Krematoriet på Nordre Kirkegård

Det første krematorium tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel. Foto: Aarhus Kommunes Begravelsesvæsen. AarhusArkivet.

Krematoriet på Nordre Kirkegård, også kendt som Aarhus Krematorium, var et krematorium på Nordre Kirkegård, hvoraf der igennem tiderne har eksisteret to forskellige bygninger til formålet. Det første krematorium fra 1923 blev tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel med udsmykning af Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964).

Det første krematorium

Det var forventet at krematoriet kunne blive indviet i slutningen af november 1922, men det blev først endeligt taget i brug 9. januar 1923, hvor den første prøvebrænding af en zinkkiste med en ung kvie fandt sted. Første reelle ligbrænding fandt sted dagen efter 10. januar 1923.

En indbudt kreds overværede den første prøvebrænding, ved en indvielse der ikke havde nogen særlig festivitas tilknyttet. Ved 1-tiden den 9. januar samledes en flok indbudte gæster herunder Borgmester Jakob Jensen, konsul Barnow, ingeniør Mørup, Handelsforstanderinde Frk. Thomsen, Redaktør Simonsen, kontorbestyrer Falk, forretningsfører Vald. Petersen samt H.P. Christensen og Søren Pedersen og Bitsch. Til stede var også stadsingeniør Jørgensen, skoledirektør Christian Buur samt formanden for den lokale afdeling af Dansk Ligbrændingsforening. Korte taler af borgmesteren og kredslæge Juul prægede begivenheden hvor de indbudte efter brændingen fik lov til at nærstudere den nye bygning og ovn.

Det første krematorium bestod af en iøjnefaldende bygning med relaterbare træk til en østerlandsk pagode. Især den øvre del syntes tydeligvis at være inspireret af det berømte Mausoleum i Halikarnassos, et af antikkens syv vidundere. Omkostningerne ved det nye krematorium ansloges at ligge på ca. 90.000 kr, hvoraf ovnene alene beløb sig til 15.600 kr.

Ved en begravelsesceremoni ville første del af handlingen finde sted i kapellet hvorefter følget ville få mulighed for at ledsage båren til et lille tilstødende kapel i krematoriets østlige ende. Kisten ville efterfølgende blive sat på en katafalk, hvorpå den ad en slidske ville bliver ført ind i ovnen, der var installeret i bygningens midterparti. I løbet af få minutter ville zinkkisten fordampe i det 960 grader varme bål, mens den øvrige del af ligbrændingen ville vare ca. halvanden time.

Krematoriet viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt opført og utidssvarende. For det første var det indrettet uheldigt, således at det var besværligt at skrabe asken ud af ovnen. For det andet blev krematoriet fyret med koks og ikke med gas, som ville lette arbejdsbyrden betragteligt.

I 1941 blev et nyt krematorium derfor opført i kælderen på kapellet på Nordre Kirkegård. Det gamle krematorium stod under besættelsen standby i tilfælde af gasmanglen, men blev nedrevet i 1946.