Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt som '''Sophus Birck''' - var skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade|det gamle Aarhus Teater]], da det lå i [[Kannikegade]].
<div class="tright">{{#display_map:
56.15555640027769,10.210885252197047~[[Kannikegade 16]];
56.15688389397746,10.209376758625599~[[Store Torv 1/Skt. Clemens Torv 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15626548028261,10.209951009512416
|align=right
}}</div>


Født 19. november 1835 i København, død 1. oktober 1900 i Aarhus.
[[Fil:B775100-CD0533-130568.jpg|350px|thumb|right|Portrætfoto af Sophus Birck. Fotograf Frederikke Eckardt, ca. 1880, Den Gamle By.]]


Søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.
[[Fil:B775100 CD0012 010574.jpg|350px|thumb|right|Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.]]


Gift 4. november 1864 i Harte Kirke nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.  
'''Sophus Christian Emanuel Birck''' - bedre kendt kun som '''Sophus Birck''' - (født den 19. november 1835 i København, død den 1. oktober 1900 i Aarhus) var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af [[Teatret i Kannikegade|det gamle Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade]].
 
Han var søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.
 
Gift den 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.  


===Købmand===
===Købmand===
Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han havde dog opholdt sig i byen før, da han som skuespiller optrådte på det tidligere Aarhus Teater, og fik i forbindelse dermed stor ros for sine evner. Ved sit borgerskab tegnede sig dog en anden levevej for Sophus Birck, der samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine resterende udeståender til købmand E. Metzsch.
Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han begyndte dog sit ophold i byen noget før, da han som skuespiller optrådte på [[Teatret i Kannikegade|det gamle Aarhus Teater]] i [[Kannikegade 16]]. Han fik flere gange ros i [[Aarhus Stiftstidende]] for sine præstationer på teatret.
 
Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fullings]] gård på Hjørnet af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]]. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.
 
I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning.


I 1864 giftede han sig med sin hustru, Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandsskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i [[Graven 23]]. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]], der havde adresserne [[Store Torv 1]] og [[Skt. Clemens Torv 2]], hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog mange andre sager fra samme adresse, så han enten ændrede eller udvidede sin forretning, eller måske havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, østers og the samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning. Desuden ser det ud til, at han beholdte han sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en vejviser og adressebog for Aarhus.
Desuden ser det ud til, at han beholdt sin ejendom i [[Graven]], da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en [[Aarhus vejviser|vejviser og adressebog for Aarhus]]. Han var også medstifter af [[Jyllands-Posten]] og forfattede flere litterære værker og teaterstykker.


===Teaterejer===
===Teaterejer===
Udover sit købmandsskab stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade|det daværende Aarhus Teater]], der lå i [[Kannikegade 16]]. I 1871 købte han teatret af Parmo Petersen og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til umenneskelige temperaturer.
Udover at drive sine forretninger stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på [[Teatret i Kannikegade|det daværende Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]]. I 1871 købte han teatret af [[Parmo Petersen]] og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet 'Svedekassen', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer.
 
Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det ikke kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.
 
Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]]. Det  markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en [[Postpalæet|post- og telegrafbygning]] på grunden.
 
Den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med de første teaterforestillinger: Erasmus Montanus og Prinsessen på ærten. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, idet han døde den 1. oktober 1900, blot få uger efter indvielsen.


Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.
I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod der om ham, at han var ''"en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."''


Projektet skred roligt frem og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for et nyt teater på [[Bispetorvet]]. Grundstenen markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade. I marts 1900 solgte Birck sit teater til staten, som lod det nedrive og opførte en post- og telegrafbygning på grunden.
=== Se også ===
*[[Teatret i Kannikegade]]


Byen fik i stedet et nyt stort teater med en teatersal, hvor der i begyndelsen var plads til ikke mindre end 1000 tilskuere. Borgerne var stolte af det nye [[Aarhus Teater]], og det blev snart omtalt som ”Den Jyske Nationalscene”. 15. september 1900 blev det indviet med dets første teaterforestillinger. Den aften kunne teatergæsterne opleve ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten'', og som noget helt nyt blev teatersalen oplyst med elektrisk lys. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, da han døde blot få uger efter indvielsen.
== Sophus Birck på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sophus+Birck Sophus Birck]}}


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
Linje 40: Linje 64:
*Sejrs sedler, 1873-01-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329
*Sejrs sedler, 1873-01-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329
*Sejrs sedler, 1873-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008331
*Sejrs sedler, 1873-06-25, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008331
*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008326
*Sejrs sedler, 1900-10-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008381
*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008329
*Sejrs sedler, 1900-10-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008383
*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141
*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141
*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008381
*Mediestream, aviser, Jyllandsposten, 2. oktober 1900, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A5c6b38e6-e9e5-466f-a597-bc48c5fb920c/query/%22Birck%22
*Sejrs sedler, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008383
 
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Nuværende version fra 15. nov. 2024, 13:27

Indlæser kort...
Portrætfoto af Sophus Birck. Fotograf Frederikke Eckardt, ca. 1880, Den Gamle By.
Sophus Birck på trappen ved hovedindgangen til det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Fotograf Edvard Monsrud, ca. 1900, Den Gamle By.

