Krematoriet på Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Krematoriet på Nordre Kirkegård (vis kildekode)

Versionen fra 21. mar. 2023, 13:06

66 bytes fjernet , 21. marts 2023

m

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 Det var forventet at krematoriet kunne blive indviet i slutningen af november 1922, men det blev først endeligt taget i brug 9. januar 1923, hvor den første prøvebrænding af en zinkkiste med en ung kvie fandt sted. Første reelle ligbrænding fandt sted dagen efter 10. januar 1923.
-En indbudt kreds overværede den første prøvebrænding, ved en indvielse der ikke havde nogen særlig festivitas tilknyttet. Ved 1-tiden den 9. januar samledes en flok indbudte gæster herunder Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], konsul [[Niels Barnow (1876-1955)|Barnow]], ingeniør [[Albert Marius Mørup (1875-1930)|Mørup]], Handelsforstanderinde Frk. Thomsen, Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Simonsen]], kontorbestyrer [[Mads Christian Falk (1883-1950)|Falk]], forretningsfører [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)|Vald. Petersen]] samt [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] og Søren Pedersen og Bitsch. Til stede var også stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Jørgensen]], skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] samt formanden for den lokale afdeling af Dansk Ligbrændingsforening, kredslæge [[Jens Laurits Anton Andersen Juul (1875-1962)|Juul]]. Korte taler af borgmesteren og kredslæge Juul prægede begivenheden hvor de indbudte efter brændingen fik lov til at nærstudere den nye bygning og ovn.
+En indbudt kreds overværede den første prøvebrænding, ved en indvielse der ikke havde nogen særlig festivitas tilknyttet. Ved 1-tiden den 9. januar samledes en flok indbudte gæster herunder Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], konsul [[Niels Barnow (1876-1955)|Barnow]], ingeniør [[Albert Marius Mørup (1875-1930)|Mørup]], Handelsforstanderinde Frk. Thomsen, Redaktør [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Simonsen]], kontorbestyrer [[Mads Christian Falk (1883-1950)|Falk]], forretningsfører [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)|Vald. Petersen]] samt [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] og Søren Pedersen og Bitsch. Til stede var også stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Jørgensen]], skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] samt formanden for den lokale afdeling af Dansk Ligbrændingsforening. Korte taler af borgmesteren og kredslæge Juul prægede begivenheden hvor de indbudte efter brændingen fik lov til at nærstudere den nye bygning og ovn.
 Det første krematorium bestod af en iøjnefaldende bygning med relaterbare træk til en østerlandsk pagode. Især den øvre del syntes  tydeligvis at være inspireret af det berømte Mausoleum i Halikarnassos, et af antikkens syv vidundere. Omkostningerne ved det nye krematorium ansloges at ligge på ca. 90.000 kr, hvoraf ovnene alene beløb sig til 15.600 kr.