Sankt Josephs Hospital

Sankt Josephs Hospital - set fra Tietgens Plads lige før indvielsen i september 1907.

Indlæser kort...

Sankt Josephs Hospital ligger ved Tietgens Plads med adresse på Bülowsgade 68. Hospitalet blev indviet i 1907 og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. Senere blev ejendommen overtaget af uddannelsesinstitutionen VUC, og i dag er ejendommen ejet af softwarevirksomheden Kiloo.

De første søstre

I sidste halvdel af 1800-tallet kom de første katolske nonner siden reformationen til Danmark. De var kun et par stykker, og de var medlemmer af den franske Skt. Josephs Orden. I første omgang slog de sig ned i København, hvor de i 1875 kunne indvie Skt. Joseph Hospital.

I Aarhus etablerede de sig i Ryesgade, hvor de underviste piger i den katolske Skt. Knuds Skole. Ligesom i hovedstaden var det dog især igennem deres sygepleje, at de vandt anerkendelse.

De første år plejede nonnerne patienter i private aarhusianske hjem, og det var ikke kun katolikker, der nød godt af nonnernes nænsomme hænder. I december 1900 kunne kommunelæge Ralff på søstrenes vegne anmode byrådet om støtte til en ny polioklinik med 20 sengepladser forbeholdt ubemidlede. Søstrene havde allerede lejet bødkermester Balles gård på Frederiksgade 32 til formålet, og Aarhuus Stiftstidende kunne reportere, at også ”den store smukke Have ned imod Aaen vil blive anvendt til det nye Hospital.” Klinikken blev indviet lige før årsskiftet i 1900, men det var ikke alle, som tog godt i mod søstrenes barmhjertighed.

Protester mod Søstrenes virksomhed

Interiørbilleder fra Sankt Josephs Hospital ved indvielse i 1907. Øverst ses en sengestue, mens børneafdelingen ses nederst.

Den protestantiske Skt. Stefansforening havde nemlig også tilbudt byrådet at oprette en polioklinik, men byrådet valgte at støtte den katolske orden. Dette faldt byens præstestand for brystet.

Præst ved domkirken Knud Johannes Rützou indrykkede den 1. december 1900 et læserbrev i Århus Stiftstidende. Læserbrevet blev trykt på avisens forside under overskriften: ”Er vi her i Aarhus lutherske eller romersk-katolske”. Indledningen opsummerer meget godt Rützous hensigt med brevet: ”De romersk-katolske St. Josephs Søstre har nylig aabnet en Polioklinik for ubemidlede syge. For saa vidt nu denne blev holdt oppe udelukkende ved romersk-katolske Penge, saa var der intet at sige til dette Led i den romerske Propaganda i et Land, hvis Grundlov hjemler Trosfrihed.” Rützou mente, at de, som havde støttet Søstrenes oprettelse af klinikken, havde ”begaaet et Forræderi overfor det Kirkesamfund, de selv tilhøre. Thi den Begrundelse, at det luner den rent humane Side af Sagen, de yde deres Støtte, staar ikke til. Den humane Virksomhed er nemlig et direkte Led i den religiøse Propaganda, der ledes fra selve Rom, og hvis direkte hensigt er intet mindre end dette, at generhverve Danmark og Norden for den romerske Kirke.”

Herefter rullede debatten med daglige lange indlæg i Stiftstidende. På den ene side stod den aarhusianske præstestand og på den anden side havde overretssagfører Peter Rudolph Theodor Schwenn set det som sit ansvar at forsvare den katolske tro og deres fremfærd. Det hele udviklede sig til en længerevarende teologisk disputs omkring katolicismens og protestantismens udvikling og forskelle. Senere meldte skolebestyrer Fenger og de katolske præster sig også ind i debatten, og i midten af december blandede en anonym ’M’ sig i debatten, som forsvar ”for dem, der har ydet deres Pengebidrag til St. Josephs Søstrene … vel vidende, at det her er to forskellige Konfessioner, der har rakt hinanden Haanden til en virkelig Samaritan-Gerning.” Til dette svarede Rützou: ”Vil Du støtte Samaritanergerningen, nu vel, saa støt Din egen Kirkes Arbejde. Den, der ikke Samler med os, han spreder.”

