Gustav Marius Nielsen (1905-1992)
Tømrer og senere
Tømrer, senere formand Gustav Marius Nielsen, medlem af Aarhus Byråd 1. april 1954 - 31. marts 1958 og 1. oktober 1958-31. marts 1970 for Socialdemokratiet.
Født 16. maj 1905 i Fredericia. Forældre: Væver Niels Peter Gustav Adolf Nielsen og hustru Else Marie. Gift 26. dec. 1928 i Aarhus med Oda Mathilde Strøm Nielsen, født 8. april 1903 i København, datter af blikkenslager Thorvald Nielsen og hustru Emma.
Karriere
Efter mellemskoleeksamen fra Silkeborg kommunale Mellem- og Realskole kom Nielsen i tømrerlære. Han blev udlært i 1924 og arbejdede en årrække som tømrersvend i Hustømrernes A/S i Aarhus. Senere var han formand hos murermester K. Aasted Sørensen og i 1945-55 i entreprenørfirmaet Christiani & Nielsen. Foruden forskellige andre kurser tog han et tre måneders kursus i arbejdsforhold ved Aarhus Universitet i 1940.
Forenings- og organisationsarbejde
Nielsen kom tidligt ind i det faglige organisationsarbejde og blev i 1939 medlem af bestyrelsen for Hustømrernes Fagforening, for hvilken han var formand 1957-66. Herudover havde Nielsen en længere række tillidshverv. han var medlem af:
- Tømrernes Forbunds forretningsudvalg
- Jyske Tømreres Samvirke (formand)
- Byggefagenes Samvirke i Århus (formand)
- Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for Dansk Tømrerforbund (fra 1960)
- Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Århus søndre kreds (formand)
- Sygekassen Århus (fra 1950)
- Århus Brugsforening (kredsformand)
- Århus Lejerforening (næstformand)
- Demokratens kontrolkomité og bladudvalg
- Boligtilsynsrådet for Vestre Landsretskreds.
Politik
Nielsen indvalgtes i byrådet 1954. Han blev ikke genvalgt i 1958, men ved borgmester S. Unmack Larsens udtræden 1. oktober samme år blev han atter medlem. Herefter blev han genvalgt i 1962 og 1966. Nielsen havde en alsidig virksomhed inden for den århusianske arbejderbevægelse og hans energiske og djærve personlighed prægede også hans arbejde i byrådet. Det er især de tekniske anliggender, der interesserede ham, og han gjorde en betydelig indsats som formand for de kommunale værker og for Aarhus Renholdningsselskab, hvor han en overgang i 1963 fungerede som direktør.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Brandkommissionen 1954-
- Udvalget for kommunale værker 1954-1970
- Droscheudvalget 1954-
- Sundhedskommissionen 1954-
- Repræsentantskabet for Idrætsparken 1954 og 1962
- Huslejenævnet i søndre kreds 1954-, Teknisk udvalg 1954-58 og 1961-70
- Repræsentantskabet for Aarhus Renholdningsselskab 1959-
- Dispositionsplanskommonen 1962-
- Boligkommissionen 1962-
- Nævningegrundlisteudvalget 1962-
- Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1962-
- Egnsplanskommissionen 1962-
- Bestyrelsen for Frederiksbjerg Boligselskab 1962-
- Boliganvisningsudvalget 1966-
- Civilforsvarskommissionen og civilforsvarsforbundet 1966-
- Overtaksationskommissionen 1966-
- Vurderingsankenævnet 1966-
- Bestyrelsen for Århus Teknikum 1966-
- Vurderingsmand i søndre skyldkreds, 2. distrikt, og maskinsynsmand 1966
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.