Bruuns Galleri: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(12 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Bruun's Galleri''' er et butikscenter ved [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]]. Det rummer 90.000 kvadratmeter fordelt på over 90 forskellige butikker, restauranter, kontorer samt beboelse ikke alene midtbyens største hus med udsigt ned til [[Aarhus Rådhus|Rådhustårnet]], [[Prismet]] og [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], men dertil Danmarks p.t. største citycenter. Det er beliggende centralt i Århus på den tidligere grund for [[Centralværkstedet]] i umiddelbar forlængelse af hovedbanegården, hvorfra der også er en af tre indgange til centeret.  
<div class="tright">{{#display_map:
56.14891535259426, 10.20447405355546~Bruuns Galleri;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.14891535259426, 10.20447405355546
|align=right
}}</div>
'''Bruuns Galleri''' (tidl. stavet Bruun's Galleri) er et butikscenter beliggende i forlængelse af [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]]. Bruuns Galleri åbnede den 13. oktober 2003 og blev opført, efter resterne af [[Aarhus Oliefabrik]]s gamle bygninger mellem banegården og [[Jægergårdsgade]] var blevet revet ned.


Med dets massive bygningsmasse bestående af glas, stål og natursten over et skelet af 8000 betonelementer og 500 stålbjælker har byggeriet betydet en gennegående forandring af [Frederiksbjerg|Frederiksbjergs]] og midtbyens arkitektoniske profil. Og der er etableret en forretningsmæssig akse fra [[Strøget]] og [[Ryesgade]] til [[M.P. Bruuns Gade]], ligesom integreringen med hovedbanegården har betydet, at centeret er blevet tilført yderligere impulser.  
Butikscenteret rummer 90.000 kvadratmeter fordelt på over 90 forskellige butikker, restauranter, kontorer samt beboelse. Det var ved opførelsen ikke alene midtbyens største hus med udsigt ned til [[Aarhus Rådhus|Rådhustårnet]], [[Prismet]] og [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], men dertil Danmarks største city-center. Bruuns Galleri er beliggende centralt i Aarhus og ligger nær den tidligere grund for [[Centralværkstedet]] i umiddelbar forlængelse af hovedbanegården, hvorfra der også er én af tre indgange til centeret.


Bygningen er blevet til efter tegninger af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen i samarbejde med arkitekterne 3XNielsen. Entreprenørarbejdet er udført af NCC Construction Danmark A/S. Prisen på det samlede byggeri nåede op på en milliard kr.  
Der er adgang til centeret fra hovedbanegården, [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Værkmestergade]]. Det rummer to etager med forretninger. På nederste etage har dagligvarebutikken Kvickly til huse, og via en gangbro fra banegården er der indkørsel til tre parkeringsdæk. [[Biografen Cinemaxx]] holder også til i centeret, én etage over de øvrige butikker.


I 1991 gør DSB, Århus Kommune og private projektmagere sig de første tanker om at udnytte Centralværkstederne til byudvikling. Det efterfølgene år stiftes udviklingsselskabet ÅRIC A/S i hvis regi planerne tager form. Selskabet tæller på dette tidspunkt blandt andet Nykredit, Realkredit Danmark, Lego og Bikuben A/S. I 1996 godkender [[Aarhus Byråd]] lokalplanen for projektet, og i 1997 ser en mere detaljeret plan dagens lys. En statslig ændring af planloven med nye miljøbstemmelser betyder imidlertid, at projektet går ind i en fase med træghed. Først i år 2001 kan den lokalplan, der baner vejen for et citycenter, vedtages i byrådet.  
Højhuset forbundet med selve butiksarealerne er 68,5 meter højt fordelt på 16 etager. Her er de to øverste etager forbeholdt ejerlejligheder, de ti mellemliggende etager er lejet af revisionsfirmaet KPMG, og de fire nederste er en integreret del af Bruuns Galleri.


