Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Kvarteret og trafikken fortættes === | === Kvarteret og trafikken fortættes === | ||
Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård mellem Vesterport og Vester Allé. Med undtagelse af en enkelt længe ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for bilværkstedet Schrøder og Rasmussen og et FDB-lager. På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget en række 4 ½-etages rødstensejendomme til at huse byens voksende arbejderbefolkning. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede stadslægen byggeriet | Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård mellem Vesterport og Vester Allé. Med undtagelse af en enkelt længe ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for bilværkstedet Schrøder og Rasmussen og et FDB-lager. På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne bygget en række 4 ½-etages rødstensejendomme til at huse byens voksende arbejderbefolkning. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede stadslægen byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.” | ||
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag. | ||
Versionen fra 11. maj 2017, 13:41
Vesterbro Torv ligger som et samlingspunkt for mange trafikerede gader. Vesterbrogade, Hjortensgade, Langelandsgade, Teglværksgade, Nørre Allé, Vesterport, Vester Allé og Janus la Cours Gade mødes alle på Vesterbro Torv.
Grisetorvet på byens beskidte bagside
Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet udenfor byen ved Vesterport, hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt et teglværk nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som Kvægtorvet og senere Grisetorvet på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget.
I 1894 blev en plan om at opføre et slagtehus ved siden af torvet droppet til fordel for en alternativ placering syd for byen ved Strandvejen. I 1904 fik landboforeningen afslag på støtte til opførelse af to kvæghaller på Vesterbro Torv, da byrådet ønskede at flytte kreaturhandelen til det nye slagtehus. Det skete i 1907, men ikke uden protester fra landboforeningen og de handlende.
Fra landsbyidyl til stenørken
I forbindelse med flytningen foreslog Peter Sabroe, at torvet blev indrettet til legeplads for kvarterets børn, men da torvet også skulle fungere som gadekryds, blev planen opgivet. I 1913 begyndte Aarhus Forskønnelsesforening at arbejde for, at der kunne komme "skik" på torvet. Der blev samlet 1.000 kr. ind blandt beboerne i nærheden, Forskønnelsesforeningen gav 500 kr. og byrådet gav 500 kr. Planen var at anlægge en rotunde med græs og træer og omgive et stort kastanjetræ midt på torvet med et smedejernsgitter. De efterfølgende år kom torvet dog mere til at fungere som oplagsplads for brosten under arbejdet med at brolægge gaderne omkring torvet.
I 1927 var Vesterbro Torv så hullet, bulet og beskidt, at byrådet trods dårlig økonomi besluttede at afsætte penge til en ny brolægning. I Aarhus Stiftstidende blev med vemod skildret, hvordan torvets træer blev fældet for at gøre plads til trafikken, så en ”stenørken” voksede frem, hvor der før havde været fuglepip og idyllisk ro. Fra nu af kom torvet til at lægge plads til parkeringspladser, en benzintank, to kiosker, en rund ”nødtørftsanstalt” med indbygget gasregulator. Hertil kom i 1936 en ”brevduetotalisator” - en bod med brevduespil, hvor overskuddet gik til Kræftens Bekæmpelse.
Kvarteret og trafikken fortættes
Området omkring Vesterbro Torv havde på det tidspunkt for længst tabt sit landlige præg. I 1916 solgte familiefirmaet Langballe og søn teglværket og deres store købmandsgård mellem Vesterport og Vester Allé. Med undtagelse af en enkelt længe ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for bilværkstedet Schrøder og Rasmussen og et FDB-lager. På teglværket og Aarhus Trælasthandels grunde nord og vest for torvet byggede Arbejdernes Andels Boligforening i 1920’erne bygget en række 4 ½-etages rødstensejendomme til at huse byens voksende arbejderbefolkning. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget trælasthandeler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede stadslægen byggeriet vest for torvet mellem Vesterbrogade og den smalle Godsbanegade (idag Janus la Cours Gade), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”
Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af Ceres-krydset i 1935. I 1913 begyndte rutebiltrafikken til og fra Åbyhøj og Brabrand og i 1930’erne åbnede Aarhus Sporveje buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder og Rasmussens bilværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag.
I 1950’erne skete der en stor omlægning af Vesterbro Torv. Der blev etableret underjordiske garageanlæg af murermester Anker Jacobsen, og F. D. B. byggede et stort kontorhus på torvets sydlige side. Der hvor F. D. B.’s hus kom til at ligge, havde Carl Christian Langballe tidligere haft en købmandsgård. Torvets sidste store bygning blev opført 1976 hvor R. K. Rasmussen og Søn opførte den sidste store bygning på Vesterbro Torv 10.
Den eneste oprindelige bygning, som stadig findes på torvet, er hjørnebygningen ved Vesterport. Denne bygning var tidligere en del af Langballes købmandsgård.
Trafik
Vesterbro Torvs placering har altid været grundlaget for meget trafik gennem de forskellige indfaldsveje. Tidligere med kvæg og grise, og i dag med lastbiler, busser og personbiler. Bilernes indtog på Vesterbro Torv er dog ikke noget nyt fænomen. Vesterbro Torv var holdeplads for rutebiler og busser, hvilket den stadig bliver brugt.
Kilde
- Aarhus Kommuneatlas om Vesterbro Torv
- Preben Rasmussens Samling
- ”Århus, dengang og nu” Vagn Dybdahl fra 1971
