Nationalhaver i Aarhus

Uldalls Nationalhaver ved Frydenlundsvej (Senere Fuglebakkekvarteret). Tegning: H.P. Sørensen, 1908. Det Kgl. Bibliotek.

Et eksempel på en "Sports- og Brugshave".
Kilde: Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.

Nationalhaver i Aarhus (el. Uldalls Nationalhaver) var mindre parcelhaver der skabtes på hidtil ubebyggede arealer med hensigten om at give byboere og landboere mulighed for at eje og drive et smukt beplantet jordlod, der også var beregnet til at fungere som brugshave.

Det var en helt særlig gren af kolonihavebevægelsen, der opstod i 1907 med stiftelsen af Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver. I daglig tale blev disse små parcelhaver blot kaldet Uldalls haver efter tømrermester Niels Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.

Skaberen af Nationalhaverne, Uldall

Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Aarhus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Aarhus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på Trøjborg og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder.

N.A. Uldall døde den 11. februar 1945 i Sankt Johannes Sogn, og blev begravet på Nordre Kirkegård den 15. februar. Han boede på De Gamles Hjems plejeafdeling, og døde sammesteds på sygeafdelingen.

Nationalhaverne i Aarhus

Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved Skovvangsvej. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved Aldersro nær Bethesdavej blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved Kirkegårdsvej. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne.

Jordlodden ved matr. 86 nær Præstevangen havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.^[1]

Året efter stiftelsen af selskabet Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver købte Uldall i 1908 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær Randers Landevej. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og Marselisborgskovene, bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.^[2]

I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende Frydenlundsvej nær gården Frydenlund i det der senere skulle blive til Fuglebakkekvarteret. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Det optegnede område vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem Fuglebakkevej og Falkevej.

Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved Vermundsgade i Viby, som ikke blev til noget, og året efter kom der en udstykning ved Engdalsvej i Brabrand.

Selskabet fremførte, at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.

Fællesskabet omkring udstykningerne

Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning, og gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.

Der udviklede sig følgende motto: ’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’.

Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.

Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra Beder Havebrugsskole i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".^[3]

Informationsfolderen der blev til et tidsskrift

Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt som tidsskrift fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten Thorkel Møller leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning.