Vester Allé 12: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (13 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Vester Alle 12 1902.jpg| | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.154737,10.200354~[[Vester Allé 12]]~[[File:Vester Alle 12 1902.jpg|100px]] | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.154737,10.200354 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Vester Alle 12 1902.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns bygning på [[Vester Allé]] 12 fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1902.]] | |||
Bygningen beliggende på '''[[Vester Alle]] 12''' blev opført i 1898-1902. Bygningen var tegnet til at skulle rumme [[Statsbiblioteket]]. På Statsbiblioteket skulle der opbevares Det Kongelige Biblioteks dubletsamling, som derved blev gjort lettere tilgængeligt for befolkningen i Jylland. | |||
Bygningen blev fredet i 1988. | |||
===Bygningens historie=== | |||
Til opgaven brugte man arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 som grundlag for kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]s endelige tegninger til bygningen. Bygningen var tegnet omkring dens funktion som bibliotek. Der var en central læsesal, som var bygningens omdrejningspunkt. Omkring salen var der magasiner i flere etager til opbevaring af alle bøgerne. | |||
Bygningen benyttede flere nye teknologier. På pladsen foran bygningen var der tidligere et kulfyret varmeværk til at opvarme bygningen. Varmen blev sendt rundt i bygningen gennem en række kanaler i byggeriet. Der var også indsat ventilationskanaler, der blev styret af snoretræk. | |||
Bygningen | En anden moderne teknologi, der blev brugt i bygningen, var elektricitet. Bygningen var en af de første, der blev sluttet til [[Aarhus Elektricitetsværk]], da det åbnede i 1901. | ||
Elektriciteten drev blandt andet belysningen i bygningen. Det mest karakteristiske udtryk var de imponerende lysekroner, der blev tegnet til bygningen. Der blev også installeret telefon. Der var i 1901 1.400 telefonabonnementer i Aarhus. | |||
=== Udsmykning af bygningen=== | |||
Bygningens udsmykning - både ydre og indre - blev tegnet af billedkunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup]] i samarbejde med Kampmann; hvor én begynder, og en anden slutter, kan være svært at sige. Men Hansen Reistrup har haft en stor indflydelse på Kampmanns arbejde. | |||
Hansen Reistrup ledede det kunstneriske arbejde, som byggede på en række tegninger, han havde udført. Han lavede ikke selv det fysiske arbejde, men ledede andre i arbejdet med at føre sine tegninger ud i livet. | |||
* Billedhuggerarbejdet blev udført af [[Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)|Elias Rasmussen Ølsgaard]] | |||
* Billedskærerarbejdet af Larsen | |||
* Kobbersmeden [[H. P. Salling]] stod for fremstillingen af lysekronerne | |||
* Glarmester [[P. M. Sørensen]] fremstillede de blyindfattede ruder | |||
* C. Wienbergs Stenhuggeri stod for stenhuggerarbejdet | |||
* Cementstøder [[Dalhoff Larsen]] i [[Guldbergsgade]] fremstillede husets tagrendesten og lignende arbejde i en kunststen kaldet granitbeton | |||
* Granitarbejdet blev udført af James Maag og Thorvald Møller i København | |||
* [[J. E. Johansen]] stod for stenhuggerarbejdet til pladsen foran bygningen | |||
Alle håndværkerne blev ledet af Hansen Reistrup, som skabte et helstøbt bygningsværk. | |||
Når man træder ind i bygningen gennem hoveddøren, bliver man ledt ind i et mørkt rum, som er udsmykket med havplanter og dyr. Når man så går videre ind i bygningen, kommer man ind i læsesalen, som er fyldt med lys fra ovenlysvinduer og lysekroner. Man bliver bogstaveligt talt oplyst, når man træder ind i bygningens hovedrum. Når man ser sig omkring, kan man se, at samtlige overflader er udsmykket med stuk, udskæringer eller metalarbejde. | |||
=== Institutioner i bygningen === | |||
Fra 1902 til 1962 var bygningen hjemsted for Statsbiblioteket. Biblioteket flyttede i 1962 til det nybyggede [[Statsbibliotekets bogtårn|bogtårn]] på [[Aarhus Universitet|Universitet]]. Bygningen på Vester Allé var blevet for lille til at rumme Statsbibliotekets voksende samling. | |||
I 1963 rykkede [[Erhvervsarkivet]] ind i bygningen. Arkivet udvidede i 1970'erne bygningen betydeligt med underjordiske magasiner under græsplænen mod [[Åboulevarden]]. Da Aarhus Kommune i 2011 oprettede [[Aarhus Stadsarkiv]], fik det også til huse i bygningen. | |||
I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2015 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af Rigsarkivet, Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Samtidig blev det besluttet fra 2016 at flytte Stadsarkivet til [[Dokk1]]. | |||
Fredag den 18. december 2015 havde læsesalen derfor sidste åbningsdag på Vester Allé 12, hvorved bygningens rolle som en videnssamling siden 1902 er afsluttet. | |||
=== Se også === | |||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | |||
== Vester Allé 12 på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vester+All%C3%A9+12 Vester Allé 12]}} | |||
== Henvisninger == | |||
* "Hack Kampmanns smykkeskrin - Kulturhus på Bispetoften i Århus gennem 100 år" udgivet af Erhvervsarkivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Udvalg i 2002 | |||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
Nuværende version fra 16. jan. 2026, 10:52
Bygningen beliggende på Vester Alle 12 blev opført i 1898-1902. Bygningen var tegnet til at skulle rumme Statsbiblioteket. På Statsbiblioteket skulle der opbevares Det Kongelige Biblioteks dubletsamling, som derved blev gjort lettere tilgængeligt for befolkningen i Jylland.