Hospitalsplaner

På trods af de mange læserbreve i Århus Stiftstidende blev søstrenes polioklinik velbesøgt, og efter få år kunne klinikken rykke til større lokaler i Østergade 31. Lokalerne her havde tidligere rummet frk. la Cour og frk. Tvedes pigeskole. Skt. Joseph Søstrene havde endnu større planer, og i april 1902 havde de henvendt sig til byrådet med ønsket om at købe en grund på ca. 2 tdr. land øst for Magdalenemøllen til en favorabel pris.

Her skulle opføres et hospital med ca. 80 sengepladser. Inden anmodningen var færdigbehandlet, fik byrådet i juni samme år endnu en henvendelse. Denne gang var det søstrenes provinsialforstanderinde Søster Marie Geneviève i København, der i stedet ønskede, at søstrene skulle købe en grund på ca. 15.000 alen til 2 kr. pr. alen. ved Skanderborgvej – et område, som på daværende tidspunkt var anlagt som legeplads. Prisen var meget favorabel, og samtidig skulle søstrene ikke lægge nogen udbetaling og først begynde en afbetaling på 2.000 kr. pr. år fra 1912.

Betingelser fra provinsialforstanderinden kunne byrådet ikke imødekomme, og det var derfor den første anmodning, som blev accepteret. Forhandlingerne mellem søstrene og byrådet gik dog i hårdknude, da søstrene ikke ville acceptere byrådets indskrænkninger af ordenens fri rådighed over området. Der var blandt andet uenigheder om længden af den tid, ordenen forpligtede sig til at holde hospital, og om antallet af sengepladser, som kommunen kunne disponere over.

Endelig i februar 1904 kom byrådet og søstrene til enighed. I stedet for den oprindeligt behandlede grund på ca. 28.000 alen land syd for Ringgaden til 2 kr. pr. alen ønskede ordenen nu at købe en grund på 10.581 alen til 6 kr. pr. alen. for enden af Bülowsgade. I alt løb prisen for grunden op i 63.486 kr. – svarende til knap 4.5 mill. kr. i dag (2021). Til gengæld for den højere pris skulle kommunen give søstrene mere eller mindre frie tøjler. I forhold til at grundprisen normalt var på 10 kr. pr. alen, havde søstrene stadig gjort en god handel.

Hospitalet ved Tietgensplads

Den 20. september 1907 kunne det store nye hospital indvies, og denne gang lagde Stiften spalteplads til anderledes positive røster: ”Ud imod den monumentale Tietgens Plads har der i Sommerens Løb rejst sig et imponerende Bygningskompleks, som ikke alene er til Pryd for Byen, men ogsaa gør baade Ordenen og de Mænd, der rejste det, al mulig Ære.”

Det var arkitekt Thorkel Møller, som stod bag tegningerne til det nye hospital, som blandt andet indeholdt sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue og badeanstalt. Øverst oppe var mansardetagen indrettet til søstrene med boliger og andagtsrum. Derudover blev polioklinikken fra Østergade flyttet ind i bygningens kælderetage. Det var også i kælderen, at hospitalets stolthed udmundede – nemlig ”Smudsigtøjs-Skakten”. Den var højteknologisk indrettet med marmorbetonklædte sider, som let kunne skylles oppefra, og et ventilationssystem, som sendte ”alle skadelige Dunster” op gennem skorstenen.

Max J. Brammer var i over 50 år tilknyttet Skt. Josephs Hospital.

Hospitalet var et værdifuldt supplement til det kommunale sundhedsvæsen, og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler. Udover Sct. Josephs-søstrene var hospitalet også arbejdsplads for flere af byens førende læger som Max Brammer, der ved hospitalets 50-års jubilæum stadig tilså to patienter på hospitalet. Brammer startede som 2. kirurg under Severin Nordentoft. Hospitalet var fra begyndelsen opdelt i forskellige afdelinger med hver sin overlæge. På medicinsk afdeling var Ralff overlæge, på neurologisk afdeling var overlægen Dr. Haakon Jessen, på øreafdelingen var det Carl Jacobsen, på ortopædisk var det Erik Jensen, mens tuberkuloseafdelingen fra 1913-1925 var ledet af Otto Lassen.