I mellemtiden har entreprenørfirmaet NCC købt centralværkmestergrunden, ligesom den norske virksomhed Steen & Strøm A/S, kendt for at drive butikscentre i hele Skandinavien, er trådt ind på scenen og har engageret sig i projektet. I begyndelen i forventning om at drive centeret, men senere som ejere af Bruun's Galleri. Med de øvrige aktionærers udtrædelse af projektet bliver disse to aktører drivkraften i det videre forløb.  
Med sin massive bygningsmasse bestående af glas, stål og natursten over et skelet af 8000 betonelementer og 500 stålbjælker har byggeriet betydet en gennemgående forandring af [[Frederiksbjerg|Frederiksbjergs]] og midtbyens arkitektoniske profil. Der er etableret en forretningsmæssig akse fra [[Strøget]] og [[Ryesgade]] til [[M.P. Bruuns Gade]], ligesom integreringen med hovedbanegården har betydet, at centeret er blevet tilført yderligere impulser.  


Et forløb, der ikke forbliver uproblematisk. Flere byrådsmedlemmer samt beboere på Frederiksbjerg finder anledning til at kritisere planen og dens udformning. Man er således bekymret for, at centrets massive udformning skal få uheldige konsekvenser for trafik og miljø. I en protestaktion bliver der derfor indsamlet godt 5000 underskrifter, der dog ikke giver anledning til omfattende forandring af planerne. Dog besluttes det i et politisk forlig, at planen også skal indeholde en vej i banegraven til Bruun's Galleri til afhjælpning af trafikale problemer, ligesom der skal integreres boliger i det samlede projekt.  
=== Byggefasen med protester ===
Bygningen er blevet til efter tegninger af arkitekterne [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt, Hammer og Lassen]] i samarbejde med arkitekterne 3XNielsen. Entreprenørarbejdet er udført af NCC Construction Danmark A/S. Prisen på det samlede byggeri nåede op på en milliard kr.  


Den 30. maj 2001 kan man derfor tage det første spadestik til byggeprojektet, 16. maj 2003 holdes rejsegilde, og 13. oktober 2003 kan Bruun's Galleri åbne. Skønt gennemgående tilfredshed med centerets udformning hos de ansvarlige politikere, vækker det debat og kritik, at entreprenørfirmaets forudgående visualiseringer af projktet og højden på bygningerne viser sig at være misvisende. Af visualiseringerne fremgår det fejlagtigt, at Bruun's Galleri ikke vil være synlig fra bunden af Ryesgade.  
I 1991 gjorde DSB, Århus Kommune og private projektmagere sig de første tanker om at udnytte Centralværkstederne til byudvikling. Det efterfølgende år stiftedes udviklingsselskabet ÅRIC A/S, i hvis regi planerne tog form. Selskabet talte på dette tidspunkt blandt andet Nykredit, Realkredit Danmark, Lego og Bikuben A/S. I 1996 godkendte [[Aarhus Byråd]] lokalplanen for projektet, og i 1997 så en mere detaljeret plan dagens lys. En statslig ændring af planloven med nye miljøbestemmelser betød imidlertid, at projektet gik ind i en fase med træghed. Først i år 2001 kunne den lokalplan, der baner vejen for et city-center, vedtages i byrådet.  


Protester og kritik til trods strømmede 100.000 mennesker til åbningen den 13. oktober 2003. Og siden er centeret blevet en naturlig del af det århusianske by - og forretningsbillede.  
I mellemtiden havde entreprenørfirmaet NCC købt centralværkmestergrunden, ligesom den norske virksomhed Steen & Strøm A/S, kendt for at drive butikscentre i hele Skandinavien, trådte ind på scenen og engagerede sig i projektet. I begyndelsen i forventning om at drive centeret, men senere som ejere af Bruuns Galleri. Med de øvrige aktionærers udtrædelse af projektet blev disse to aktører drivkraften i det videre forløb.


