Århus Årbog
Århus-Årbøgerne var en serie bøger der blandt andet berettede om, hvad der var sket i byen i det forløbne år. Årbøgerne kom ad to gange. Aarhus Aarbog blev udgivet første gang i 1932 med én årgang, og igen fra 1972 til 1992 under navnet Århus-Årbog (bolle-å havde gjort sit indtog).
Samlet havde årbøgerne over 3600 sider med lokalhistoriske informationer.
Aarhus Aarbog 1932
Aarhus Aarbog 1932 blev udgivet på Universitetsforlaget i Aarhus i november 1932. Den var redigeret af Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), og var på 152 sider. Det var den første Århus-årbog, der blev udgivet. Årbogen omfattede i alt væsentligt perioden 1. oktober 1931 til 30. september 1932.
Den indleder med Aarets Dagbog om store og små begivenheder i året. Herefter gennemgår den Aarhus politiske og administrative opbygning. Den nævner byrådets medlemmer og alle byrådets udvalg, inklusive medlemmernes navne. Den gennemgår alle de forskellige offentlige institutioner i Århus, samt de udførte opgaver og planlagte projekter. Heri indgår mange statistiske og ofte detaljerede økonomiske oplysninger – således oplyses Aarhus elektriske Sporveje til en værdi på 1.243.392 kroner 08 øre. Årgang 1932 har ingen billeder, kun en plantegning af Århus havn.
Interessant i denne årgang er oplysningerne om navnene på alle de århusianere, der blev valgt og opstillet til Folketinget siden 1849, og ikke kun årene 1931-1932. Ligesom årbogen har en liste over årets grund- og ejendomssalg i Århus, inklusive ejendommenes adresser, matrikelnumre, salgspriser samt navnene på købere og sælgere.
Navnestoffet omhandler endvidere byens jubilarer og fødselsdage – for såvel skomagere, lygtetændere og slagtermestre, som læger, grosserer, postinspektører og pastorer; selv fruer og frøkener bliver omtalt. Fruerne og frøkener dog kun med fødselsdagen, mens mændene må stå ved deres alder, da de både er nævnt med fødselsdag og -år. Mange fruer bliver kun omtalt ved deres mands efternavn, og nogle endog også med hans fornavn. Endelig er der en liste over alle dødsfald i byen uden skelen til høj eller lav – blot de var over ét år gamle.
Planen var, at den skulle efterfølges af tilsvarende årbøger de kommende år. Dette fremgår af forordet, hvor der blandt andet skrives: ”...men allerede med næste Aargang vil Betingelsen for en saadan Afstemning af Stoffet være til Stede. Ligeledes haaber Redaktionen da at kunne rette de Fejl og afhjælpe de Mangler, som sikkert – trods al anvendt Omhu – findes, især indenfor Omraader som vanskeligt lader sig direkte kontrollere...”
Men sådan gik det ikke. Den næste årbog udkom først i 1972 og fortsatte da til 1992.
Århus-Årbog 1972-1992
Århus-Årbog var de næste årgange, der udkom hvert år fra 1972 til 1992. De blev udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, og var skrevet af mange forskellige lokalhistorikere. Gennem årene var de under redaktion af Vagn Dybdahl (1922-2001), Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Henrik Fode og Henrik Vedel-Smith.
Århus-Årbog var rigt illustreret, og var hvert år på omkring 160 sider, der var opdelt i forskellige afsnit:
- Dag for dag som kronologisk fortalte om stort og småt, der var sket i byen i løbet af det foregående år.
- Temaartikler der var mere dybtgående om mange forskellige lokalhistoriske emner. Gennem årene blev det til over 270 artikler. Blandt andet:
- Den første biograf,
Udlændinge i Århus,
Musikhus eller ej?,
Demokratens endeligt,
Østergades forsamlingsbygning,
Torvehandlen gennem tiderne,
Paradisgades vaffelbageri,
Byens ældste rådhus,
Da fjernsynet kom til byen,
Kirkegårde i Århus.
- Navnestoffet fandtes i særskilt afsnit om de århusianere der fratrådte, valgtes, udnævntes eller døde.
De sidste to årgange havde et afsnit der hed Besluttet i Byrådet. Og endelig Sporten med sportsbegivenheder, stævner og resultater.
Kilde og litteratur
- Kurt Lundskov: Register til Århus-Årbøgerne 1932-1992 (2012) - Kan lånes på biblioteket
- Emanuel Sejr: Aarhus Aarbog 1932. Universitetsforlaget 1932.
- Århus Byhistoriske Udvalg: Århus-Årbog 1972-1992.
