Mårslet Sogn: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1.042: | Linje 1.042: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil Kommunalreformen i 1970 var Mårslet en selvstændig kommune. | [[Fil:Maarsletsogn0 1816-1866.jpg|350px|thumb|right|Kort over Mårslet Sogn med landsbyerne [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]] samt herregårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]] ca. 1840, tegnet af Krüker. Kilde: www.historiskekort.dk.]] | ||
'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] var Mårslet en selvstændig kommune. Sognet var i 2025 hjemsted for 5.901 indbyggere, hvoraf 4.708 var registrerede medlemmer af folkekirken. | |||
I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet. | I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet. | ||
| Linje 1.052: | Linje 1.053: | ||
===Sognets historie=== | ===Sognets historie=== | ||
Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[ | Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[Odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]]. | ||
Ved | Ved skoleloven af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt, kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavestbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren. | ||
I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst. | I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst. | ||
Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by | Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by blev syvdoblet på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. [[Testrup Teglværk]] var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne. | ||
Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer. | Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer. | ||
| Linje 1.066: | Linje 1.067: | ||
=== Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 === | === Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 === | ||
[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet | |||
[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole. | Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole. | ||
* Christen Lauritsen. | * Christen Lauritsen. | ||
Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian | Blev efter sigende omtalt som én af de 1584 præster, der deltog i Kong Christian IV's kroning og omtaltes endvidere på prædikestolen i Mårslet Kirke fra 1603. | ||
* Mikkel Nielsen. | * Mikkel Nielsen. | ||
Magister og afsat i perioden den 8 | Magister og afsat i perioden den fra den 8. august til den 5. september 1610, fordi han nægtede at anvende eksorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe. | ||
*Laurits Mikkelsen. | * Laurits Mikkelsen. | ||
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77. | Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77. | ||
=== Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn=== | === Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn === | ||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
|- | |- | ||
! År !! Befolkning | ! År !! Befolkning | ||
|- | |- | ||
| | | 1850 || 817 | ||
|- | |||
| 1901 || 1.298 | |||
|- | |||
| 1945 || 1.790 | |||
|- | |- | ||
| | | 1955 || 1.251 | ||
|- | |||
| 1970 || 1.831 | |||
|- | |||
| 1980 || 2.951 | |||
|- | |||
| 1990 || 3.665 | |||
|- | |||
| 2000 || 3.977 | |||
|- | |||
| 2002 || 4.024 | |||
|- | |||
| 2007 || 4.420 | |||
|- | |- | ||
| | | 2010 || 5.122 | ||
|- | |- | ||
| | | 2015 || 5.643 | ||
|- | |- | ||
| | | 2020 || 5.809 | ||
|- | |- | ||
| | | 2022 || 5.800 | ||
|- | |- | ||
| | | 2025 || 5.901 | ||
|} | |} | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||
| Linje 1.106: | Linje 1.124: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Trap Danmark, femte udgave, 1963. | * Trap Danmark, femte udgave, 1963. | ||
* Hans Møller, | * Hans Møller, Mårslet...her hvor vi bor, Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening, 2014 | ||
* Statistisk Årbog for Århus 2003. | |||
* Sogn.dk. Mårslet Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/maarslet/fakta-om-sognet. | |||
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8105 Mårslet Sogn (Aarhus Kommune). | |||
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | [[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | ||