Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Mariane Elisabeth Thomsen

Klosterforstanderen og politikeren Mariane Elisabeth Thomsen


Født 21. marts 1869 i Aarhus - død 23. juli 1953 i Aarhus. Datter af sagfører og hospitalsforstander Carl Thomsen og Anina Marie Hansen.


Opvækst og uddannelse

Mariane Elisabeth Thomsen blev født i 1869 og voksede op i et borgerligt miljø. Hendes far var forstander på Aarhus Hospital, det som i dag er Vor Frue Kloster, så her trådte hun sin barnesko. Hun havde store drømme om at blive arkitekt, men måtte opgive ambitionerne, da kvinder ikke blev optaget på Kunstakademiet. Selvom hun ikke kunne blive arkitekt, afholdt det dog ikke Thomsen fra at tage til Italien og studere arkitektur. Det gjorde hun i forbindelse med et skoleophold i Lausanne i Schweiz, hvor hun tog eksamen i fransk.

Underviser på Elise Smiths Skole

Efter hjemkomsten begyndte hun at undervise i fransk, regning og tegning på Elise Smiths Skole i Aarhus. Senere tog hun en tegnelærereksamen ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. Hun var en dygtig tegner og lavede blandt andet flere tegninger af Aarhus Hospitals bygninger og have. Selvom der ikke var tvivl om Thomsens evner som underviser og tegner, måtte hun opgive denne karriere og hjælpe sin far på hospitalet, da han i 1901 blev svagelig.

Forstander på hospitalet

I 1909 døde hendes far, og Thomsen blev udnævnt til konstitueret forstander. Igen mødte hun en barriere; der havde ikke tidligere været kvindelige forstandere, og hendes manglende juridiske eksamen gjorde ikke betænkelighederne mindre. På foranledning af hospitalets beboere blev Thomsen dog i 1911 udnævnt til Danmarks første kvindelige klosterforstander.

Klostret var drevet med midler fra legater og gaver, samt den jord der tidligere havde tilhørt sortebrødrene. Ved beboernes død arvede stiftelsen, hvad vedkommende efterlod sig. De mange spidsfindigheder ved arvesager forstod Thomsen sig godt på, hun var meget dygtig på det administrative område trods sin manglende juridiske baggrund. Herudover stod hun for en omfattende renovering af hospitalskirken og gjorde i forbindelsen med indvielsen klart, at kirken fortrinsvis var til brug for hospitalets beboere. Ved hospitalets 400-års jubilæum i 1941 modtog Thomsen Den Kongelige Belønningsmedalje i guld.

Eftermæle

Thomsen levede hele sit liv ugift og uden børn. Hendes store arbejde gjorde hende til en pioner i sin tid. Selvom hendes arbejde for kvindesagen var vigtigt, så var Vor Frue Kloster dog altid Thomsens hjerte nærmest, som hun afslutter et interview med Århus Stiftstidende i 1934:

(…) men skal jeg udtale et Ønske for Klostret og for mig selv, maa det være dette: gid vi fortsat maa leve i Fred her indenfor Klostrets mure, uberørt af de mange forskellige Storme, der raser udenfor....

Velgørenhed i Aarhus

Thomsen havde under sin opvækst set de ringe sociale forhold, de ældre og syge levede under, så hun gjorde det til sin mission at forsøge at forbedre disse forhold. Hospitalet havde fra 1856 været en stiftelse for omkring 50 ældre beboere, primært kvinder. Thomsens mission om at forbedre forholdene bragte hende bestyrelsesposter i flere velgørenhedsorganisationer såsom Børns Bespisning, Dansk Kvindeforbunds Aarhusafdeling samt Kvindevalgretsforeningen.

Thomsen var også aktiv inden for Aarhus' børnehjem- og skolevæsen. Den største indsats i forhold til velgørenhed lagde hun som bestyrelsesmedlem i Velgørenhedsselskabet. I forbindelse med sin udnævnelse som forstander var Thomsen også indtrådt som bestyrelsesmedlem i Velgørenhedsselskabet i Aarhus. Her kunne hun hjælpe de ældre og de svage i lokalsamfundet, som hun også gjorde det ved Vor Frue Kloster.

Thomsens politiske virke

Thomsens politiske virke i byrådet centrerede sig om det sociale område samt kvindesagen, på trods af de konflikter det måtte afstedkomme. I 1908 havde Dansk Kvindeforbund taget spørgsmålet om ansættelsen af kvindelige politibetjente op. Thomsen kunne her ikke få sit partis støtte og måtte derfor kæmpe alene. Anstrengelserne bar frugt, og i 1914 kunne man i Aarhus ansætte den første kvindelige politibetjent, Johanne Berg. I 1915-17 rejste Thomsen sager om ligeløn for kommunens kvindelige kontorassistenter og lærere. Her måtte hun igen kæmpe imod sit eget partis holdning. Heldigvis fik hun, med støtte fra kvindeorganisationerne, gennemtrumfet, at de kvindelige kontorassistenter fik de samme muligheder for avancement som deres mandlige kolleger. Med hensyn til de kvindelige lærere var sagen desværre en anden, og her måtte hun efter meget debat se sig nedstemt. Thomsen sad som den første kvinde i bestyrelsen for den Konservative Vælgerforening i årene 1915-23. Ved rigsdagsvalgene i 1920 og 1928 blev hun valg som suppleant til Landstinget.

Dansk Kvindeforbund og kvindeorganisationerne

Udover medlemskab og bestyrelsesposter i de mange lokale organisationer sad Thomsen også i bestyrelsen for Louiseforeningen, som rettede sig mod enlige kvinder. Dansk Kvindeforbund var hun også aktiv i og fungerede som kasserer i Aarhuskredsen fra 1912 til 1928, hvor hun trak sig af helbredsmæssige årsager. Thomsen var blandt andet med til at påtage sig hele organiseringen, da Dansk Kvindeforbund i 1916 holdt sit store landsmøde i Aarhus med 400 deltagere.

Thomsen og Kvindernes Hus i Aarhus

I 1918 kom Thomsen med en idé til Kvindernes Hus, som hun også havde fundet en passende grund til. Desværre var midlerne ikke umiddelbart til stede, og projektet blev først til virkelighed i 1920'erne da formanden for Dansk Kvindeforbund, Hulda Pedersen, gik med ind i kampen. Byggeriet blev, desværre for Thomsen, den nærmeste nabo til Vor Frue Kloster, idet det skulle ligge på hjørnet ved Nygade og Vestergade. Det tog Thomsen sig meget nær, da hun ønskede at værne over de gamle klosterbygninger og de grønne områder. Hun skrev mange læserbreve imod bygningen. De mange protester hjalp ikke, og grundstenen blev lagt i 1928. På det tidspunkt fratrådte Thomsen sit hverv i Dansk Kvindeforbund, men hun forblev dog stadig medlem.

I 2009 blev det besluttet at der skulle opkaldes en gade efter Mariane Thomsen. Denne er blevet oprette i Aarhus Ø, Mariane Thomsens Gade.

Kilder

{{#coordinates:56.159988|10.205675}} {{#coordinates:56.157895|10.204265}}