning til en eventuel landkrig i Danmark. Derfor blev den politiske faktor betydningsfuld ligesom Tysklands krigsøkonomiske interesser i Danmark. På lokalt plan kunne tyskerne samarbejde med de stedlige danske myndigheder under hele besættelsen, samtidig med at tyskerne opretholdt den daglige forretningsgang med den danske forvaltning på nationalt plan også efter august 1943. Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om byrådet så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb.

Se film fra befrielsen i 1945

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon

Litteraturen om den tyske besættelse af Danmark 1940-45 er meget omfattende, og på dette sted vil der kun blive henvist til nogle få nyere oversigtsværker.

• Georg Andrésen (red.), Aarhus under besættelsen, 2. oplag, Århus 1946. Bestil materiale
• Barsøe Sørensen, Hans Rishøj, O. Stegger Sørensen (red.), Aarhus i billeder under besættelse og befrielse, Århus 1946. Bestil materiale
• Henrik Fode (red.), Århus besat, Århus 2005. Bestil materiale
• Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed, Frank Weber, Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig 1-2, Århus 1988. Bestil bd. 1 - Bestil bd. 2
• Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen: En politisk historie, 2. udg., 1. oplag, Odense 2004. Bestil materiale
• Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer (red.), Gads Leksikon Hvem var hvem 1940-1945, København 2005. Bestil materiale
• Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen, Jakob Sørensen, Danmark besat: krig og hverdag 1940-45, 3. rev. udg., 1. oplag, København 2009. Bestil materiale
• Mogens Weinreich, "Befrielsen: Internering med element af selvtægt", Jyllands-Posten 4.5.2003.
• Peter Nørskov, "Naboens sønner blev helvedesmaskiner", Århus Stiftstidende 28.11.2004.
• Mogens Weinreich, "Krigsminder: Krigens illegale fotograf", Jyllands-Posten 30.11.2004.
• Christian Friis Hansen, "Rådhus bygget i krigens skygge", Jyllands-Posten Århus 30.4.2005.
• Uffe Normand, "Det strammer til", Århus Stiftstidende 2.5.2005.
• Uffe Normand, "Hun stak sin far, bror og 50 modstandsfolk", Århus Stiftstidende 3.5.2005.
• Ivar Rønsholdt, "Haven er blevet et minde-bykort", Århus Stiftstidende 4.5.2005.
• Annelise Bistrup, "Side om side med Flammen og Citronen", Jyllands-posten 30.3.2008.
• Knud Esmann, "En grimme karl", Jyllands-Posten 9.4.2008.
• Mogens Weinreich, "Forår i en voldsspiral", Jyllands-Posten 12.4.2008.
• Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.
• Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.