Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| Linje 171: | Linje 171: | ||
|} | |} | ||
=== Ufuldstændig Liste over Draibys arbejde uden for Aarhus === | |||
{| class="wikitable" | |||
! År | |||
! Adresse | |||
! Navn | |||
! Noter | |||
|- | |||
| 1934-1935 | |||
| Ahl Strand, Ebeltoft | |||
| Århuskolonien | |||
| Har tegnet kolonibygningen. Kilde: Århuskolonien - AarhusWiki | |||
|- | |||
| 1957 | |||
| I C Christensens Vej 15, Ringkøbing | |||
| Hee Kirke | |||
| Restaurering. Kilde: Jyllands-Posten, 24. august 1957, s. 9) | |||
|} | |||
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | [[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | ||
Versionen fra 10. mar. 2026, 08:33

Frederik Marius Rasmussen Draiby (født den 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død den 16. april 1966 i Aarhus) var stadsarkitekt.
Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling - ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård hører til hans fornemmeste værker.
Baggrund
Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup.
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.
Draibys arkitektur i Aarhus
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede Stadsarkitektens Kontor, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i Stadion Allé-kvarteret.
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej (1925-27) og dobbelthusene ved Marienlund (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade og Trepkasgade skyldes også Draiby.
Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.
Draibys påvirkning af Aarhus
Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus
- Badeanstalten Spanien
- Store Kapel på Vestre Kirkegård
- Rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej
- Dobbelthusene ved Marienlund (1926).
- Karré ved Søndre Ringgade
- Karre ved Trepkasgade
- Den Permanente Søbadeanstalt
Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt
Ufuldstændig Liste over Draibys arbejde i Aarhus
| År | Adresse | Navn | Noter |
|---|---|---|---|
| Anlagt 1919-1923 | Stadion Allé | Stadion Allé-kvarteret | Haft påvirkning på en ensartning af kvarteret gennem sin funktion som stadsarkitekt. Kilde: Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966) - AarhusWiki |
| 1921 | Bispetorv | Opmåling. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. | |
| 1923 | Ærøgade 3, Aarhus C | Villa | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. |
| 1923 | Ryesgade 24, Aarhus C | Apotek | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. |
| 1923-1926 | Hack Kampmanns Plads, Aarhus C | Pakhus 13 / Stykgodspakhuset | Stadsarkitekt. Udarbejdet sammen med ingeniør H. J. Gebaur (Århus Stiftstidende, 3. november 2003, s. 2). |
| 1924-1925 | Nørre Allé 31, Aarhus C | Aarhus Tekniske Skole | Restaurering. Kilde: Aarhus Tekniske Skole - AarhusWiki |
| 1925-1926 | Poul Martin Møllers Vej 1-95, Aarhus C | Okkerfarvede rækkehuse. Kilde: Poul Martin Møllers Vej 1-95 - AarhusWiki | |
| 1926 | Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Aarhus N | Dobbelthuse. Kilde: Byggesag “Opførelse af dobbelthuse (fælles med Fridtjof Nansens Vej 9-43 og 8-22, Roald Amundsens Vej 3-21 og Hans Egedes Vej 34-68)” | |
| 1926 | Roald Amundsens Vej 3-21, Aarhus N | Dobbelthuse. Kilde: Samme byggesag som ovenfor | |
| 1926 | Hans Egedes Vej 34-68, Aarhus N | Dobbelthuse. Kilde: Samme byggesag som ovenfor | |
| 1926 | Kannikegade 10, Aarhus C | Ombygning til koncertpalæ. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. | |
| 1926 | Søndre Ringgade 36-50; Trepkasgade 22-26; Max Müllers Gade 9-23; Læssøesgade 83-85 | Karreen Søndre Ringgade, Læssøesgade, Max Müllers Gade og Trepkasgade | Kilde: Registrant Magistratens 2. afdeling 1981 Frederiksbjerg Vest Århus, s.122. |
| 1926 | Heibergsgade 27, Aarhus C | Ombygning | |
| 1927 | Viborgvej 47A, Aarhus V | Det store kapel på Vestre Kirkegård | Kilde: Vestre Kirkegård - AarhusWiki |
| 1928 | Frue Kirkeplads 1 | Kvindernes Hus / Dansk Kvindesamfunds Hus | Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. |
| Indviet 1933 | Spanien 1, Aarhus C | Badeanstalten Spanien | Kilde: Badeanstalten Spanien - AarhusWiki |
| 1933 | Salonvejen 1, Risskov | Den Permanente Søbadeanstalt / Den Permanente | Kilde: Den Permanente Søbadeanstalt - AarhusWiki |
| 1935 | Vestergade 24, Aarhus C | Butik. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. | |
| 1936 | M.P Bruuns Gade, Aarhus C | Basarbygning på Bruuns Bro | Kilde: Bruuns Bro - AarhusWiki |
| ca. 1936 | Salonvejen 1, Risskov | Sjette Frederiks Kro | Renovering. Kilde: Sjette Frederiks Kro - AarhusWiki |
| 1939 | Thorsmøllevej 15, Aarhus C | Thors Mølle | Har tegnet restaurationsbygningen. Kilde: Stadsarkitektens byplaner og byggerier - AarhusWiki |
| 1942-1943 | Morten Eskesens Vej 1-9, Aarhus V | Aldersrenteboligblok | Kilde: Morten Eskesens Vej 1-61 - AarhusWiki |
| 1942-1943 | Frederik Barfoeds Vej, Aarhus V | Aldersrenteboligblok | Kilde: Morten Eskesens Vej 1-61 - AarhusWiki |
| 1951 | Kasted Byvej 6C, Aarhus N | Kasted Kirke | Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. |
| 1951 | Nedergårdsvej 34, Aarhus N | Skejby Kirke | Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. |
| Udateret | Kærbyvej 9, 11 og 13, Aarhus N | Kærbygaard | Restauration. Kilde: Thyge Klemann Arkitekter i Aarhus, nr. 47. |
Ufuldstændig Liste over Draibys arbejde uden for Aarhus
| År | Adresse | Navn | Noter |
|---|---|---|---|
| 1934-1935 | Ahl Strand, Ebeltoft | Århuskolonien | Har tegnet kolonibygningen. Kilde: Århuskolonien - AarhusWiki |
| 1957 | I C Christensens Vej 15, Ringkøbing | Hee Kirke | Restaurering. Kilde: Jyllands-Posten, 24. august 1957, s. 9) |
Se også
Frederik Marius Rasmussen Draiby på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Frederik Marius Rasmussen Draiby i AarhusArkivet |
Litteratur og kilder
- Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.
- Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.
- Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416
56° 9' 35.58" N, 10° 10' 43.27" E
