Carl Christian Eduard Lange (1828-1900): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
Linje 21: Linje 21:


=== Bygninger i Aarhus ===
=== Bygninger i Aarhus ===
* [[Vester Allé Kaserne]]  
* [[Vester Allé Kaserne]] 1875-1878
* [[Infanterikasernen]]  
* [[Infanterikasernen]] 1875-1879
* [[Garnisonssygehuset]] i Thyrasgade - nuværende [[Skt. Nicolaus Gade]]  
* [[Garnisonssygehuset]] i Thyrasgade - nuværende [[Skt. Nicolaus Gade]] 1880
* '[[Børnely]]' i [[Asylgade]]  
* '[[Børnely]]' i [[Asylgade]] - i dag [[Hans Hardvig Seedorfs Stræde]] 12 1883
* [[Hotel Skandinavien]]  
* [[Hotel Skandinavien]]  
* [[Frederiks Allés Skole|Sdr. Pigeskole]] i [[Frederiks Allé]]  
* [[Frederiks Allés Skole|Sdr. Pigeskole]] i [[Frederiks Allé]] 1883-1884
* [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens bygning]]
* [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningens bygning]] i [[Paradisgade]] 5
* [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] 1884
* [[Mejlgade]] 21-23  
* [[Mejlgade 21-23]]
* [[Volden]] 11
* [[Volden 11]]
* [[Havnegade 11]] Hus for kammeråd [[J. V. Esmann]]
* [[Havnegade 11]] Hus for kammeråd [[J. V. Esmann]]
* Militærhospital i [[Valdemarsgade]] 18
* Militærhospital i [[Valdemarsgade 18]]
* Enkeboliger i [[Graven]] 21
* Enkeboliger i [[Graven 21]]
* [[Centralhotellet]] i [[Ryesgade]] 34
* [[Centralhotellet]] i [[Ryesgade 34]]  
* Lille Rosenborg, [[Strandvejen]] 12
* Lille Rosenborg, [[Strandvejen 1212]]
* [[Ryesgade]] 4
* [[Ryesgade 4]]
* [[Frederiksgade]] 75-77
* [[Frederiksgade 75-77]]
* Ryesgade 9
* [[Ryesgade 9]]
* [Fredensgade]] 38
* [[Fredensgade 38]]
* [[Børnely]] i [[Hans Hardvig Seedorfs Stræde]] 12
* [[Vestergade]] [[Vestergade 15]]
* [[Vestergade]] 15
* Handels og Kontoristforeningens bygning i [[Klostergade 36]]
* Handels og Kontoristforeningens bygning i [[Klostergade]] 36
* [[Aarhus Håndværkerforening]] i [[Paradisgade]] 5


===Langes andre poster===
===Langes andre poster===

Versionen fra 11. maj 2022, 13:10

Carl Lange

Arkitekt og murermester Carl Christan Eduard Lange (født 5. december 1828 i København, død 21. maj 1900 i Aarhus), medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1873 - 31. december 1878.


Forældre: snedkermester, instrumentmager, musiker Christian Suhr Lange og hustru Anne Sophie Torp. Gift 13. juni 1859 i København med Josephine Conradine Andersen, født 24. februar 1841 i København, død 19. juli 1911 i København, datter af vægter Christian Andersen og hustru Jacobine Christine Elmenhorst.

Karriere

Da Carl Lange havde sluttet sin skolegang, kom han i urmagerlære. Arbejdet interesserede ham imidlertid ikke synderligt, og det lykkedes ham at blive optaget på akademiet. Efter at have tilendebragt nogle lærerige år her var han i begyndelsen af 1860'erne at finde som konduktør hos arkitekt F. Meldahl ved opførelsen af Frijsenborg.

Da Lange slog sig ned i Aarhus i 1869, lod han følgende to annoncer indrykke i Århus Stiftstidende:


"Architect C. Lange er flyttet fra Frijsenborg til Rosensgade 911 her i Byen og anbefaler sig med Udførelsen og Tegninger til samt Ledelsen af alt Bygnings. & Decorationsarbeide."


"Undert. anbefaler sig med Udførelsen af Decorationsarbejder med Mamorpuds (Stuemarmor) samt Glitpuds (Stucco lustro). Da sidstnævnte Sort kun tildeels er bekjendt her i Landet tjener til behagelig Underretning, at denne Art Væggepuds er overordentlig fast, Farverne ægte, da disse ere frescoagtigt indbrændte i den vaade Kalk og Polituren blank og haard, saa at Væggefladerne i fornødent Fald kunne afvaskes med Svampe.... C. Lange Aarhuus, Rosensgade 911"

Langes bygninger

Af hans arbejder i perioden hos Meldahl kan nævnes hovedgården Frisendal og avlsbygninger på Søbygård. I 1869 slog han sig ned i Aarhus, og som arkitekt og tømrermester vandt han sig hurtigt et navn. Han blev således sat til at udføre arbejder i slutningen af 1870'erne. Hans arbejdsfelt strakte sig også til andre jyske byer, ligesom han foretog ombygninger af adskillige landsbykirker.

Bygninger i Aarhus

Langes andre poster

Langes kvalitetsarbejder gav ham stor anseelse inden for håndværkerstanden, og i en årrække var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse. I 1871 var han medstifter af Frimurerlogen i Aarhus. Han havde sæde i byrådet 1873-78, men arbejdet her nåede aldrig at blive særlig omfattende. Kun på ganske få områder drog man nytte af hans faglige indsigt.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Kilde

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl, Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
  • Århus Stiftstidende 11.01.1869, 16.01.1869
  • Søgning i SejrsSedler.dk på Lange

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157855 longitude=10.209673> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209673, 56.157855] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>