Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet: Forskelle mellem versioner

Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet (vis kildekode)

Versionen fra 12. maj 2022, 08:32

2 bytes tilføjet , 12. maj 2022

ingen redigeringsopsummering

Maja1293

592

redigeringer

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 I 1936 ansøgte konfekturehandler Alfred Pedersen, boende på [[Aalborggade]] 1, om stadeplads til en kiosk beliggende på Skovbrynet ved [[Sporvogne i Aarhus|sporvognsremisen]] (hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet). [[Aarhus Politi]] gav ham tilladelse til stadepladsen i marts 1936, hvor stadebeviset blev udstedt. Kiosken hørte ind under [[Aarhus Byråd]]s Skovudvalg pga. dens placering lige i udkanten af et skovområde. Alfred Pedersen solgte frugt, chokolade og is fra si kiosk. Lejeafgiften er i 1938 på 400 kr. årligt. I 1952 er afgiften for lejemålet steget til 1500 kr. årligt. I 1955 ansøgte Alfred Pedersen om nedsættelse i lejeafgiften, da forretningens avance også var faldet. En anmodning, der blev fra byrådets side imødekommet, og lejen blev 1200 kr. I 1958 blev lejen igen sænket til 400 kr. årligt – hvorfor vides ikke.
-. januar 1959 anmodede [[Mejerier i Aarhus|De Forende Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget i fjor på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og dermed havde De Forenede Mejerier også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører, bl.a. havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]]. Men Alfred Pedersen var dog ikke helt enig med De Forenede Mejerier, og han ønskede egentlig ikke en ny kiosk. Det ønskede Aarhus Byråd heller ikke, da de ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til pågældende sted, da den kom til at ligge nær en stråtækt [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]]. Diskussionen stoppede ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget ved Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier lov, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet synes, at tegningerne var i stil med bestående bygninger, men de havde nogle ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Hvilket blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev nye forpagtere af stadepladsen i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen sammen med sin hustru til at varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af ringe værdi.
+. januar 1959 anmodede [[Mejerier i Aarhus|De Forende Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget i fjor på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og dermed havde De Forenede Mejerier også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører, bl.a. havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]]. Men Alfred Pedersen var dog ikke helt enig med De Forenede Mejerier, og han ønskede egentlig ikke en ny kiosk. Det ønskede Aarhus Byråd heller ikke, da de ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til pågældende sted, da den kom til at ligge nær en stråtækt [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]].
+Diskussionen stoppede ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget ved Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier lov, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet synes, at tegningerne var i stil med bestående bygninger, men de havde nogle ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Hvilket blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev nye forpagtere af stadepladsen i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen sammen med sin hustru til at varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af ringe værdi.
 Der blev dog aldrig bygget en ny kiosk, selvom tilladelserne var givet, og tegningerne var lavet. Taget er dog blevet udskiftet på et tidspunkt. Stedet blev forpagtet ud af [[Aarhus Kommune]] som ishus/kiosk indtil 2020. Den lukkede i 2020, da den ikke længere var rentable.