Badstuegade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m (Text replacement - "Pustervig Torv" to "Pustervig Torv")
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Badstuegade De Danske Byerhverv 1904.jpg|300px|thumb|right|[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Bech]]s gård i Badstuegade. Gården blev revet ned i 1915 til fordel for [[Borgporten]]-byggeriet.]]
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15766298825405,10.207656936256727:56.15813987750777,10.208004016067886:56.15838346775715,10.208221636529572:56.15870350088983,10.208704325141133:56.15877321057659,10.20875932437259:56.15891051757472,10.208778290909798:56.158970721453514,10.208754583411675
~Badstuegade~Fra Store Torv til Klostergade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>


'''Badstuegade''' er en gade, som ligger i [[Latinerkvarteret]], mellem [[Store Torv]] og [[Klostergade]], kun afbrudt af [[Rosensgade]] og [[Pustervig]] Torv og munder ud i [[Borggade]]. Navnet har gaden haft siden 1400-tallet.  
[[Fil:Badstuegade De Danske Byerhverv 1904.jpg|350px|thumb|right|[[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Bech]]s gård i Badstuegade. Gården blev revet ned i 1915 til fordel for [[Borgporten]]-byggeriet.]]
 
'''Badstuegade''' er en af Aarhus' ældste gader og ligger i [[Latinerkvarteret]]. Den ligger mellem [[Store Torv]] og [[Klostergade]], kun afbrudt af [[Rosensgade]] og [[Pustervig]] Torv, og efter Klostergade fortsætter vejforløbet som [[Borggade]]. Navnet har gaden haft siden 1400-tallet.  


I senmiddelalderen har der været en eller flere badstuer i gaden, og deraf navnet. En badstue kunne være en brandfarlig indretning og blev derfor placeret, hvor der var vand til en evt. brandslukning, og det var der i den udenforliggende voldgrav. Badstuen blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars, da kongen badede der'. Badestuerne blev nedlagt i 1500-tallet, fordi myndighederne anså dem for arnesteder for kønssygdomme.  
I senmiddelalderen har der været en eller flere badstuer i gaden, og deraf navnet. En badstue kunne være en brandfarlig indretning og blev derfor placeret, hvor der var vand til en evt. brandslukning, og det var der i den udenforliggende voldgrav. Badstuen blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars, da kongen badede der'. Badestuerne blev nedlagt i 1500-tallet, fordi myndighederne anså dem for arnesteder for kønssygdomme.  
Linje 8: Linje 17:


=== Ejendomme ===
=== Ejendomme ===
*'''[[Badstuegade 1]]''' (se særskilt artikel)
*'''[[Badstuegade 1]]''': Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]] og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
*'''Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D''': En del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på [[Lille Torv 2]].
*'''[[Badstuegade 3]]''': Oprindeligt opført for [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] i 1827. [[Café Jorden]] holder til i stueetagen. Husets senere ejer, major [[Fritz Rosenkrantz|Fr. Rosenkrantz]] lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.  
*'''Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K''': Pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
*'''[[Badstuegade 4]]''': En del af Borgporten.  
*'''Badstuegade 3''': Oprindeligt opført for [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] i 1827. [[Café Jorden]] holder til i stueetagen.Husets senere ejer, major Fr. Rosenkrants lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.  
*'''[[Badstuegade 5-7]]''': Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.  
*'''Badstuegade 4''': En del af Borgporten.  
*'''[[Badstuegade 8]]''': Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.
*'''Badstuegade 5-7''': Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.  
*'''[[Badstuegade 9]]''': Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.
*'''Badstuegade 8''': Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.
*'''[[Badstuegade 10]]''': Opført for skomager N. Baes i 1874.  
*'''Badstuegade''' 9: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.
*'''[[Badstuegade 11]]''': Huset blev opført for og af tømrer J. Rasmussen i 1869.
*'''Badstuegade 10''': Opført for skomager N. Baes i 1874.  
*'''[[Badstuegade 12-14]]''': Opført af murermester A. Nielsen 1877-1878.
*'''Badstuegade 11''': Huset blev opført for og af tømrer J. Rasmussen i 1869.
*'''[[Badstuegade 15]]''': Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
*'''Badstuegade 12-1'''4: Opført af murermester A. Nielsen 1877-1878.
*'''[[Badstuegade 16]]''': Opført 1911-1912.
*'''Badstuegade 15''': Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
*'''Badstuegade 16''': Opført 1911-1912.


