Guldsmedgade
Guldsmedgade ligger i den indre by. Gaden findes mellem Lille Torv og Nørre Allé/Nørregade.
Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende Guldsmedgade 10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat i forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for den oprindelige købstad, dvs. i tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv. Dens inderste del fra Lille Torv har haft samme forløb som i dag.
Navnet på gaden går helt tilbage til før 1562, hvor der holdt flere guldsmede til i gaden. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsen (1789-1853)s gård i Guldsmedgade nummer 20 som politistation - som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre lovovertrædelser.
I 1891 anlagdes Ny Guldsmedgade fra Klostergade til Nørre Allé, hvor der førhen havde ligget en ejendom tilhørende købmand Lange. Vejen hed Gammel Guldsmedgade fra Lille Torv til Klostergade. Efter Guldsmedgades udvidelse i 1891 blev gaden en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik førte til, at handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en handelsgade.
I dag er Ny Guldsmedgade og Gammel Guldsmedgade slået sammen under et navn, Guldsmedgade. Gaden falder i to halvdele, hvor den ældste del går fra Lille Torv til Klostergade. På adressen Guldsmedgade 4-6 finder man endnu en gammel tidstypisk toetagers købstadejendom som den eneste i gaden. Her drev slagterfamilien Ovesen forretning indtil 1972. Den modsatte side af gaden blev i 1903 nedrevet og flyttet et par meter tilbage, da man skulle gøre plads for kommende sporvognsdrift. Denne genopførte del af gaden blev voldsomt medtaget og ødelagt efter schalburgtage i februar 1945. Først i 1959 kom der et nybyggeri – Søjlehuset – der kom til at indeholde landets første Føtexbutik, der åbnede i 1960. Gadedelen mellem Klostergade og Nørre Allé blev anlagt i 1891. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand Hans Lange (1821-1912). Gadeafsnittet blev udbygget i løbet af det følgende årti. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. Guldsmedgade 17-19 opført 1892 af arkitekt Sophus F. Kühnel. Bygningen afspejler hans interesse for florentinsk renæssance
Sporvogne i Guldsmedgade
I 1903 kom sporvognene til Guldsmedgade. De kom ind fra Lille Torv og kørte videre til Østbanetorvet. For at sporvognen kunne komme gennem gaden, blev man nødt til at udvide den til mindst 20 alen, en alen er 63 cm, så vejen skulle minimum være 12,6 meter. Man udvidede gaden ved at fjerne en del huse, der lå i den ene side af vejen. Herefter kom sporvognene til at gå igennem Guldsmedgade, indtil de blev afskaffet i 1971. Efter sporvognene kom bybusserne til at gå igennem Guldsmedgade, sammen med de private biler som også var der i sporvognenes tid.
Konditori i Guldsmedgade
I Guldsmedgade 22 har gennem mange år ligget konditori. I 1897-1898 opførte bagermester P. Jensen det karakteristiske hus, Volmerhus. Huset var tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950). Peer Jensen åbnede et konditori i bygningen, konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet. På konditoriet serverede man kaffe, chokolade og kager. Det var specielt det kvindelige publikum, der kom på konditoriet. Efter 13 år solgte han til Jens Emmery, som i 1911 åbnede sit konditoriet. Emmerys Konditori og Restaurant var populært blandt byens damer, som satte hinanden i stævne over et stykke lagkage. Emmery drev konditoriet sammen med sin kone Emma. Konditoriet havde i deres velmagtsdage 42 medarbejdere. Jens Emmery drev konditoriet frem til sin død i 1937.
Bomber under Anden Verdenskrig
Natten til den 22. februar 1945 blev store dele af Guldsmedgade ødelagt i forbindelse med et schalburgtageangreb. Angrebet var koblet samme med en række bombeangreb i Nørregade, Ryesgade, Frederiksgade og Aarhus Teater. Formålet med angrebet var gennem en terroraktion at skabe frygt i befolkningen. Angrebet menes at være udført af Petergruppen, som blev anført af Henning Brøndum og Kai Henning Bothilsen Nielsen. Bothilsen Nielsen menes at have anbragt bomberne. I angrebet mistede 7 personer livet i forbindelse med bomberne, og en blev myrdet af Petergruppen, da han var vidne til angrebet.
Guldsmedgade så helt anderledes ud efter angrebet, da stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev ødelagt. Grundene stod derefter tomme frem til opførelsen af Føtex-komplekset i 1960’erne (nr. 3-9) og senere, i 2000'erne, med et moderne forretningsbyggeri over for dette.
Ejendomme
- Guldsmedgade 1.
- Guldsmedgade 2.
- Guldsmedgade 17.
- Guldsmedgade 19.
- Guldsmedgade 21.
- Guldsmedgade 22.
- Guldsmedgade 23.
- Guldsmedgade 27.
- Guldsmedgade 31.
- Guldsmedgade 32. Ejendommen er opført i 1894 af tømrermester Bjerregaard Jensen og arkitekten er ukendt. Ejendommens butiksfacade blev i 1977 ændret for Birthe Christiansen ved arkitekt L. Rohde.
- Guldsmedgade 33. I denne ejendom lå Dansk Filmfabrik, et navn som stadig står på bygningens gavl.
- Guldsmedgade 34.
Guldsmedgade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilde
- Ib Gejl, ”Århus befriet,” fra 1995, Århus byhistoriske udvalg – Erhvervsarkivet
- Kommuneatlas
- Emanuel Sejr, ”Gamle Aarhusgader,” 1960
- Preben Rasmussens udklipssamling
- Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
