Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 12: Linje 12:
Den røde, runde '''iskiosk''' ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] er konstrueret i træ med lodrette brædder. Bygningen har form som en oktogon.
Den røde, runde '''iskiosk''' ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] er konstrueret i træ med lodrette brædder. Bygningen har form som en oktogon.


I 1936 ansøgte konfekturehandler Alfred Pedersen, boende på [[Aalborggade]] 1, om stadeplads til en kiosk beliggende på Skovbrynet ved [[Sporvogne i Aarhus|sporvognsremisen]] (hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet). [[Aarhus Politi]] gav ham tilladelse til stadepladsen i marts 1936, hvor stadebeviset blev udstedt. Kiosken hørte ind under [[Aarhus Byråd]]s skovudvalg pga. dens placering lige i udkanten af et skovområde. Alfred Pedersen solgte frugt, chokolade og is fra si kiosk. Lejeafgiften er i 1938 på 400 kr. årligt. I 1952 er afgiften for lejemålet steget til 1500 kr. årligt. I 1955 ansøgte Alfred Pedersen om nedsættelse i lejeafgiften, da forretningens avance også var faldet. En anmodning, der blev fra byrådets side imødekommet, og lejen blev 1200 kr. I 1958 blev lejen igen sænket til 400 kr. årligt – hvorfor vides ikke.  
I 1936 ansøgte konfekturehandler Alfred Pedersen, boende på [[Aalborggade]] 1, om stadeplads til en kiosk beliggende på Skovbrynet ved [[Sporvogne i Aarhus|sporvognsremisen]] (hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet). [[Aarhus Politi]] gav ham tilladelse til stadepladsen i marts 1936, hvor stadebeviset blev udstedt. Kiosken hørte ind under [[Aarhus Byråd]]s Skovudvalg pga. dens placering lige i udkanten af et skovområde. Alfred Pedersen solgte frugt, chokolade og is fra si kiosk. Lejeafgiften er i 1938 på 400 kr. årligt. I 1952 er afgiften for lejemålet steget til 1500 kr. årligt. I 1955 ansøgte Alfred Pedersen om nedsættelse i lejeafgiften, da forretningens avance også var faldet. En anmodning, der blev fra byrådets side imødekommet, og lejen blev 1200 kr. I 1958 blev lejen igen sænket til 400 kr. årligt – hvorfor vides ikke.  


30. januar 1959 anmodede [[Mejerier i Aarhus|De Forende Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget i fjor på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og dermed havde De Forenede Mejerier også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører, bl.a. havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]]. Men Alfred Pedersen var dog ikke helt enig med De Forenede Mejerier, og han ønskede egentlig ikke en ny kiosk. Det ønskede Aarhus Byråd heller ikke, da de ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til pågældende sted, da den kom til at ligge nær en stråtækt [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]]. Diskussionen stoppede ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget ved Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier lov, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet synes, at tegningerne var i stil med bestående bygninger, men de havde nogle ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Hvilket blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev nye forpagtere af stadepladsen i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen sammen med sin hustru til at varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af ringe værdi.  
30. januar 1959 anmodede [[Mejerier i Aarhus|De Forende Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget i fjor på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og dermed havde De Forenede Mejerier også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører, bl.a. havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]]. Men Alfred Pedersen var dog ikke helt enig med De Forenede Mejerier, og han ønskede egentlig ikke en ny kiosk. Det ønskede Aarhus Byråd heller ikke, da de ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til pågældende sted, da den kom til at ligge nær en stråtækt [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]]. Diskussionen stoppede ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget ved Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier lov, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet synes, at tegningerne var i stil med bestående bygninger, men de havde nogle ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Hvilket blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev nye forpagtere af stadepladsen i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen sammen med sin hustru til at varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af ringe værdi.  
Linje 20: Linje 20:
Hvornår iskiosken præcist er bygget, kan der desværre ikke findes nogle konkrete beviser på. Det kan derfor enten betyde, at iskiosken først er bygget i forbindelse med Alfred Pedersens stadepladsanmodning i 1936, eller at iskiosken blev flyttet fra en anden placering, inden den fik sin placering på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen i 1936 – evt. fra [[Ørnereden]]. Ørnereden havde en kiosk, der lignede ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet rigtig meget. Hvis det er det samme iskiosk, og den blev flyttet, så er iskioskev på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen fra før 1936. Da kiosken ved Ørnereden heller ikke kan dateres, men formentlig tidligst fra 1909/10, hvor Ørnereden blev bygget på det tidspunkt.
Hvornår iskiosken præcist er bygget, kan der desværre ikke findes nogle konkrete beviser på. Det kan derfor enten betyde, at iskiosken først er bygget i forbindelse med Alfred Pedersens stadepladsanmodning i 1936, eller at iskiosken blev flyttet fra en anden placering, inden den fik sin placering på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen i 1936 – evt. fra [[Ørnereden]]. Ørnereden havde en kiosk, der lignede ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet rigtig meget. Hvis det er det samme iskiosk, og den blev flyttet, så er iskioskev på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen fra før 1936. Da kiosken ved Ørnereden heller ikke kan dateres, men formentlig tidligst fra 1909/10, hvor Ørnereden blev bygget på det tidspunkt.


=== Se arkivalier omhandlende ishus på Aarhusarkivet ===
=== Ishus på Aarhusarkivet ===
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=ishus ishus]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=ishus Se arkivalier omhandlende ishus]}}


=== Se arkivalier omhandlende kiosk på Aarhusarkivet ===
=== Kiosk på Aarhusarkivet ===
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=kiosk kiosk]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=kiosk Se arkivalier omhandlende kiosk]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stadsarkiv (AarhusArkivet.dk), Kommunearkivet (1841-2015), Aarhus Kommunes skovforvaltning, journalsag: G 15.4 Skovrestauranter, Sporvejsremisen  
* Aarhus Stadsarkiv (AarhusArkivet.dk), Kommunearkivet (1841-2015), Aarhus Kommunes skovforvaltning, journalsag: G 15.4 Skovrestauranter, Sporvejsremisen; https://www.aarhusarkivet.dk/records/000333147
* Aarhusbilleder.dk; Foto: Ukendt fotograf, 22. sep. 1941, Den Gamle Bys billedsamling. https://www.aarhusbilleder.dk/catalog/Aarhus/r/33282/viewmode=infoview/qsr=Chr.%20Filtenborgs%20Plads (se venstre hjørne, bagved)
* Aarhusbilleder.dk; Foto: Ukendt fotograf, 22. sep. 1941, Den Gamle Bys billedsamling. https://www.aarhusbilleder.dk/catalog/Aarhus/r/33282/viewmode=infoview/qsr=Chr.%20Filtenborgs%20Plads (se venstre hjørne, bagved)
* AarhusArkivet.dk; Foto: Ukendt fotograf, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313058 & Film: Ukendt skaber, 1936. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000317053 (se 17.48-17.51 min.).
* AarhusArkivet.dk; Foto: Ukendt fotograf, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313058 & Film: Ukendt skaber, 1936. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000317053 (se 17.48-17.51 min.).
592

redigeringer