Skovvejen 117: Forskelle mellem versioner

Laura B. (diskussion | bidrag)
Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.16788087, 10.2182223~Skovvejen 117; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center= 56.16788087, 10.2182223 |align=right }}</div> Fil:..."
 
Ingen redigeringsopsummering
 
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist)
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Skovvejen 117.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 117. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
[[Fil:Skovvejen 117.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 117. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]


[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 117''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 117''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]
Linje 14: Linje 14:
'''Skovvejen 117''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført for musiker Jørgensen af murer Rasmussen i 1887.  Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.
'''Skovvejen 117''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført for musiker Jørgensen af murer Rasmussen i 1887.  Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.


Ejendommen er 1,5 etage og fem fag. Den er grundmuret, rødmalet og har et eternittag med to kviste, tre ovenlysvinduer og en skorsten. Bygningen har desuden et tagudhæng med udskårne spærender, en pudset, sortmalet sokkel med rulleskifte, ældre, hvidmalede, 2-fags vinduer, nyere 3-fags vinduer i kvistene og en hvidmalet tremmedør med råglasrude.  
Ejendommen er etage og fem fag. Den er grundmuret, rødmalet og har et eternittag med to kviste, tre ovenlysvinduer og en skorsten. Bygningen har desuden et tagudhæng med udskårne spærender, en pudset, sortmalet sokkel med rulleskifte, ældre, hvidmalede, tofags vinduer, nyere trefags vinduer i kvistene og en hvidmalet tremmedør med råglasrude.  


Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 117 ligger på matrikel nr. 1448 og havde derfor adressen Skovvejen 143 frem til 1934.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 117 ligger på matrikel nr. 1448 og havde derfor adressen Skovvejen 143 frem til 1934.
Linje 21: Linje 21:


=== SAVE-registrering ===
=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 117 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.  
Skovvejen 117 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.  


=== Miljøbeskrivelse ===
=== Miljøbeskrivelse ===
Linje 36: Linje 36:
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].


Linje 47: Linje 47:
== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 117
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 117
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018  
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018  
* AarhusWiki, Skovvejen   
* AarhusWiki, Skovvejen   
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 117
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 117