6.753
redigeringer
Vejen bag om byen: Forskelle mellem versioner
→Mølleparken og Vester Allé
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Den del af ”vejen bag om byen” som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der grønne enge der hvor dammen havde været. | Den del af ”vejen bag om byen” som længst bevarede sin landlige idyl, var stykket fra Frederiksport til [[Aarhus Mølle]] – Vester Allé. Først i 1870’erne begyndte udvidelsen her. Byens vækst havde indtil da hovedsageligt koncentreret sig i nord og syd. Mod vest lå Aarhus Mølle og mølledammen i vejen for en de mest oplagte udvidelser. Men først da sluserne i 1873 blev nedlagt fordi møllen nu skulle drives med dampkraft blev mølledammen drænet og på ganske kort tid opstod der grønne enge der hvor dammen havde været. | ||
Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på [[Jeronimusbakken|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[ | Samtidig med at mølledammen blev udlagt til senere bebyggelse opførte man midt på [[Jeronimusbakken|Jeronimusbakkens]] sydlige side [[Fattiggården|Forsørgelsesanstalten]] 1869-1870 (hvor [[Aros Kunstmuseum]] ligger i dag), mens man i årene 1875-1878 byggede en [[Vester Allé Kaserne|dragonkaserne]] på [[Borgmestertoften]] – lige over for det nuværende rådhus. | ||
Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde Fattiggårdsbakken. | Indtil 1870 havde [[Vor Frue Kloster|Klosterbygningen]] ved [[Vor Frue Kirke]] huset de forarmede aarhusianere. Men på grund af pladsmangel opførte man Forsørgelsesanstalten eller fattiggården som den også blev kaldt. Da den blev taget i brug var den placeret langt uden for byen, og de fattige må næsten have følt det som en deportation at blive anbragt langt uden for byens grænser. Var man først blevet anbragt på fattiggården, overtog fattigvæsenet den fulde forsørgelse, og fattiglemmerne måtte afgive enhver form for selvbestemmelse. Kosten var til gengæld gratis om end hverken nærende eller rigelig. Til gengæld var der både en fnat- og badestue, hvor lemmerne kunne gennemgå en måske tiltrængt renselsesproces. I folkemunde kom Jeronimusbakken med tiden til at hedde Fattiggårdsbakken. | ||