Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus
Den 4. juni 1875 blev det annonceret i Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger, at et gæstgiveri med plads til 2-300 personer og en forsamlingssal til 1500-2000 personer ville være til leje fra oktober flyttetid samme år. Til gæstgiveriet var blandt andet knyttet en stald med foderplads til at ca. 200 heste om dagen og en lejlighed, hvor kuskene kunne blive beværtet.
Gæstgiveriet blev snart kendt som Østergades Hotel, og mange nulevende aarhusianere vil huske forsamlingssalen som stedet, der gennem årtier dannede rammen om alt fra faglige møder til koncerter og juletræsfester.
Ligesom om man var hjemme
Forsamlingsbygningen blev opført i en tid, hvor bønderne gennem bedre skolegang og højskoleophold havde fået større boglig viden og med indførslen af den almindelige valgret i 1849 var begyndt at manifestere sig politisk. Men mange byfolk betragtede stadig bønderne som uvidende om, hvordan man opførte sig, og anså det for utænkeligt, at de skulle have større politisk magt. Venstrevælgerforeningen Jydsk Folkeforening fandt det tiltagende svært ved at få adgang til at holde møder i ”de fine Lokaler, hvor Storborgerne breder sig”1, som højskole- og Venstremanden Lars Bjørnbak i 1874 skrev i sit blad Aarhus Amtstidende1. Derfor opstod tanken om at opføre et ”tidssvarende og komfortabelt indrettet forsamlingssted”, hvor man kunne møde ligesindede, holde møder og ”komme ligesom om man var hjemme”2, som Udvalget for Opførelsen af en folkelig Forsamlingsbygning i Aarhus skrev i den indbydelse til aktietegning, som sendte ud i juni 1873.
På trods af de borgerliges gentagne advarsler mod at skyde penge i foretagendet lykkedes det efterhånden, ikke mindst takket være Bjørnbaks gode overtalelsesevner, at rejse så mange midler, at idéen kunne realiseres. Især gårdmænd, men også en del husmænd, håndværkere og småhandlende, mange af dem unge, støttede op om projektet. Knap halvdelen af de 208,327 kr., som projektet kom til at koste, kom fra salg af aktier. Den anden halvdel blev tilvejebragt gennem lån i egnens sparekasser og banker.
”Et vidtløftigt sammensurium”
Var det udtryk, som redaktøren af Højre-avisen Aarhus Stifts-Tidende brugte, da han skrev om forsamlingsbygningen tegnet af arkitekten Vilhelm Carl Puck og de tilstødende, opkøbte bygninger på forsiden af avisen i juni 18773.
Ud over forhuset, som rummede Østergades Hotel, og som stadig præger bybilledet med sin facade i historistisk stil, bestod forsamlingsbygningen af flere andre bygninger.
Forsamlingssalen, som var rigt dekoreret med forgyldte og farvede ornamenter og arabesker, var placeret på 1. salen i en sidebygning og kunne med sine to balkoner rumme ca. 1.700 mennesker. Den blev oplyst med 108 gasblus, og 25 ventiler i loftet og i salen sørgede for udluftningen. Gulvet blev båret af svære jernsøjler, som jernstøber Søren Frich blev tilbudt at levere. Opgaven gik til en anden, da han betingede sig, at Bjørnbak blev hængt i en af dem! Spisesalen nedenunder havde plads til ca. 400 personer. Andre bygninger rummede garderober og klosetkamre.
Det var en bygning, som ikke stod tilbage for borgerskabets huse. Et udtryk for, hvad bønderne kunne udrette i fællesskab og skabt til at aftvinge respekt og inspirere bygningens brugere til at tænke stort. Sfinkser og karyatider symboliserede den demokratisk engagerede borger, som Bjørnbak ved indvielsen overdrog huset til med håbet om, at det ville danne ramme om ”Fred, Frihedssind og Kærlighed”.
Bygningen er løbende blevet moderniseret. Elektrisk lys blev installeret fra 1908 og centralvarme i 1912. Ti år senere blev der tilføjet to fag, anlagt palmehave og indrettet konditori og barbersalon.
Livet i bygningen
I starten blev forsamlingsbygningen mest brugt til politiske forsamlinger. Men også til teaterforestillinger, som blev vist for et trofast publikum, først på en ambulant og senere på en fast scene i den store sal. Cirkus fandt i de tidlige år også vej til salen, som blev delvist omdannet til manege med jord på gulvet. De medvirkende heste blev ført op og ned ad bagtrappen.
