Stadsgartneren i Aarhus
Embedet som Stadsgartner i Aarhus Kommune oprettedes efter beslutning af Aarhus Byråd den 25. januar 1912 og havde til opgave dels at føre tilsyn med Kommunens anlæg og vejplantninger og dels projektere nyanlæg.
Byrådsdebatten
I november 1911 blev et forslag fra Socialdemokraten Jakob Jensen om at ansætte en stadsgartner drøftet i Aarhus Byråd. Indtil da havde byens offentlige anlæg og beplantede vejstrækninger været ren- og vedligeholdte af en gartner efter regning og under tilsyn af Forskønnelsesudvalget, senere udvalget for Lystanlæg og plantninger, kaldet Parkvæsenet. Det blev her bemærket at Brolægningsudvalget havde drøftet spørgsmålet for flere år siden. Spørgsmålet drejede sig om cirka 70 tønder land, det som det offentlige beplantede udgjorde i areal. De beplantede vejstrækninger udgjorde lidt over 3 mil. Arealer, som ifølge Jakob Jensen blev passet nærmest efter tilfældigheder. ” Disse Arealer vil sikkert blive passet smukkere og billigere, om de kom under en Ledelse.”
Stadsgartneren opgave ville i givet fald blive at føre tilsyn med alle kommunens anlæg og vejplantninger samt projektering af nye anlæg. Julius Andersen (Soc.dem.)var bekymret for om det ikke ville blive for dyrt og om man ville få synderligt meget for pengene. Niels Jensen (Soc.dem.) var for forslaget og pointerede at når kommunen nu havde overtaget Haveselskabets Have (nuværende Botanisk Have) var der endnu en grund til at ansætte en gartner. Byrådet enedes om at nedsætte et udvalg bestående af formændene for Brolægningsudvalget, Kirkegårdsbestyrelsen, Forskønnelsesudvalget, Skoleudvalget, Sygehusudvalget og Markudvalget. Efter et par måneder blev Jakob Jensens forslag vedtaget i byrådet i januar 1912. Stadsgartnerens Kontor, der sorterer direkte under byrådet, blev oprettet samtidig med embedet og havde fra 1939 lokaler i Søndergade 4-6 og blev umiddelbart efter flyttet til det nye Aarhus Rådhus.
Stadsgartner Peter Emil Bøttiger
Den første stadsgartner fra 1912 var havearkitekt Peter Emil Bøttiger. I marts 1916 ansøgte Bøttiger byrådet om at blive rykket op i en højere lønklasse, ellers ville han søge om sin afsked. På byrådsmødet, hvor man behandlede sagen, blev man enig om, at afskedige Bøttiger fra 1. 10., men det blev i et møde i Udvalget for Byen og Omegns Forskønnelse ændret til at han skulle fratræde 1.6., da man ikke kunne få ham til at holde kommunalt og privat fra hinanden. Bøttiger havde blandt andet et par tidsskrifter fra Stadsgartnerens kontor i sin private bolig og mente selv at kommunen havde fjernet flere af hans ting fra kontoret. Sagen endte med en smadret gaslampe som Bøttiger måtte betale 2 45 kr. i erstatning for og en advokat som fik de ønskede papirer hjem til Bøttiger.
Stadsgartner Lejf Sandberg
Bøttigers assistent overtog embedet som Stadsgartner 1.6. 1916. Lejf Sandberg blev født 25. Marts 1891 i Kristiania (Oslo). Han lærte gartneri i forskellige danske gartnerier og studerede havebrug ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København fra 1909-11. Sandberg tog havebrugseksamen og fik som havebrugskandidat ansættelse som assistent hos Stadsgartneren i Aarhus 1912. Han overtog embedet som Stadsgartner med en løn på 2200 kr. årligt.
Fra 1912 til 1940 voksede arealet af parker og anlæg fra 15 hektar til 66 hektar, dertil kom de store beplantede anlæg omkring hospitaler, skoler, sportspladser, kaserner og andre offentlige anstalter. Konkrete opgaver var udvidelse af Botanisk Have, første del af vestre Kirkegaard, anlæg af Marselisborg Mindepark, universitetsparken og Mølleparken.
I forbindelse med pleje af universitetsparken hentede Sandberg inspiration fra England, hvor en fårebestand fungerede som ”græsslåmaskiner” ved universitetsområder. Så i 1934 flyttede en flok får ind i universitetsparken. De gik frit omkring, og der var ingen hegn ud mod vejen. De løb ikke væk, men derimod åd de spæde egevækster, og de samlede sig i et hjørne lige under vinduet ved kemiprofessor Hakon Lunds forelæsninger, som blev akkompagneret af højlydt brægen. Og en vædder gik til angreb på sit spejlbillede i et af de store vinduespartier. Så der gik ikke så lang tid med det forsøg, fårene blev hurtigt fjernet igen.
Lejf Sandberg var stadsgartner til 1961.
Stadsgartneren på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se Tegningsarkivet fra Stadsgartneren i Aarhus i AarhusArkivet |
Litteratur og kilder
- Århus gennem Tiderne Bind 4
