Ormslev Sogn
Ormslev Sogn er et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Sognet ligger i Aarhus Kommune, og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). Sognet var i 2022 hjemsted for 5.944 indbyggere, hvoraf 4.568 var registrerede medlemmer af folkekirken.
Sognet bestod oprindeligt kun af matrikelområderne Ormslev, Åbo og en del af Constantinsborg, men i november 1988 blev Stavtrup overflyttet fra Kolt til Ormslev Sogn for at opnå en mere ligelig befolkningsfordeling mellem de to sogne.
Sogneområdet omfatter blandt andet:
- Byerne Ormslev, Ormslev Stationsby, Åbo, Stavtrup og Stavtrup Stationsby.
- Godset Constantinsborg, tidligere Stadsgaard.
- Dele af Årslev Engsø og Brabrand Sø.
- Haveforeningen Søholm.
- Plejehjemmet Søholm og Hospice Søholm.
- En del af Østjyske Motorvej (E45) ved Aarhus S.
Sognets byområder, kendetegn og vartegn
Ormslev Kirke
Ormslev Kirkes ældste dele er fra 1100-tallet. I sengotisk tid kom der tilføjelser, blandt andet skib og langhuskor og tårnet blev tilføjet i reformationstiden. I 1734 blev hele kirken stærkt ombygget.
Ormslev Station
Ormslev Station var i drift 25.4.1902 til 31.3.1956 som del af Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane. Stationen havde omløbsbane og stikspor til den lokale mergelbane.
Befolkningsudvikling i Ormslev Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1850 | 418 |
| 1901 | 696 |
| 1945 | 561 |
| 1955 | 564 |
| 1970 | 629 |
| 1980 | 590 |
| 1990 | 3282 |
| 2000 | 4.184 |
| 2002 | 4.178 |
| 2007 | 4.329 |
| 2010 | 4.360 |
| 2015 | 5.635 |
| 2020 | 5.957 |
| 2022 | 5.944 |
Se også
Ormslev Sogn på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Trap Danmark, femte udgave, 1963.
- Statistisk Årbog for Århus 2003, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske kontor, 2003.
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8107 Ormslev Sogn (Aarhus Kommune).
- Sogn.dk. Ormslev Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/ormslev/fakta-om-sognet.