== Badstuegade på AarhusArkivet ==
== Badstuegade på AarhusArkivet ==

Versionen fra 29. aug. 2022, 09:52

Indlæser kort...
Marcus Bechs gård i Badstuegade. Gården blev revet ned i 1915 til fordel for Borgporten-byggeriet.

Badstuegade er en af Aarhus' ældste gader og ligger i Latinerkvarteret. Den ligger mellem Store Torv og Klostergade, kun afbrudt af Rosensgade og Pustervig Torv, og efter Klostergade fortsætter vejforløbet som Borggade. Navnet har gaden haft siden 1400-tallet.

I senmiddelalderen har der været en eller flere badstuer i gaden, og deraf navnet. En badstue kunne være en brandfarlig indretning og blev derfor placeret, hvor der var vand til en evt. brandslukning, og det var der i den udenforliggende voldgrav. Badstuen blev benyttet af kong Hans i 1487, da det af hans regnskabsbøger fremgår, at han betalte '28 skilling for det tyske øl, der var uddrukken i badstuen i Aars, da kongen badede der'. Badestuerne blev nedlagt i 1500-tallet, fordi myndighederne anså dem for arnesteder for kønssygdomme.

Da gaden blev anlagt i 1400-tallet, løb den på ydersiden af vikingebyens fæstningsvold og har øjensynligt været ganske smal, da den blev benævnt Badstuestræde. Den store købmandsgård fra 1593 i renæssancebindingsværk, der lå ved Borgporten, blev nedtaget i 1915 og senere genopført i Den Gamle By. I stedet byggede man her i 1915-1916 byens første indkøbscenter med otte butikker på hver side af den overdækkede arkade.

Ejendomme

  • Badstuegade 1: Herunder Badstuegade 1A, 1B, 1C og 1D, der er en del af "Det Meulengrachtske Palæ" med adresse på Lille Torv 2 og Badstuegade 1E, 1F og 1G, 1H og 1K, der er et pakhus med mansardtag bygget i 1809 med tilhørende lav forbindelsebygning til "Det Meulengrachtske Palæ".
  • Badstuegade 3: Oprindeligt opført for Harboe Meulengracht i 1827. Café Jorden holder til i stueetagen. Husets senere ejer, major Fr. Rosenkrantz lod i 1857 et baghus bygge blandt andet med spor fra senklassicismen. Huset fik endvidere i 1899 en butiksfacade indbygget for slagtermester P.M. Jensen. Der er også en nuværende portudhugning, som restauratør P.M. Jensen i 1936 fik udført af en arkitekt ved navn O. Sahl.
  • Badstuegade 4: En del af Borgporten.
  • Badstuegade 5-7: Brdr. Vorbecks Ejendom fra 1937.
  • Badstuegade 8: Opført i 1877 for hattemager L. C. Sengebusch.
  • Badstuegade 9: Nuværende bygning opført i 1816 for enken af tobaksfabrikant H. Fr. Wilhelm.
  • Badstuegade 10: Opført for skomager N. Baes i 1874.
  • Badstuegade 11: Huset blev opført for og af tømrer J. Rasmussen i 1869.
  • Badstuegade 12-14: Opført af murermester A. Nielsen 1877-1878.
  • Badstuegade 15: Opført for skomagermester S. Christensen Wistrup i 1899.
  • Badstuegade 16: Opført 1911-1912.

Badstuegade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Badstuegade

Litteratur og kilder

  • Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer. Århus kommune. Magistratens 2.afdeling. Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018