Med tiden blev de forskellige specialafdelinger rykket ud på byens kommunale hospitaler, og Sct. Josephs Hospital kom i stedet til at modtage langtidssyge patienter eller patienter, der skulle til genoptræning. Endelig havde hospitalet også et stort antal privatpatienter.

Amtet overtager

Ved 50-års-jubilæet i 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet. Med tiden faldt tilgangen af nonner, og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen for 3 millioner kr. sælge hospitalet til Aarhus Amt. De eksisterende nonner fik lov at blive, og først fem år senere rejste de sidste nonner væk fra hospitalet. Hospitalet havde på dette tidspunkt fået ry for at være ”endestation”, da mange terminalpatienter var indlagt på hospitalet. Efter amtets overtagelse af hospitalet kom det til at fungere som langtidsmedicinsk afdeling og genoptræning for ældre og handicappede. I begyndelsen af 1980’erne var hospitalet lukningstruet, og ved årsskiftet 1985 blev de sidste 18 patienter flyttet til Marselisborg Hospital. Den gamle bygning fortsatte med at rumme faciliteter til Daghjem Frederiksbjerg - et center for psykisk-fysisk handicappede, ligesom et høre- og talecenter blev indrettet i bygningen.

VUC rykker ind

I 1987 rykkede uddannelsesinstitutionen VUC ind i den gamle hospitalsbygning, som de kom til at dele med Daghjem Frederiksbjerg. De gamle hospitalsstuer blev omdannet til undervisningslokaler, og det katolske kapel blev til kantine. I 2010 købte VUC ejendommen. Mellem jul og nytår samme år var ejendommen udsat for massive vandskader, efter hård frost sprængte flere radiatorer og vandrør. Først i september 2011 var ejendommen igen klar til brug efter en større renovering, og i mellemtiden havde VUC været på udkig efter en anden bygning, der var stor nok til at rumme alle deres aktiviteter. Valget faldt på Ingeniørhøjskolens tidligere bygninger på Dalgas Avenue, og i 2013 blev Sankt Joseph Hospital solgt til Mogens de Linde.

Renovering med et tvist

Efter at have stået tom i nogle år blev ejendommen i 2015 købt af softwarevirksomheden Kiloo, der især er kendt for spillet Subway Surfers. Ejendommen skulle bruges til virksomhedens nye hoveddomicil, men først måtte det gamle hospital gennemgå en gennemgribende renovering og ombygning. Arbejdet stod på i tre år, hvor de indvendige forhold blev moderniseret med store lyse lokaler, og en parkeringskælder blev anlagt under den store plæne foran hospitalet. Udvendigt er hospitalet ført tilbage til sit oprindelige udtryk, og blandt andet er ventilationsriste blevet fjernet fra facaden, mens tilmurede vinduer er blevet genskabt.

Selvom ejendommen er blevet gennemrenoveret med respekt for stedets arkitektur og historie, skal man ikke bevæge sig mange skridt ind på grunden for at se, at det ikke er hvem som helst, der nu har indtaget hospitalet. På den store græsplæne stikker bombehaler op, og inde i ejendommen støder man både på spidsen af en jetjager og Tintins ternede raket, mens der i kælderen findes både pizzaovn og bar. På den måde fremstår Sankt Josephs Hospitals bygning i dag som en finurlig blanding af nyt og gammelt.

Læger tilknyttet Sct. Josephs Hospital

Max Jørgen Brammer (1874-1966)
Kirurg Thomas Severin Johannes Nordentoft (1866-1922)
Aage Peter Rahleff (1868-1948, senere overlæge ved Kommunehospitalet)
M. Munch-Andersen
Tuberkuloselæge Frants Otto Lassen (1881-1951 senere overlæge ved Kommunehospitalet)
Neurolog Haagen Jessen (1887-1954)
Neurolog Hans Ingerslev (1916-1961)
Ørelæge Carl Theodor Jacobsen (1869-1955)
Ejnar Lange (1895-1968)
Øjenlæge Hugo Thomsen (1882-1945)
Øjenlæge Arne Jessen (1908-1969)
Radiolog og professor Carl Krebs