Sophus Christian Emanuel Birck - bedre kendt kun som Sophus Birck - (født den 19. november 1835 i København, død den 1. oktober 1900 i Aarhus) var købmand, skuespiller og i en årrække ejer af det gamle Aarhus Teater, der lå i Kannikegade.

Han var søn af sergent Jens Lauritz Birck og Wilhelmine Frederikke Faber.

Gift den 4. november 1864 i Harte nær Kolding med Caroline Christiane Marie Müller (1837-1880). Sammen fik de sønnen Peter Aage Lauritz Birck og to døtre, Thyra Elisabeth Maria Birck og Agnete Minna Birck.

Købmand

Sophus Birck tog borgerskab som købmand i Aarhus den 24. september 1861 i en alder af 26 år. Han begyndte dog sit ophold i byen noget før, da han som skuespiller optrådte på det gamle Aarhus Teater i Kannikegade 16. Han fik flere gange ros i Aarhus Stiftstidende for sine præstationer på teatret.

Ved sit borgerskab startede Sophus Birck dog en anden levevej, da han samme år åbnede en ny mode- og manufakturhandel i Frantz Fullings gård på Hjørnet af Kødtorvet og Kannikegade. Den lukkede han dog igen kun to år senere, da han i december 1863 holdt stort udsalg og derefter overdrog alle sine udeståender til købmand E. Metzsch, der overtog forretningen.

I 1864 giftede han sig med Caroline Christiane Marie Müller, og vielsesattesten afslører, at han på dette tidspunkt havde taget arbejde som toldassistent. Det varede dog ikke længe, før han vendte tilbage til købmandskabet, og i 1866 startede han en form for papir- og boghandel i Graven 23. Inden 1868 var han flyttet til ejendommen på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv, der havde adresserne Store Torv 1 og Skt. Clemens Torv 2, hvor han havde en en cigar- og tobaksforretning. Birck solgte dog også mange andre sager fra samme adresse, så enten udvidede han sin forretning, eller også havde han flere mindre foretagender ved siden af hinanden. I hvert fald reklamerede han med, at han i årene frem til 1873 både solgte almanakker, the og østers samt foretog kemisk rensning af tekstiler samme sted, mens han fortsatte sin cigarforretning.

Desuden ser det ud til, at han beholdt sin ejendom i Graven, da han begyndte at leje et værelse ud her, og i 1871 var han med til at udgive en vejviser og adressebog for Aarhus. Han var også medstifter af Jyllands-Posten og forfattede flere litterære værker og teaterstykker.

Teaterejer

Udover at drive sine forretninger stod Sophus Birck fra 1864 også for den daglige ledelse på det daværende Aarhus Teater i Kannikegade. I 1871 købte han teatret af Parmo Petersen og flyttede ind i en lejlighed over indgangen til teaterbygningen. Under hans ledelse af teatret kom det under skarp kritik og fik endda øgenavnet 'Svedekassen', fordi teatersalens gasbelysning og dårlig ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer.

Det gamle teater i Kannikegade blev forfaldent i de sidste årtier af 1800-tallet, og borgerskabets utilfredshed med tilstandene i teatret førte til store ambitioner om at bygge et nyt. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes. Sophus Birck så det som uønsket konkurrence og mente, at det ikke kunne svare sig at opføre et nyt stort teater. Han udgav endda en pjece, hvori han fremlagde de økonomiske udfordringer, der var ved at drive teater i byen, men hans argumenter faldt for døve øren.

Det nye teaterprojekt skred roligt frem, og den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på Bispetorvet. Det markerede også begyndelsen på enden for det gamle teater i Kannikegade, som Birck solgte til den danske stat i marts 1900. Det blev derefter nedrevet og i stedet opførtes en post- og telegrafbygning på grunden.

Den 15. september 1900 blev det nye Aarhus Teater indviet med de første teaterforestillinger: Erasmus Montanus og Prinsessen på ærten. Birck fik næppe selv meget glæde af det nye teater, idet han døde den 1. oktober 1900, blot få uger efter indvielsen.

I en annoncering om hans død i Jyllands-Posten stod der om ham, at han var "en elskværdig Mand, der indtog ved sit livlige Væsen og den Humor, hvormed han saae på Mennesker og Forhold, for hvis smaa Pudserligheder han havde et skarpt Blik."

Se også

Sophus Birck på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Sophus Birck

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Sophus_Christian_Emanuel_Birck_(1835-1900)&oldid=96221"