Ved 1900-tallets start dominerede varieté og baller. Det blev der sat en stopper for efter kritik af, at forsamlingsbygningen var kommet for langt væk fra sit oprindelige formål. Under Chr. Jørgensens værtsskab fra 1903-1921 blev stedet landskendt for sin gode mad og properhed og brugt til mange forskellige sammenkomster af folk fra forskellige samfundslag. Under efterfølgeren Søren Randa blev forsamlingsbygningen flittigt brugt til afholdelse af møder. Men man kunne også opleve boksestævne og den fransk-amerikanske Josephine Baker, der 8 år tidligere blev verdensberømt ved at optræde kun iført bananskørt.
I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til i forsamlingsbygningen. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev den beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten, der ikke længere kunne klare sig med sine hidtidige lokaler i Hotel Royal, og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer.
Forsamlingsbygningen oplevede en ny blomstringsperiode fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970erne. Værten hed nu Carl Ove Søgaard. Han overtog i 1956 efter at have drevet Hotel Skandinavien og skabte sammen med bestyrelsen nye aktiviteter på bekostning af møder og baller. I 1967 indrettedes et cafeteria ved siden af hotellet og to år senere restaurant "Flaskehalsen" i hotellets kælderetage. Året efter at værtsskabet i 1972 blev overtaget af J. Bue Nielsen åbnede diskotek "Fyrtøjet" med indgang fra Asylgade, nu Hans Hartvig Seedorffs Stræde.
Forsamlingsbygningen og hotellet nåede at holde fejre både 50 og 75 års jubilæumsfester med flere hundrede deltagere. Men et par måneder før 100-års-jubilæet i 1975 måtte forsamlingsbygningen lukke, da Bue Nielsen gik konkurs. Stedet genåbnede for en kort tid et par måneder, igen med Søgaard som forpagter.
Omkring 1978 overtog ejendomsinvesteringsselskabet Cevo-Invest bygningen, og i 1981 blev Aktieselskabet Den folkelige Forsamlingsbygning omdannet til Investeringsselskabet af 1.januar 1981 Aps. Hermed var en epoke slut.
I marts 2009 offentliggjorde Aarhus byråd lokalplan 863, der tillod nedrivningen af Den folkelige Forsamlingsbygning på nær facaden af forhuset, som i 1984 blev kategoriseret som bevaringsværdig af Stadsarkitekten og Udvalget for bygnings- og miljøbevaring. Flere mente, at også sidebygningen med forsamlingssalen burde bevares og protesterede mod nedrivningen. Men forgæves, og i 2010 tog gik nedrivningsarbejdet i gang.
Vil man i dag genopfriske, hvordan forsamlingssalen så ud, må man ty til billeder eller film: Forsamlingssalen er blandt andet foreviget i Niels Malmros film "Kundskabens træ" fra 1981 i scenen, hvor der er afdansningsbal.
Kilder og litteratur
1. Østergaard, N.P.: ”Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18.okt. 1950” s.3, Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950 s.3 med reference til Aarhus Amtstidende 15.jan. 1874
2. N.P. Østergaard: Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18.okt. 1950, Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950 s. 8-9
3. Aarhus Stifts-Tidende d.9.juni 1877 s.1 "Bjørnbaks Forsamlingsbygning".
- Andrésen, red. Georg: ”Aarhus under Besættelsen”, Forlaget Aros, Aarhus 1945 s.31
- Gierlev, F. og E. Westphall: ”Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus, Festskrift med et historisk rids i anledning af forsamlingsbygningens 50 aars jubilæum, 1875-18.oktober-1925”
- Hingsberg, O. Chr. og Emanuel Sejr: ”Teater” i Aarhus gennem tiderne, Nyt Nordisk Forlag s.394
- Ifversen, Karsten R.S.: "Nyt hotel i Aarhus er et sted, som ingen kan elske", artikel i Politikens arkitektursektion 16. juli 2012
http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1690110/nyt-hotel-i-aarhus-er-et-sted-som-ingen-kan-elske/
- Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger nr. 126, 117. aargang, den 4. juni 1875 s.4
- Planafdelingen, Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus: Lokalplan 863, Område til cityformål ved H. H. Seedorffs Stræde og Østergade
- Sørensen, red. Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen: ”Aarhus i billeder under besættelse og befrielse” unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946
- Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i ”Sådan husker vi Aarhus 1915-60…”, HB Grafisk 1994
- Østergaard, N.P.: ”Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18.okt. 1950”, Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950 s.22-23
- "Østergades forsamlingsbygning i 100 år i Århus årbog 1976, s.50-53
- Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: "Østergades Hotel" i ”Antikken i Århus” red.Vinnie Nørskov, Århus 2006 s.74-83
- Aarhus Stiftstidende 1.juni 1984 s.17
