James August Thompson (1883-1953)
James August Thompson (født den 3. august 1883 på Sct. Croix, død i 1953 i Aalborg) var restauratør.
Afslag på bevillinger
Thompson kom til København i 1901, og omkring 1913 kom han til Aarhus, hvor han fik arbejde på Den gamle Café i Sønder Allé 22. Her forsøgte Thompson at få en bevilling til at udskænke spiritus, men han fik afslag - noget, der blev kendetegnende for hans tid som restauratør i Aarhus. Samme år blev han også idømt en bøde på 200 kr. for at have drevet ulovlig beværtning i Sønder Allé 32.
Efterfølgende var han i en periode bestyrer på Frederiksbjerg Folkelige Forsamlingsbygning, der senere blev kendt som Stjernekroen i Jægergårdsgade 42-44. Også her blev Thompson beskyldt for at servere spiritus uden bevilling.
I 1920 blev han vært på Savoy Hotel i Banegårdsgade 6-8, men allerede året efter forlod han stillingen og blev gæstgiver på Parkhotellet, Ryesgade 27. Begge steder forsøgte han at få bevillinger, men alle hans ansøgninger blev afvist, og Thompson måtte nøjes med sin gæstgiverbevilling, som betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet.
Under sin tid på Parkhotellet forsøgte Thompson flere gange at opnå bevillinger, både i forhold til udvidet lukketid, godkendelse til at afholde koncerter og retten til at servere for andre end logerende, men alt blev afvist. Afslag kunne blandt andet gives, hvis beværtningen eller restauratøren havde et dårligt ry, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der skulle gives bevillinger til Thompson.
På byrådets bord
Da Thompson i 1920 ansøgte Aarhus Byråd om bevilling til at drive beværtning og gæstgiveri på Savoy, blev andraget efter en længere diskussion taget tilbage. I byrådsreferatet kan man læse, at Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953) fra Det Konservative Folkeparti "vilde anbefale at nægte Andragendet. Der var jo' Tale om et ret stort Hotel, og det vilde sikkert gøre et mærkligt Indtryk paa fremmede tilrejsende, som tog ind der, at blive modtaget af en sort Mand som Hotelvært. Byen kunde daarlig være det bekendt." Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928) fra partiet Højre "maatte give Frk. Thomsen Ret. Det var ikke Byens Folk, men tilrejsende, der skulde bo paa Hotellet, og hvis Medlemmerne havde rejst noget ude, vilde de vide, at det næsten var utænkeligt andetsteds at se en sort Mand som Hotelvært, og navnlig Folk fra den anden Side Atlanten vilde vist blive i høj Grad forbavsede, hvis de skulde opleve dette. De farvede kunde være udmærkede Mennesker, men de nød nu engang ikke almindelig Tillid som andre, og det burde særlig være Tilfældet med en Hotelvært." Max Jørgen Brammer (1874-1966) fra Det Radikale Venstre, mente dog ikke, at anbefalingen skulle afslås grundet Thopsons hudfarve, men grundet, at "han undertiden havde trakteret Folk saa haardt, at de maatte sys sammen bagefter". Mikael Johansen (1854-1931) ligeledes fra Højre mente ikke, at "man burde heller ikke forhindre denne Mand i at skabe sig en Levevej, fordi han var fremmed og tilhørte et andet Folk."
Fester og skyldnersvig
Thompson holdt dog alligevel nattebal og serverede alkohol, og alene i 1923 blev han idømt først en bøde på 600 kr. og senere en på 500 kr., begge for ulovligt nattesæde - altså at servere for gæster efter lukketid. De gentagende overtrædelser medførte en lang række bødesager, som til sidst udløste én enkelt bøde på 10.000 kr. Thompsons økonomi blev efterhånden tynget af de mange bøder og efterbetalinger, og i 1933 troppede fogeden op hos Parkhotellet for at inddrive gælden. Thompson påstod, at han ikke kunne betale, men en afhøring af en tjenestepige afslørede, at der var gemt penge under et badekar, og derfor blev Thompson også sigtet for skyldnersvig.
Thompson blev idømt tre måneders fængsel med tab af borgerlige rettigheder, inklusiv gæstgiverbevillingen. Under sin afsoning, lod han dog sin hustru fortsætte den ulovlige hotelvirksomhed, hvilket resulterede i, at han straks efter sin løsladelse blev anholdt, sigtet og idømt fire måneders fængsel.
Flyttede til Aalborg
Efter afsoning flyttede Thompson til Aalborg, hvor han i 1939 overtog værtshuset Larry, som han omdøbte til Onkel Toms Hytte. Her fik han langt om længe sin restauratørbevilling. Under besættelsen talte Thompson højlydt mod besættelsesmagten, hvilket fik sendt ham til Frøslevlejren og senere til koncentrationslejren Neuengamme. Han kom hjem i 1945 med de hvide busser.
Thompson drev Onkel Toms Hytte indtil han i 1953 døde af kræft, og hans søn, Henry Thompson, overtog stedet.
James August Thompson på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Ryesgade 27 på AarhusArkivet
|
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur & kilder
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 93-96
- John W. Oldam, "Var »negeren« værre end de hvide, eller var politimesteren korrupt ? - en Århus-historie", Aarhus Stifts Årbøger 1992
- Per Nielsen, Fru Jensen og andre vestindiske danskere. Dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere i Danmark 1880-1920
- Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Ryesgade 27
- Aarhus Stiftstidende, 09-06-1913
- Aarhus Stiftstidende, 19-10-1920, 4
- Aarhus Stiftstidende, 08-04-1923, 2
- Aarhus Stiftstidende, 23-05-1923, 2
- Aarhus Stiftstidende, 01-11-1923, 2
- Århus Stiftstidende, 17-01-2016
- Aarhus Byråds Forhandlinger 19-08-1920
