Kiosken/ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet: Forskelle mellem versioner

No edit summary
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Iskiosken på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet.jpg|350px|thumb|right|Ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet. Foto: Arne Nyboe, ca. 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet.jpg|350px|thumb|right|Iskiosken på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet. Foto: Arne Nyboe, ca. 2012, Aarhus Stadsarkiv.]]


<div class="tright">{{#display_map:
<div class="tright">{{#display_map:
Linje 12: Linje 12:
Den røde, runde '''iskiosk''' ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] er konstrueret i træ med lodrette brædder. Bygningen har form som en oktogon.
Den røde, runde '''iskiosk''' ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] er konstrueret i træ med lodrette brædder. Bygningen har form som en oktogon.


I 1936 ansøgte konfekturehandler Alfred Pedersen, boende på [[Aalborggade]] 1, om stadeplads til en kiosk beliggende på Skovbrynet ved [[Sporvogne i Aarhus|sporvognsremisen]] (hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet). [[Aarhus Politi]] gav ham tilladelse til stadepladsen i marts 1936, hvor stadebeviset blev udstedt. Kiosken hørte ind under [[Aarhus Byråd]]s skovudvalg pga. dens placering lige i udkanten af et skovområde. Alfred Pedersen solgte frugt, chokolade og is fra si kiosk. Lejeafgiften er i 1938 på 400 kr. årligt. I 1952 er afgiften for lejemålet steget til 1500 kr. årligt. I 1955 ansøgte Alfred Pedersen om nedsættelse i lejeafgiften, da forretningens avance også var faldet. En anmodning, der blev fra byrådets side imødekommet, og lejen blev 1200 kr. I 1958 blev lejen igen sænket til 400 kr. årligt – hvorfor vides ikke.  
=== Alfred Pedersens stadeplads ===
I 1936 ansøgte konfekturehandler Alfred Pedersen, boende på [[Aalborggade]] 1, om stadeplads til en kiosk beliggende på Skovbrynet ved [[Sporvogne i Aarhus|sporvognsremisen]] (hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet). [[Aarhus Politi]] gav ham tilladelse til stadepladsen i marts 1936, hvor stadebeviset blev udstedt. Kiosken hørte pga. sin placering lige i udkanten af skovområdet ind under [[Aarhus Byråd]]s Skovudvalg. Alfred Pedersen solgte frugt, chokolade og is fra sin kiosk. Lejeafgiften var i 1938 på 400 kr. årligt. I 1952 var afgiften for lejemålet steget til 1500 kr. årligt. I 1955 ansøgte Alfred Pedersen om nedsættelse i lejeafgiften, da forretningens avance var faldet. Anmodningen blev fra byrådets side imødekommet, og lejen blev 1200 kr. I 1958 blev lejen igen sænket til 400 kr. årligt – hvorfor vides ikke.  


30. januar 1959 anmodede [[Mejerier i Aarhus|De Forende Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget i fjor på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og dermed havde De Forenede Mejerier også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører, bl.a. havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]]. Men Alfred Pedersen var dog ikke helt enig med De Forenede Mejerier, og han ønskede egentlig ikke en ny kiosk. Det ønskede Aarhus Byråd heller ikke, da de ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til pågældende sted, da den kom til at ligge nær en stråtækt [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]]. Diskussionen stoppede ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget ved Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier lov, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet synes, at tegningerne var i stil med bestående bygninger, men de havde nogle ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Hvilket blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev nye forpagtere af stadepladsen i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen sammen med sin hustru til at varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af ringe værdi.  
===En ny bygning?===
Den 30. januar 1959 anmodede [[De Forenede Mejerier]], beliggende på [[Vestre Ringgade]] 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget året forinden på hjørnet af [[Marienlundsvej]] og [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethes Vej]]. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og De Forenede Mejerier havde derfor også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører. Blandt andet havde kiosken ved [[Riis Skov]] sin faste leverandør i [[Mejeriet Vesterbro]]. Alfred Pedersen var dog i denne sag ikke helt enig med De Forenede Mejerier, da han ikke nærede noget ønske om en ny kiosk. Heller ikke Aarhus Byråd ønskede dette, da man ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til det pågældende sted, idet den kom til at ligge nær den stråtækte [[Anemonehuset|nødtørftsanstalt]].  


Der blev dog aldrig bygget en ny kiosk, selvom tilladelserne var givet, og tegningerne var lavet. Taget er dog blevet udskiftet på et tidspunkt. Stedet blev forpagtet ud af [[Aarhus Kommune]] som ishus/kiosk indtil 2020. Den lukkede i 2020, da den ikke længere var rentable.
Diskussionen stoppede imidlertid ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget i Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier medhold, så længe tegningerne blev godkendt af [[Magistratsstyre|magistratsafdelingen]]. Byrådet fandt, at tegningerne var i stil med bestående bygninger; dog havde man visse ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Dette blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev dermed de nye forpagtere af stadepladsen. Det var i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen, som sammen med sin hustru skulle varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af såkaldt "ringe værdi".  


Hvornår iskiosken præcist er bygget, kan der desværre ikke findes nogle konkrete beviser på. Det kan derfor enten betyde, at iskiosken først er bygget i forbindelse med Alfred Pedersens stadepladsanmodning i 1936, eller at iskiosken blev flyttet fra en anden placering, inden den fik sin placering på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen i 1936 – evt. fra [[Ørnereden]]. Ørnereden havde en kiosk, der lignede ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet rigtig meget. Hvis det er det samme iskiosk, og den blev flyttet, så er iskioskev på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen fra før 1936. Da kiosken ved Ørnereden heller ikke kan dateres, men formentlig tidligst fra 1909/10, hvor Ørnereden blev bygget det tidspunkt.
En ny kiosk blev der dog aldrig bygget, selvom tilladelserne var givet, og tegningerne var lavet. Kioskens tag blev dog udskiftet et tidspunkt.  


=== Se arkivalier omhandlende ishus på Aarhusarkivet ===
===Ukendt datering===
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=ishus ishus]}}
Hvornår iskiosken præcist er bygget, kan der ikke findes nogle konkrete beviser på. Det kan derfor enten betyde, at iskiosken først er bygget netop i forbindelse med Alfred Pedersens stadepladsanmodning i 1936, eller at iskiosken har haft en anden placering og derefter er flyttet til hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen i 1936. Er sidstnævnte tilfældet, kunne det evt. være, at kiosken er flyttet fra [[Ørnereden]], idet der her var en kiosk, der lignede ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet. Hvis det er den samme iskiosk, og den blev flyttet, så er iskiosken på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen fra før 1936. Kiosken ved Ørnereden kan ikke dateres, men var formentlig tidligst fra 1909-10, idet Ørnereden blev bygget på dette tidspunkt.


=== Se arkivalier omhandlende kiosk på Aarhusarkivet ===
==='En hemmelig klub' og ishuset===
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=kiosk kiosk]}}
Stedet blev forpagtet ud af [[Aarhus Kommune]] som ishus/kiosk indtil 2020, hvorefter det lukkede, da det ikke længere var rentabelt.
 
Ishuset stod herefter i flere år og ventede på nedrivning, men i sommeren 2025 lånte kunstnergruppen 'En hemmelig klub' huset for at gennemføre projektet 'Spektakulariet – byens sidste camera obscura'. I en måned - fra den 7. juni til den 6. juli - blev det ikoniske ishus omdannet til et såkaldt camera obscura, således at huset blev indvendigt mørklagt - bortset fra at en lille sprække lod lyset slippe ind, hvorved en del af omgivelserne blev reflekteret på ishusets væg. Desuden lavede kunstnergruppen forskellige workshops i og omkring ishuset - med temaer som ugler, papirblomster og svingtræ (et musikinstrument). Den udvendige del af ishuset blev - også som en del af projektet - udsmykket med skilte, flag og andet, og dette gik ikke ubemærket hen: Projektet blev i løbet af sommeren besøgt af flere end 1000 mennesker.
 
