Borgmestergården (Den Gamle By): Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)|Peder Laasbye]] (solgte 1736). | Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Jensen Laasbye (1681-1760)|Peder Laasbye]] (solgte 1736). | ||
Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. | Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Den gik også under navnet den Secherske Gård, da den fra midt 1800-tallet tilhørte familien Secher. Boghandler [[Jacob Zeuner (1840-1911)|Jacob Zeuner]] etablerede sin [[Zeuner A/S|boghandel]] i gården i 1871. | ||
=== Landsudstillingen (1909) === | === Landsudstillingen (1909) === | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen. | Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med museumsassistent ved Nationalmuseet [[Christian Axel Jensen]], der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Chr. Axel Jensen var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen. | ||
Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl | Det hele skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Og da Kühnels unge arkitektstuderende ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|Marcus Bech Fritz]] blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. | ||
Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923. | Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]]. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret. Kühnel fungerede som Den Gamle Borgmestergårds arkitekt frem til 1923. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor. | Brugen af gården er – ud over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||