Harald Martin Peter Skovby (1832-1896): Forskelle mellem versioner

Nuværende version fra 14. okt. 2024, 11:18

Harald Martin Peter Skovby - eller bare Harald Skovby - (født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus) var købmand, bankdirektør og medlem af Aarhus Byråd fra den 3. januar 1870 til den 31. december 1881 for Højre samt ridder af Dannebrog.

Harald Martin Peter Skovby

Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Han var søn af købmand Christian Schouby og hustru Anna Emilie Schouby.

Harald Skovby blev aldrig gift.

Banken

Harald Skovbys far, Christian Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv.

Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i byen og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han en uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856. Fra 1870 førte han den videre sammen med broderen Axel Skovby under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.

Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte Aarhus Privatbank, som åbnede i 1871 i Rosensgade 32, med Jens Christian Seidelin som administrerende direktør og ham selv og Otto Henrik Nors som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik Frederik Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnedes Skovby som "pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt".

Det politiske liv

Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af Borgerrepræsentationen, senere Aarhus Byråd.

I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester Ulrich Christian von Schmidten var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring Trøjborg, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det.

I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.

Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i Kannikegade 4-6 og i 1906 vedtog Aarhus Byråd at navngive passagen mellem Aagade (nu Åboulevarden) og Bispetorvet, som går langs Privatbanken, som Harald Skovbys Gade. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhusborger, han var.

Et muntert liv

Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester von Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på ti visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ”Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”

Medlem af eller repræsenteret i ...

Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
Udvalget for skolevæsenet 1870-81
Forskønnelsesudvalget 1873-81.
Skolekommissionen 1873-84
Århus amts skoleråd 1875-79
Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80

Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen

Litteratur og kilder

Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg|thumbnail|Harald Martin Peter Skovby]]
+[[Fil:Harald Martin Peter Skovby (1832-1896).jpg|350px|thumb|right|Harald Martin Peter Skovby]]
-Bankdirektør '''Harald Martin Peter Skovby''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 3. januar 1870 - 31. december 1881 for [[Højre]]. Ridder af Dannebrog
+[[Fil:Gravsten Schouby Skovby.jpeg|350px|thumb|right|Christian Schoubys, Anna Emilie Schouby f. Køpkes, Harald M.P. Skovbys og Harald Christian Axel Skovbys gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
+'''Harald Martin Peter Skovby''' - eller bare Harald Skovby - (født den 2. december 1832 i København, død den 11. maj 1896 i Aarhus) var købmand, bankdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 3. januar 1870 til den 31. december 1881 for [[Højre]] samt ridder af Dannebrog.
-Født 2. december 1832 i København, død 11. maj 1896 i Aarhus. - Forældre: købmand [[Christian Skovby]] og [[Anna Emilie Schouby]]. Ugift.
+Han var søn af købmand [[Peter Christian Schouby (1806-1876)|Christian Schouby]] og hustru [[Anna Emilie Schouby (1806-1862)|Anna Emilie Schouby]].
+Harald Skovby blev aldrig gift.
 ===Banken===
-Harald Skovbys far, Chr. Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af Store Torv og Skt. Clemens Torv. De boede i [[Fredensgade]] 44.
+Harald Skovbys far, Christian Schouby, kom i 1846 til Aarhus fra København og åbnede en kolonialforretning på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].
-Sønnen gennemgik Den videnskabelige Realskole i Århus og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog 1856 og fra 1870 førte videre sammen med broderen Axel S. under firmanavnet, Brødrene Skovby. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.
+Sønnen gennemgik [[Den videnskabelige Realskole]] i byen og stod derefter i lære i faderens forretning. Senere fik han en uddannelse i København og ansattes derpå igen hos faderen, hvis forretning han overtog i 1856. Fra 1870 førte han den videre sammen med broderen [[Hans Christian Axel Skovby (1877-1879)|Axel Skovby]] under firmanavnet, [[Brødrene Skovby]]. I 1882 overtog Axel Skovby forretningen for egen regning.
-For Harald Skovby fandt en mere interessant vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og med ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling.
+Harald Skovby fandt en anden vej at gå. Han var med til at stifte [[Aarhus Privatbank]], som åbnede i 1871 i [[Rosensgade]] 32, med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør og ham selv og [[Otto Henrik Nors (1821-1875)|Otto Henrik Nors]] som rådgivende direktører. Efter Seidelins død i 1888, overtog Skovby hans stilling og fik [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Frederik Nørgaard]] som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnedes Skovby som ''"pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt"''.
-Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han sin lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for Højre den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af borgerrepræsentationen, senere byrådet, 1861-1875.
+===Det politiske liv===
+Året før Harald Skovby begyndte at arbejde i banken, startede han en lokalpolitiske karriere, idet han blev medlem af Aarhus Byråd for [[Højre]] den 3. januar 1870. Det var han frem til den 31. december 1881. I de første år havde han også her et nært samarbejde med Nors, som var medlem af [[Borgerrepræsentationen]], senere Aarhus Byråd.
-===Medlem af eller repræsenteret i ...===
-* Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
-*Udvalget for skolevæsenet 1870-81. Forskønnelsesudvalget 1873-81. [[Skolekommissionen]] 1873-84. Århus amts skoleråd 1875-79. Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80. Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen.
-I 1871 var Harald Skovby med ved stiftelsen af Aarhuus Privatbank og indvalgtes sammen med grosserer J.C. Seidelin og prokurator Nors i den førstedirektion med Seidelin som administrerende direktør. Nors døde 1875 og blev i direktionen ikke erstattet af nogen anden, og da Seidelin døde 1888, rykkede Skovby op som administrerende direktør og fik Fr. Nørgaard som meddirektør. Som bankmand - og i det hele taget - betegnes Skovby som »pligtmenneske, samvittighedsfuld og korrekt«.
+I sin byrådsperiode i 1870-81 havde Skovby de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] var positivt. Dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring [[Trøjborg]], og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det.
-===Det politiske liv===
+I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til [[Carl Parmo Ploug (1813-1894)|Carl Ploug]], og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte professor Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder. Endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.
-I sin byrådsperiode 1870-81 havde han de første år et nært samarbejde med sin meddirektør i banken, den i byrådet meget indflydelsesrige prokurator Nors. Også hans forhold til borgmester v. Schmidten var positivt; dog lykkedes det ham ikke som medlem af forskønnelsesudvalget at få byen til at købe arealet omkring »Trøjborg«, og det trøstede ham ikke, at byrådet senere fortrød, at man ikke havde gjort det. I skoleudvalget udførte han en stor del af de ekspeditioner, som senere lagdes ind under skoleinspektør (direktør)embedet, og han var sammen med Funch og Mørk ivrig for den omordning af skolevæsenet, som det dog kun delvis lykkedes at få gennemført. I sin ungdom var Skovby blevet knyttet til Carl Ploug, og forbindelsen opretholdtes gennem jævnlige besøg og en trofast brevveksling livet igennem; hans politiske udvikling fulgte også Plougs. Til hans nærmeste omgangskreds i Aarhus hørte prof. Funch og M.P. Bruun på Jægergården. Skovby var ugift, og efter hans død 1896 viste det sig, at han havde oprettet legater til fordel for Aarhus, således for »ældre, ugifte kvinder af middelstanden«, ligesom hans ejendom i Fredensgade indrettedes til fribolig for enlige kvinder; endelig havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.
-Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhus borger, han var.
+Privatbanken havde i 1887 fået sin egen ejendom i [[Kannikegade]] 4-6 og i 1906 vedtog [[Aarhus Byråd]] at navngive passagen mellem [[Aagade]] (nu Åboulevarden) og [[Bispetorvet]], som går langs Privatbanken, som [[Harald Skovbys Gade]]. På den måde kunne byen mindes ham, ikke så meget som handelsmand, men for den gode Aarhusborger, han var.
-Harald Skovby, som var ugift, havde nemlig også oprettet legater til fordel for byens beboere; For ældre, ugifte kvinder af middelstanden, og han havde bestemt at boligen i Fredensgade 44 skulle indrettes til fribolig for enlige kvinder. Desuden havde han oprettet et legat til konfirmationsudstyr.
 ===Et muntert liv===
-Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester v. Schmidten og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på 10 visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ” Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”
+Harald Skovby var ven med 'Fædrelandets' redaktør Carl Ploug og fra deres brevveksling ved vi, at Skovby lystigt fejrede jul og nytår. En nytårsdag var han blandt andet til sherry hos borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|von Schmidten]] og bankkasserer Fabricius og en anden nytårsdag var han på ti visitter. Et brev fortæller også om en meget overbærende mand: ”Jeg holder en Mand til at "fyre" i mit ny Hus, og han gjorde det saa godt, at jeg igaar fandt en Dør hel brændt, saa jeg maa have en ny.”
-[[Harald Skovbys Gade]] er opkaldt efter ham.
-=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
+===Medlem af eller repræsenteret i ...===
-*Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
+* Kasse- og regnskabsudvalget 1870-81
-*Udvalget for skolevæsenet 1870-81
+* Udvalget for skolevæsenet 1870-81
-*Forskønnelsesudvalget 1873-81
+* Forskønnelsesudvalget 1873-81.
-*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1873-84
+* [[Skolekommissionen]] 1873-84
-*Århus amts skoleråd 1875-79
+* Århus amts skoleråd 1875-79
-*Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80
+* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Domsognet 1877-80
-*Allerede før byrådsperioden medlem af ligningskommissionen
+Allerede før byrådsperioden var han medlem af ligningskommissionen
 ==Litteratur og kilder==
 *Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
-*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
+*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
 [[Kategori: Politikere]]