I løbet af projektets levetid opstod en vis fornyet interesse for ishuset - både som ishus og i en eventuelt anden, ny funktion. Hvad der bliver bygningens endelige skæbne, er dog indtil videre uvist.
 
== Ishus på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=ishus Se arkivalier omhandlende ishus]}}
 
== Kiosk på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=kiosk Se arkivalier omhandlende kiosk]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stadsarkiv (AarhusArkivet.dk), Kommunearkivet (1841-2015), Aarhus Kommunes skovforvaltning, journalsag: G 15.4 Skovrestauranter, Sporvejsremisen  
* Aarhus Stadsarkiv (AarhusArkivet.dk), Kommunearkivet (1841-2015), Aarhus Kommunes skovforvaltning, journalsag: G 15.4 Skovrestauranter, Sporvejsremisen; https://www.aarhusarkivet.dk/records/000333147
* Aarhusbilleder.dk; Foto: Ukendt fotograf, 22. sep. 1941, Den Gamle Bys billedsamling. https://www.aarhusbilleder.dk/catalog/Aarhus/r/33282/viewmode=infoview/qsr=Chr.%20Filtenborgs%20Plads (se venstre hjørne, bagved)
* Aarhusbilleder.dk; Foto: Ukendt fotograf, 22. sep. 1941, Den Gamle Bys billedsamling. https://www.aarhusbilleder.dk/catalog/Aarhus/r/33282/viewmode=infoview/qsr=Chr.%20Filtenborgs%20Plads (se venstre hjørne, bagved)
* AarhusArkivet.dk; Foto: Ukendt fotograf, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313058 & Film: Ukendt skaber, 1936. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000317053 (se 17.48-17.51 min.).
* AarhusArkivet.dk; Foto: Ukendt fotograf, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313058 & Film: Ukendt skaber, 1936. https://www.aarhusarkivet.dk/records/000317053 (se 17.48-17.51 min.).

Nuværende version fra 15. aug. 2025, 12:44

Den røde, runde iskiosk ved Chr. Filtenborgs Plads på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet er konstrueret i træ med lodrette brædder. Bygningen har form som en oktogon.

Iskiosken på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet. Foto: Arne Nyboe, ca. 2012, Aarhus Stadsarkiv.
Indlæser kort...

Alfred Pedersens stadeplads

I 1936 ansøgte konfekturehandler Alfred Pedersen, boende på Aalborggade 1, om stadeplads til en kiosk beliggende på Skovbrynet ved sporvognsremisen (hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet). Aarhus Politi gav ham tilladelse til stadepladsen i marts 1936, hvor stadebeviset blev udstedt. Kiosken hørte pga. sin placering lige i udkanten af skovområdet ind under Aarhus Byråds Skovudvalg. Alfred Pedersen solgte frugt, chokolade og is fra sin kiosk. Lejeafgiften var i 1938 på 400 kr. årligt. I 1952 var afgiften for lejemålet steget til 1500 kr. årligt. I 1955 ansøgte Alfred Pedersen om nedsættelse i lejeafgiften, da forretningens avance var faldet. Anmodningen blev fra byrådets side imødekommet, og lejen blev 1200 kr. I 1958 blev lejen igen sænket til 400 kr. årligt – hvorfor vides ikke.

En ny bygning?

Den 30. januar 1959 anmodede De Forenede Mejerier, beliggende på Vestre Ringgade 61, om tilladelse til at udskifte kiosken ved sporvognsremisen med en ny kiosk tilsvarende den, der blev bygget året forinden på hjørnet af Marienlundsvej og Dr. Margrethes Vej. De Forenede Mejerier leverede varer til kioskejer Alfred Pedersen, og derigennem havde de et tæt samarbejde, og De Forenede Mejerier havde derfor også en interesse i kioskens fremtid. Det var ikke ualmindeligt med disse samarbejder og faste leverandører. Blandt andet havde kiosken ved Riis Skov sin faste leverandør i Mejeriet Vesterbro. Alfred Pedersen var dog i denne sag ikke helt enig med De Forenede Mejerier, da han ikke nærede noget ønske om en ny kiosk. Heller ikke Aarhus Byråd ønskede dette, da man ikke mente, at den nye kiosktype var velegnet til det pågældende sted, idet den kom til at ligge nær den stråtækte nødtørftsanstalt.

