2.767
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg|350px|thumb|right|Harald Martin Peter Skovby]] | [[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg|350px|thumb|right|Harald Martin Peter Skovby]] | ||
[[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg|350px|thumb|right|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg|350px|thumb|right|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 3. januar 1870 til 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog. | '''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - (født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus) var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 3. januar 1870 til den 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog. | ||
Han var søn af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)|Christian Schouby]] og hustru [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)|Anna Emilie Schouby]]. | |||
Harald Skovby blev aldrig gift. | Harald Skovby blev aldrig gift. | ||
Linje 17: | Linje 15: | ||
===Det politiske liv=== | ===Det politiske liv=== | ||
Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af | Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for [[Højre]] den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af [[Borgerrepræsentationen]], senere Aarhus Byråd. | ||
I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring [[Trøjborg]], og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. | I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring [[Trøjborg]], og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. | ||
I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr. | I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til [[Carl Parmo Ploug (1813-1894)|Carl Ploug]], og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr. | ||
Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode | Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhusborger, han var. | ||
===Et muntert liv=== | ===Et muntert liv=== | ||
Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester | Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|von Schmidten]] og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på ti visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ”Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.” | ||
===Medlem af eller repræsenteret i ...=== | ===Medlem af eller repræsenteret i ...=== | ||
Linje 40: | Linje 38: | ||
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | *Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | ||
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | *Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale] | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] |