Skovvejen 53

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.16559728,"lon":10.21754261,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":16,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003ESkovvejen 53\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Skovvejen 53\n","link":"","lat":56.16559728,"lon":10.21754261,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Skovvejen 53. Foto: Ib nicolajsen, 2020

Skovvejen 53 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Huse

Skovvejen 53 blev opført i 1866 for enkefru Petersen. Den ligger på matrikel nr. 1118i på hjørnet af Sandgravvej og Skovvejen. Udbygningen mod gaden blev opført i 1923. Taskekvisten blev påsat i 1931. Garagebygning mod Sandgravvej blev opført i 1946.

Ejendommen er en 1 1/2-etages grundmuret og vandskuret bygning med bølgeeternittag mod gaden. Den frie gavl mod Sandgravvej gulmalet. Bygningen har en muret og pudset sokkel med overgangsled i formsten. Der findes et nyt, gråmalet vindue i 3 fag og nyere, 3-delt kvistvindue.

Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen. Mod Sandgravvej findes en 1-etages garagebygning i røde sten, men gulmalet.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, der findes i dag. Skovvejen 53 havde adressen Skovvejen 87.

WaVE Kulturarvsområde Skovvejen 53 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

SAVE-registrering

Skovvejen 53 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 8. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

• Bygninger og adresser på Skovvejen.

Skovvejen 53 Aarhusarkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Skovvejen 53

Kulturmiljøer ved vandet

WaVE Kulturarvsområde Skovvejen 53 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

• Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 53
• Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 53
• Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
• AarhusWiki, Skovvejen
• Aarhus Vejviser, 1884-1992
• Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 53
• Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090