Mindebro
Mindebro (el. Mindebroen) er en bro over Aarhus Å. Broen er af udseende og materialer blevet udskiftet en del gange. Mindebro ligger for enden af Skolegade og danner i dag bro til Mindebrogade. Tidligere varianter af Mindebroen har dannet bro til Mindegade og Fiskergade.
Etableringen af en broforbindelse
Den første Mindebro blev opført i begyndelsen af 1600-tallet og førte over åen til en nyanlagt bydel mod syd. Fiskergade og Skolegade blev forbundet, og broen skabte muligheder for, at folk fra syd nemt kunne bevæge sig mod den gamle havn, som havde stor betydning for datidens skibsfart. Broen var en vindebro - en klapbro - der kunne åbnes. Derved kunne skibe lægge til helt oppe ved det nuværende vadested ved Immervad.
En fast bro
Omkring 1730 blev det nødvendigt med en ny bro. Amtmanden Frederik Danneskiold-Samsøe ønskede, at der igen blev etableret en vindebro. Efter havnens ønske blev det en fast bro, idet man mente, at der var plads nok til skibene i det åbne stykke vand fra broen til åens udløb i bugten.
I 1777 udgav Nicolai Jonge (1727-1789), der var sognepræst i Allerslev sogn, sin "Chorografiske Danmarksbeskrivelse", hvor han på næsten 1000 sider beskrev hele kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. I sin beskrivelse af Aarhus lagde Jonge blandt andet vægt på to af byens broer "Broebergsbroe og Mindebroe". Jonge beskriv broernes udseende samt, hvordan de blev vedligeholdt: "(...)de hvile paa Pæle, nedrammede i Aaen, som ere belagte med Planker, og deroven over ere de brolagte; Havnen vedligeholder Mindebroen, som af nye blev gjort Aar 1748".
Træbroerne
De efterfølgende træbroer over åen ved Mindet var tit i så dårlig forfatning, at det gav alvorlige rystelser, når tungtlastede hestekøretøjer passerede på vej ind og ud af byen. I 1836 blev den sidste træbro opført inden man overgik til nye moderne materialer. Træbroen fra 1836 var 20 fod i bredden. Ved nedbrydning af denne træbro i 1896 skulle ledninger fra gas, vand og telegraf linjer omlægges.
Den udsmykkede cementbro
I 1896 tegnede havneingeniør Thorvald Hornemann den første mindebro der skulle opføres i cement. Arbejdet ved opførelsen af den nye Mindebro blev i samlet entreprise overdraget til murermestrene Magnus Nielsen og Alfred Petersen for 24.800 kr. Ved opførelsen afspærredes broen for kørende og ridende, mens der blev opført en midlertidig bro til passage for fodgængere.
I juli 1896 arbejdede et halvt hundrede mænd i to dage ved en udspændt monierbue, med en spændvidde på 36 fod, hvortil der blev tilført 300 tønder cement og 14 kubikfavne grus. Det forekom at arbejdsmændene faldt i vandet ved arbejdet på den nye bro. Den nye bro var funderet på pæle og havde to landpiller i granitbeklædt beton. Fløjmurene var ligeledes betonmure med granitbeklædning. Disse var også forankret på et pæleværk. Broen, der på hver side var omgivet af et smedejerns rækværk, var anlagt med en asfalteret kørebane samt to fortove.
Den nye bro var funktionel, og medførte en forbedring af færdselsforholdene på et meget befærdet sted i Aarhus. Trods funktionaliteten var broen også forsynet med dekorationer, byvåben og fire gaslygter. Broen blev officielt åbnet for trafik den 28. september 1896.
Den cementerede bro fra 1896 blev nedrevet i slutningen af 1930'erne som følge af Åboulevarden's overdækning.
Livet omkring broen
Broerne i Aarhus blev knudepunkter i byen, og aarhusianerne orienterede sig ofte efter dem. Det ses blandt andet i de mange salgsannoncer, som fremgår af samtidens aviser. Her blev der ofte ikke givet andre stedslige beskrivelser, end at man kunne træffes ved en af broerne- og herunder Mindebroen. I 1812 gjorde købmand P. Nørgaard opmærksom på, at man ved ham kunne få "Kjøngs Plaster". I beskrivelsen af, hvor man kunne finde hans forretning, lød det: "lige for Mindebroen". I 1814 annoncerede købmand Chr. Hansen tillige, at man kunne få "gode tørrede Flynder i Bundter" hos ham "ved Mindebroen", og da Peder Steffensen i 1815 havde planer om at sejle til København, og gerne medtog fragtgods og passagerer, lød beskrivelsen, at man kunne "melde sig hos Christian Hans Hansen ved Mindebroen". Broerne, og herunder Mindebro, spillede således en vigtig rolle i den almindelige aarhusianers stedslige orientering og opfattelse af rum.
Fiskergade og området omkring Mindebroen var frem til slutningen af 1800-tallet et fattigt og forholdsvist uhumskt kvarter. Her boede fiskere, daglejere og andre småkårsfolk, og Arhus Fattigvæsen havde fattigboder i området ved Fiskergade og Aaen, hvor byens allerfattigste kunne få ophold. Fiskerne afsatte deres fangster i området, og fiskene blev afsat på den tilstødende markedsplads, som gik under betegnelsen ”Ved Stranden”. Aarhusianerne dumpede desuden affald og andre efterladenskaber i vandet, således, at der altid hang en stank over området - det var netop én af grundene til, at man i 1930'erne begyndte at overdække åen.
I 1812, mange år før denne beslutning, beskrev en aarhusborger tilstanden omkring Mindebroen i Stiftstidende. Borgeren så gerne, at man plantede flere træer i byen og ønskede desuden, at man tog et kig på "de mange stinkende Rendestene og Pøle", som fandtes i området ved Mindebroen. Derudover mente han, at man skulle fjerne "alle de Uhumskheder", som fandtes på Mindebroens søndre side, og at man burde pålægge skildvagterne at have opsyn med, hvem dem der skilte sig af med "Urenlighederne".
Se også
Mindebro på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
WaVE Kulturarvsområde
Mindebro er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet. |
Litteratur og kilder
- Tanker i gang om Mindebroerne
- Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Mindebroen ombygges. 14-04-1896.
- Aarhus Stiftstidende. Stedlige Efterretninger. Den Nye Mindebro. 18-07-1896.
- Aarhus Stiftstidende. Den Nye Mindebro. 27-09-1896.
- Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
- Sejrs Sedler (1700-1970), Broer, original kilde: Jonge; Chorografisk Beskrivelse, 1777, Aarhus Stadsarkiv
- Sejrs Sedler (1700-1970), P. Nørgaard, Aarhus Stiftstidende, 1812-04-11, Aarhus Stadsarkiv
- Sejrs Sedler (1700-1970), Chr. Hansen, Aarhus Stiftstidende, 1814-01-25, Aarhus Stadsarkiv
- Sejrs Sedler (1700-1970), Peder Stephensen, Aarhus Stiftstidende, 1815-06-10, Aarhus Stadsarkiv
- Sejrs Sedler (1700-1970), Gader, Aarhus Stiftstidende, 1812-12-18, Aarhus Stadsarkiv
- Berg, Laura Luise Løkke, Aarhus Fattigvæsen 1760-1803. På kanten mellem reformation og oplysningstid. Speciale, Aarhus Universitet, 2020