Bygningen blev fredet i 1988.
Bygningens historie
Til opgaven brugte man arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 som grundlag for kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns endelige tegninger til bygningen. Bygningen var tegnet omkring dens funktion som bibliotek. Der var en central læsesal, som var bygningens omdrejningspunkt. Omkring salen var der magasiner i flere etager til opbevaring af alle bøgerne.
Bygningen benyttede flere nye teknologier. På pladsen foran bygningen var der tidligere et kulfyret varmeværk til at opvarme bygningen. Varmen blev sendt rundt i bygningen gennem en række kanaler i byggeriet. Der var også indsat ventilationskanaler, der blev styret af snoretræk.
En anden moderne teknologi, der blev brugt i bygningen, var elektricitet. Bygningen var en af de første, der blev sluttet til Aarhus Elektricitetsværk, da det åbnede i 1901. Elektriciteten drev blandt andet belysningen i bygningen. Det mest karakteristiske udtryk var de imponerende lysekroner, der blev tegnet til bygningen. Der blev også installeret telefon. Der var i 1901 1.400 telefonabonnementer i Aarhus.
Udsmykning af bygningen
Bygningens udsmykning - både ydre og indre - blev tegnet af billedkunstneren Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup i samarbejde med Kampmann; hvor én begynder, og en anden slutter, kan være svært at sige. Men Hansen Reistrup har haft en stor indflydelse på Kampmanns arbejde.
Hansen Reistrup ledede det kunstneriske arbejde, som byggede på en række tegninger, han havde udført. Han lavede ikke selv det fysiske arbejde, men ledede andre i arbejdet med at føre sine tegninger ud i livet.
- Billedhuggerarbejdet blev udført af Elias Rasmussen Ølsgaard
- Billedskærerarbejdet af Larsen
- Kobbersmeden H. P. Salling stod for fremstillingen af lysekronerne
- Glarmester P. M. Sørensen fremstillede de blyindfattede ruder
- C. Wienbergs Stenhuggeri stod for stenhuggerarbejdet
- Cementstøder Dalhoff Larsen i Guldbergsgade fremstillede husets tagrendesten og lignende arbejde i en kunststen kaldet granitbeton
- Granitarbejdet blev udført af James Maag og Thorvald Møller i København
- J. E. Johansen stod for stenhuggerarbejdet til pladsen foran bygningen
Alle håndværkerne blev ledet af Hansen Reistrup, som skabte et helstøbt bygningsværk.
Når man træder ind i bygningen gennem hoveddøren, bliver man ledt ind i et mørkt rum, som er udsmykket med havplanter og dyr. Når man så går videre ind i bygningen, kommer man ind i læsesalen, som er fyldt med lys fra ovenlysvinduer og lysekroner. Man bliver bogstaveligt talt oplyst, når man træder ind i bygningens hovedrum. Når man ser sig omkring, kan man se, at samtlige overflader er udsmykket med stuk, udskæringer eller metalarbejde.
Institutioner i bygningen
Fra 1902 til 1962 var bygningen hjemsted for Statsbiblioteket. Biblioteket flyttede i 1962 til det nybyggede bogtårn på Universitet. Bygningen på Vester Allé var blevet for lille til at rumme Statsbibliotekets voksende samling.
I 1963 rykkede Erhvervsarkivet ind i bygningen. Arkivet udvidede i 1970'erne bygningen betydeligt med underjordiske magasiner under græsplænen mod Åboulevarden. Da Aarhus Kommune i 2011 oprettede Aarhus Stadsarkiv, fik det også til huse i bygningen.
I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2015 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af Rigsarkivet, Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Samtidig blev det besluttet fra 2016 at flytte Stadsarkivet til Dokk1.
Fredag den 18. december 2015 havde læsesalen derfor sidste åbningsdag på Vester Allé 12, hvorved bygningens rolle som en videnssamling siden 1902 er afsluttet.
Se også
Vester Allé 12 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Henvisninger
- "Hack Kampmanns smykkeskrin - Kulturhus på Bispetoften i Århus gennem 100 år" udgivet af Erhvervsarkivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Udvalg i 2002
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
