Fastelavn i Aarhus
Fastelavn i Aarhus er en tradition der trækker tråde flere hundrede år tilbage, og har rødder i den katolske faste. Siden det 20. århundrede har fastelavn været børnenes fest med fantasifulde kostumer, tøndeslagning og godter.
"Slå katten af tønden"
At slå katten af tønden og fastelavn har hørt sammen i mange hundrede år. Helt op til midten af 1800-tallet var det normalt, at tønderne rent faktisk indeholdt en kat. Ja, nogle gange hele to stk. med halerne bundet sammen. Til glæde for byens børn er de lemlæstede katte i dag byttet ud med godter.
Udklædning
I dag er det byens børn, der render rundt i fantasifulde kostumer, men oprindeligt var det de voksne, som klædte sig ud til fastelavn. Gennem udklædningen blev de normalt gældende samfundsskel opløst, og fastelavnen blev en kærkommen ventil i et rigidt lovstyret samfund.
Fastelavnsboller
En anden særdeles afholdt fastelavnstradition er fastelavnsboller. Fastelavnen var sidste chance for at blive ’fedet op’ inden fasten begyndte, og det var her man spiste fin og god mad, som eksempelvis hvedeboller. Selv om fasten blev afskaffet med katolicismen i 1536, fortsatte traditionen med den fede mad. I 1800-tallet kunne man få specielle fastelavnsboller med rosiner, sukat og kardemomme, der mest mindede om julekager. Fastelavnsbollen, som vi kender den i dag, med creme og flødeskum blev først introduceret i første halvdel af 1900-tallet.
Østjysk fastelavn og fastelavnstraditioner
Fastelavn er kendt som en glad højtid, men den har også forvoldt panderynker som det skildres i en sogneforstanderprotokol fra Vejlby i 1845.
- Der har i flere Aar hersket den, ligesaa farlige som fra flere Sider fordærvelige Uskik her i Byen, den mandvoxne Ungdom paa Fastelavnsmandagen forlyster sig med, ridende at slaae en ophængt Tønde itu hvori enten et levende Dyr eller en Flaske har været indesluttet, eller med Ringridning. Det høist farlige i denne Forlystelse vist let indsees naar betænkes, at en 30 - 40 unge Mennesker, ophidsede af spirituøse Drikke, foretage sig paa kraftfulde Heste i Forening hiin Forlystelse og derefter ride fra Gaard til Gaard i og udenfor Byen for at modtage de Pengegaver det er blevet til Skik at give dem.[1]
Fastelavnssoldater
Traditionen med fastelavnssoldater er en særlig østjysk tradition, der går tilbage til starten af 1900-tallet og måske stammer helt fra midten af 1800-tallet. Fastelavnssoldaterne, der var ranginddelt efter alder med en konge, prins, bajads, fanebærer, generaler og menige, besøgte et områdes gårde, hvor de sang til gengæld for en skilling. Ved samme lejlighed indbød de gårdens børn til en fastelavnsfest med tøndeslagning, der blev afholdt for de penge det lykkedes dem at samle sammen.
Sluppen
Sluppen var et fastelavnsoptog, der blev opført i Aarhus fra 1830'erne indtil 1976, hvor det blev indstillet på grund af manglende tilslutning. Formålet var velgørenhed, hvor man samlede penge ind til gamle sømænd og sømandsenker. Deltagerne var selv fortrinsvis sømænd. Den aarhusianske marinemaler Christian Blache (1838-1920) fortæller i Ude og Hjemme nr. 178 (1881) om Sluppen i hans barndom:
- En Baad er sat paa en Vogn og bemandet med Matroser, iførte hvide Skjorter og brede røde Livbælter, røde Sløjfer paa Armene og Lommetørklædet flot dinglende paa den ene Side. Agter i Baaden sidder, foruden Musikken, […] den høje Chef [slup-admiralen] med trekantet Hat samt en Baadsmand. Foran og bagved bærer en Skare, ligeledes paaklædte, Sømænd en Masse Flag. Ved Siden af Vognen udføres en højst snurrig ensformig Kontradans. To med Sparebøsser forsynede Mænd modtage, hvad Gadens Beboere yde, og i forhold til Kontingentets størrelse faar Vedkommende som Vederlag et vist Kvantum Hurraer, til hvilke Baadsmanden giver Signal med sin Pibe. Saaledes fortsættes fra Hus til Hus byen igjennem, og om Aftenen samles man til en fælles Sammenkomst, hvor man efter bedste Evne rekreerer sig efter den ofte meget kjølige Tur.
Blache nævner også, at "den Tid vel desværre ikke er fjærn, da 'Sluppen' forsvinder". Sluppen holdt pause under første verdenskrig og derefter indtil 1930, hvor den blev taget op igen. Under anden verdenskrig var der igen et par års pause.
Men i midten af 1970'erne gik det ikke længere: "Sluppen er gået på grund" skrev Århus Stiftstidende i februar 1977. Årsagen var mandskabsmangel. I følge "slup-admiral" Ustrup krævede det omkring 40 mand, hvis optoget skulle se ud af noget, og der var ikke længere nok, der ville tage fri og opgive deres dagløn for at gå med i optoget. 1976 blev således Sluppens sidste optog.
Fastelavn i ridehallen
Mange institutioner har med tiden udviklet sine egne fastelavnsritualer. En af disse var Aarhus Ridehal, der indtil 1990 lå på hjørnet mellem Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Fastelavnsfestlighederne bestod udover tøndeslagning blandt andet af rideopvisning og tovtrækning.
Litteratur og kilder
- Kjeld Elkjær: "Byen i fest", Århus i 1930erne (1984), side 100-101.
- Århus Stiftstidende 18.02.1977