Der er adgang til centeret fra banegården, M.P. Bruuns Gade, [[Frederiksgade]] samt fra øst via den såkaldte Spanske Trappe. Det rummer to etager med forretninger, i bunden har dagligvarebutikken Kvikcly til huse, og via en gangbro fra banegården er der indkørsel til tre parkeringsdæk. Biografen Cinemax holder til i centeret. Højhuset forbundet med selve butiksarealerne er 68,5 meter høj fordelt på 16 etager. Her er de to øverste etager forbeholdt ejerlejligheder, de ti mellemliggende etager er lejet af revisionsfirmaet KPMG, og de fire nederste er en integreret del af Bruun's Galleri.
Et forløb, der ikke forblev uproblematisk. Flere byrådsmedlemmer samt beboere på Frederiksbjerg fandt anledning til at kritisere planen og dens udformning. Man var således bekymret for, at centrets massive udformning skulle få uheldige konsekvenser for trafik og miljø. I en protestaktion blev der derfor indsamlet godt 5000 underskrifter, der dog ikke gav anledning til omfattende forandring af planerne. Dog besluttedes det i et politisk forlig, at planen også skulle indeholde en vej i banegraven til Bruuns Galleri til afhjælpning af trafikale problemer, ligesom der skulle integreres boliger i det samlede projekt.  


==Litteratur og kilder==
=== Åbningen i 2003 ===
*Århus Stiftstidende 3.1.2001. 19.11.2002. 13.10.2003. 16.5.2003.
Den 30. maj 2001 kunne man derfor tage det første spadestik til byggeprojektet, den 16. maj 2003 holdtes rejsegilde, og den 13. oktober 2003 kunne Bruuns Galleri åbne. Skønt gennemgående tilfredshed med centerets udformning hos de ansvarlige politikere vakte det debat og kritik, at entreprenørfirmaets forudgående visualiseringer af projektet og højden på bygningerne viste sig at være misvisende. Af visualiseringerne fremgik det fejlagtigt, at Bruuns Galleri ikke ville være synlig fra bunden af Ryesgade.  
*JP. Århus 13.10.2003. 14.10.2003.


==Henvisninger==
Protester og kritik til trods strømmede 100.000 mennesker til åbningen. Og siden er centeret blevet en naturlig del af det aarhusianske by- og forretningsbillede.
* [http://www.bruunsgalleri.dk/Om-Bruuns Bruun's Galleris hjemmeside]


[[Kategori:Arkitektur]]
== Bruuns Galleri på AarhusArkivet ==
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119795}}
 
== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
* Århus Stiftstidende 3.1.2001. 19.11.2002. 13.10.2003. 16.5.2003.
* JP. Århus 13.10.2003. 14.10.2003.
 
== Henvisninger ==
* [http://www.bruunsgalleri.dk/Om-Bruuns Bruuns Galleris hjemmeside]
 
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 20. aug. 2024, 08:57

Indlæser kort...

Bruuns Galleri (tidl. stavet Bruun's Galleri) er et butikscenter beliggende i forlængelse af hovedbanegården. Bruuns Galleri åbnede den 13. oktober 2003 og blev opført, efter resterne af Aarhus Oliefabriks gamle bygninger mellem banegården og Jægergårdsgade var blevet revet ned.

Butikscenteret rummer 90.000 kvadratmeter fordelt på over 90 forskellige butikker, restauranter, kontorer samt beboelse. Det var ved opførelsen ikke alene midtbyens største hus med udsigt ned til Rådhustårnet, Prismet og Domkirken, men dertil Danmarks største city-center. Bruuns Galleri er beliggende centralt i Aarhus og ligger nær den tidligere grund for Centralværkstedet i umiddelbar forlængelse af hovedbanegården, hvorfra der også er én af tre indgange til centeret.

Der er adgang til centeret fra hovedbanegården, M.P. Bruuns Gade og Værkmestergade. Det rummer to etager med forretninger. På nederste etage har dagligvarebutikken Kvickly til huse, og via en gangbro fra banegården er der indkørsel til tre parkeringsdæk. Biografen Cinemaxx holder også til i centeret, én etage over de øvrige butikker.

