Studsgade
Studsgade er en af Aarhus' ældste gader og ligger i Latinerkvarteret. Gaden går mellem Graven/Klostergade og Nørreport.
Udgravninger øst for gaden har påvist grubbehuse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for ringvolden. Gaden blev sandsynligvis anlagt i 1100-tallet som vejen nordud af byen. Rådmand Jep Sturis boede i 1488 i en ejendom i gaden, og har måske lagt navn til gaden. Han havde måske et tilnavn afledt af, at han boede ved et stort krat uden for nordvolden, som i østjysk dialekt blev til ‘sture riis’. Her nord for byen finder man tilsvarende ‘knude riis’ og ‘riis skov’. I Aarhus Jordskyldsbog fra 1562 omtales ‘Sturisgade’ og ‘Sturis Port’ flere gange. Navnet udviklede sig i tidens løb til Studsgade. Gaden var tidligere en handelsgade med flere store købmandsgårde. Nord for Studsgade 35 løb Borrebækken tværs over gaden og ud mod stranden, inden den i 1885 blev rørlagt og ført under gaden. Lige syd for bækken ligger købmandsgården Bækkelund, der blev fredet i 1919 og gennemgribende restaureret i 1972-1974. Ved gyden Snevringen bliver gaden til en mindre plads kaldet Rykind. Noget af træværket i de små huse kan dateres til slutningen af 1500-tallet.
Se mere under Rykind.
Adresser på Studsgade
- Studsgade 3
- Studsgade 6
- Studsgade 8-10
- Studsgade 9
- Studsgade 16
- Studsgade 17
- Studsgade 25
- Studsgade 27
- Studsgade 33
- Studsgade 35
- Studsgade 39
- Studsgade 42
- Studsgade 46
- Studsgade 48
Nedlagte adresser på Studsgade
Studsgade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018