Diskussionen stoppede imidlertid ikke her, og De Forenede Mejerier vendte tilbage i 1962 med en ny anmodning om en mere tidssvarende kiosk – selvfølgelig med hensyntagen til omgivelserne. Denne gang blev det bedre modtaget i Aarhus Byråd, der på trods af Alfred Pedersens ønske om at beholde den eksisterende gav De Forenede Mejerier medhold, så længe tegningerne blev godkendt af magistratsafdelingen. Byrådet fandt, at tegningerne var i stil med bestående bygninger; dog havde man visse ændringsforslag. I 1964 opsagde Alfred Pedersen sit lejemål af kiosken, og i den forbindelse ansøgte administrerende direktør Aksel E. Knudsen om, at lejemålet blev overdraget til De forenede Mejerier. Dette blev accepteret, og De Forenede Mejerier blev dermed de nye forpagtere af stadepladsen. Det var i marts 1964. De Forenede Mejerier antog Peter Nielsen, som sammen med sin hustru skulle varetage pasningen af kiosken/isboden. Isboden, som den på daværende tidspunkt blev kaldt, måtte holde åbent fra kl. 06 til 23, og der måtte sælges konfekt, chokolade, sukkervarer, is, frugt, mineralvand, postkort, prospektkort og erindringsgenstande af såkaldt "ringe værdi".

En ny kiosk blev der dog aldrig bygget, selvom tilladelserne var givet, og tegningerne var lavet. Kioskens tag blev dog udskiftet på et tidspunkt.

Ukendt datering

Hvornår iskiosken præcist er bygget, kan der ikke findes nogle konkrete beviser på. Det kan derfor enten betyde, at iskiosken først er bygget netop i forbindelse med Alfred Pedersens stadepladsanmodning i 1936, eller at iskiosken har haft en anden placering og derefter er flyttet til hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen i 1936. Er sidstnævnte tilfældet, kunne det evt. være, at kiosken er flyttet fra Ørnereden, idet der her var en kiosk, der lignede ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet. Hvis det er den samme iskiosk, og den blev flyttet, så er iskiosken på hjørnet af Skovbrynet og Kongevejen fra før 1936. Kiosken ved Ørnereden kan ikke dateres, men var formentlig tidligst fra 1909-10, idet Ørnereden blev bygget på dette tidspunkt.

'En hemmelig klub' og ishuset

Stedet blev forpagtet ud af Aarhus Kommune som ishus/kiosk indtil 2020, hvorefter det lukkede, da det ikke længere var rentabelt.

Ishuset stod herefter i flere år og ventede på nedrivning, men i sommeren 2025 lånte kunstnergruppen 'En hemmelig klub' huset for at gennemføre projektet 'Spektakulariet – byens sidste camera obscura'. I en måned - fra den 7. juni til den 6. juli - blev det ikoniske ishus omdannet til et såkaldt camera obscura, således at huset blev indvendigt mørklagt - bortset fra at en lille sprække lod lyset slippe ind, hvorved en del af omgivelserne blev reflekteret på ishusets væg. Desuden lavede kunstnergruppen forskellige workshops i og omkring ishuset - med temaer som ugler, papirblomster og svingtræ (et musikinstrument). Den udvendige del af ishuset blev - også som en del af projektet - udsmykket med skilte, flag og andet, og dette gik ikke ubemærket hen: Projektet blev i løbet af sommeren besøgt af flere end 1000 mennesker.

I løbet af projektets levetid opstod en vis fornyet interesse for ishuset - både som ishus og i en eventuelt anden, ny funktion. Hvad der bliver bygningens endelige skæbne, er dog indtil videre uvist.

Ishus på Aarhusarkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende ishus

Kiosk på Aarhusarkivet

  Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende kiosk

Litteratur og kilder