Højhuset forbundet med selve butiksarealerne er 68,5 meter højt fordelt på 16 etager. Her er de to øverste etager forbeholdt ejerlejligheder, de ti mellemliggende etager er lejet af revisionsfirmaet KPMG, og de fire nederste er en integreret del af Bruuns Galleri.

Med sin massive bygningsmasse bestående af glas, stål og natursten over et skelet af 8000 betonelementer og 500 stålbjælker har byggeriet betydet en gennemgående forandring af Frederiksbjergs og midtbyens arkitektoniske profil. Der er etableret en forretningsmæssig akse fra Strøget og Ryesgade til M.P. Bruuns Gade, ligesom integreringen med hovedbanegården har betydet, at centeret er blevet tilført yderligere impulser.

Byggefasen med protester

Bygningen er blevet til efter tegninger af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen i samarbejde med arkitekterne 3XNielsen. Entreprenørarbejdet er udført af NCC Construction Danmark A/S. Prisen på det samlede byggeri nåede op på en milliard kr.

I 1991 gjorde DSB, Århus Kommune og private projektmagere sig de første tanker om at udnytte Centralværkstederne til byudvikling. Det efterfølgende år stiftedes udviklingsselskabet ÅRIC A/S, i hvis regi planerne tog form. Selskabet talte på dette tidspunkt blandt andet Nykredit, Realkredit Danmark, Lego og Bikuben A/S. I 1996 godkendte Aarhus Byråd lokalplanen for projektet, og i 1997 så en mere detaljeret plan dagens lys. En statslig ændring af planloven med nye miljøbestemmelser betød imidlertid, at projektet gik ind i en fase med træghed. Først i år 2001 kunne den lokalplan, der baner vejen for et city-center, vedtages i byrådet.

I mellemtiden havde entreprenørfirmaet NCC købt centralværkmestergrunden, ligesom den norske virksomhed Steen & Strøm A/S, kendt for at drive butikscentre i hele Skandinavien, trådte ind på scenen og engagerede sig i projektet. I begyndelsen i forventning om at drive centeret, men senere som ejere af Bruuns Galleri. Med de øvrige aktionærers udtrædelse af projektet blev disse to aktører drivkraften i det videre forløb.

Et forløb, der ikke forblev uproblematisk. Flere byrådsmedlemmer samt beboere på Frederiksbjerg fandt anledning til at kritisere planen og dens udformning. Man var således bekymret for, at centrets massive udformning skulle få uheldige konsekvenser for trafik og miljø. I en protestaktion blev der derfor indsamlet godt 5000 underskrifter, der dog ikke gav anledning til omfattende forandring af planerne. Dog besluttedes det i et politisk forlig, at planen også skulle indeholde en vej i banegraven til Bruuns Galleri til afhjælpning af trafikale problemer, ligesom der skulle integreres boliger i det samlede projekt.

Åbningen i 2003

Den 30. maj 2001 kunne man derfor tage det første spadestik til byggeprojektet, den 16. maj 2003 holdtes rejsegilde, og den 13. oktober 2003 kunne Bruuns Galleri åbne. Skønt gennemgående tilfredshed med centerets udformning hos de ansvarlige politikere vakte det debat og kritik, at entreprenørfirmaets forudgående visualiseringer af projektet og højden på bygningerne viste sig at være misvisende. Af visualiseringerne fremgik det fejlagtigt, at Bruuns Galleri ikke ville være synlig fra bunden af Ryesgade.

Protester og kritik til trods strømmede 100.000 mennesker til åbningen. Og siden er centeret blevet en naturlig del af det aarhusianske by- og forretningsbillede.

Bruuns Galleri på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119795

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Århus Stiftstidende 3.1.2001. 19.11.2002. 13.10.2003. 16.5.2003.
  • JP. Århus 13.10.2003. 14.10.2003.

Henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruuns_Galleri&oldid=93876"