Aarhus Salt- og Cindersfabriker: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
(Oprettede siden med ''''Aarhus Salt- og Cindersfabriker''' (gammel stavemåde med enkelt 'k') blev etableret på Aarhus Sydhavn i 1851 af Carl Christian Langballe (1805-85), ...')
 
No edit summary
 
(15 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Aarhus Salt- og Cindersfabriker''' (gammel stavemåde med enkelt 'k') blev etableret på [[Aarhus Havn|Aarhus Sydhavn]] i 1851 af [[Carl Christian Langballe]] (1805-85), der var købmand, tegl- og kalkværksejer, skibsreder og medlem af [[borgerrepræsentationen]]. Fabrikken var et saltsyderi fyret med cinders (en slags koks) og blev etableret på matriklerne 1a og 1h (omtrent hvor Kulbroen i dag ligger), som Langballe købte i 1851 og 1860. I 1855 annoncerede han i [[Århus Stiftstidende]] med, at ''”Fra mit Saltraffinaderi kan bestandig faaes godt, fiint og smukt Smørsalt, og ligeledes grovere Salt, efter Tidens billigste Priser.”''
<div class="tright">{{#display_map:
56.149455, 10.210933~[[Kalkværksvej 23]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.149455, 10.210933
|align=right
}}</div>'''Aarhus Salt- og Cindersfabriker''' (gammel stavemåde med enkelt 'k') blev etableret på [[Aarhus Havn|Aarhus Sydhavn]] i 1851 af [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] (1805-85), der var købmand, tegl- og kalkværksejer, skibsreder og medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]]. Fabrikken var et saltsyderi fyret med cinders (en slags koks) og blev etableret på [[Kalkværksgrunden|matriklerne 1a og 1h]] (omtrent hvor Kulbroen i dag ligger), som Langballe købte i 1851 og 1860. I 1855 annoncerede han i [[Århus Stiftstidende]] med, at ''”Fra mit Saltraffinaderi kan bestandig faaes godt, fiint og smukt Smørsalt, og ligeledes grovere Salt, efter Tidens billigste Priser.”''


== Saltværksbygningerne ==
=== Saltværksbygningerne ===
Saltværksbygningen var en grundmuret bygningen indrettet med to ovne med saltpander. Derudover var der oplag af saltsten, dvs. sammenpressede blokke af salt og forskellige mineraler beregnet til dyr såsom heste og kreaturer med henblik på at opretholde deres saltbalance. Endelig fandtes et rum i stueetagen og et loftsrum, hvor salt lå til tørre på nogle træhylder. I en grundmuret tilbygning fandtes et tørreapparat af mærket ''Bang'' og i en anden tilbygning et maskinrum. Mod slutningen af 1800-tallet kom yderligere en bygning til. Denne bygning beskrives som en to etagers grundmuret bygning indrettet med fire cindersovne hver med i alt otte saltpander. Fra ovnene førte murede kanaler frem til en skorsten. Varmen fra disse kanaler blev brugt til at holde saltoplaget på den øverste etage tørt.
Saltværksbygningen var en grundmuret bygningen indrettet med to ovne med saltpander. Derudover var der oplag af saltsten, dvs. sammenpressede blokke af salt og forskellige mineraler beregnet til dyr såsom heste og kreaturer med henblik på at opretholde deres saltbalance. Endelig fandtes et rum i stueetagen og et loftsrum, hvor salt lå til tørre på nogle træhylder. I en grundmuret tilbygning fandtes et tørreapparat af mærket ''Bang'' og i en anden tilbygning et maskinrum. Mod slutningen af 1800-tallet kom yderligere en bygning til. Denne bygning beskrives som en to etagers grundmuret bygning indrettet med fire cindersovne hver med i alt otte saltpander. Fra ovnene førte murede kanaler frem til en skorsten. Varmen fra disse kanaler blev brugt til at holde saltoplaget på den øverste etage tørt.


I 1910 fandt der en gennemgribende fornyelse sted af bygningsmassen, idet der opførtes en helt ny saltværksbygning. Denne gennemgribende fornyelse af bygningsmassen skyldtes bl.a. anlæggelsen af en ny vej, [[Gasværksvej]], over saltværkets grund fra [[Spanien]] mod havnen. En rest af denne vej findes i dag mellem [[Kalkværksvej]] 5 og 7. Vejføringen betød, at det nye byggeri måtte skubbes mod syd. Den nye saltværksbygning var en enetages grundmuret bygning med ovne med saltpander samt en høj skorsten med lynafleder i midten af bygningen. Derudover fandtes et saltlager og maskiner til fremstilling af smørsalt, saltsten og saltgødning samt en række mindre skure og udbygninger beregnet til lager og stalde m.m.
I 1910 fandt der en gennemgribende fornyelse sted af bygningsmassen, idet der opførtes en helt ny saltværksbygning. Denne gennemgribende fornyelse af bygningsmassen skyldtes bl.a. anlæggelsen af en ny vej, [[Gasværksvej]], over saltværkets grund fra [[Spanien]] mod havnen. En rest af denne vej findes i dag mellem [[Kalkværksvej]] 5 og 7. Vejføringen betød, at det nye byggeri måtte skubbes mod syd. Den nye saltværksbygning var en enetages grundmuret bygning med ovne med saltpander samt en høj skorsten med lynafleder i midten af bygningen. Derudover fandtes et saltlager og maskiner til fremstilling af smørsalt, saltsten og saltgødning samt en række mindre skure og udbygninger beregnet til lager og stalde m.m.


== C. Langballe & Søn på Sydhavnen ==
=== C. Langballe & Søn på Sydhavnen ===
I 1870 kom Carl Christian Langballes søn [[Otto Langballe]] (1843-1910) ind i virksomheden, som derefter fik navnet [[C. Langballe & Søn]]. To år senere i 1872 etablerede en kreds af borgere på arealerne syd for saltkværket [[Aarhus Kalkværk]], og dette værk blev i 1880 overtaget af C. Langballe & Søn, der allerede drev et tegl- og kalkværk ved Vesterbro Torv. Carl Christian Langballe døde i 1885, og hans søn Otto Langballe videreførte derefter alene virksomheden, der fortsatte i familiens eje til 1980.
I 1870 kom Carl Christian Langballes søn [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]] (1843-1910) ind i virksomheden, som derefter fik navnet [[C. Langballe & Søn]]. To år senere i 1872 etablerede en kreds af borgere på arealerne syd for saltkværket [[Aarhus Kalkværk]], og dette værk blev i 1880 overtaget af C. Langballe & Søn, der allerede drev et tegl- og kalkværk ved Vesterbro Torv. Carl Christian Langballe døde i 1885, og hans søn Otto Langballe videreførte derefter alene virksomheden, der fortsatte i familiens eje til 1980.


I 1917-18 skete der en omlægning af aktiviteterne på Sydhavnen. Aarhus Salt- og Cindersfabriker blev nedlagt, og samtidig blev teglbrændingen indstillet. Derefter koncentrerede virksomheden sig udelukkende om fremstilling af kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand, som virksomheden gravede op med sin egen sandsuger i bugten.
I 1917-18 skete der en omlægning af aktiviteterne på Sydhavnen. Aarhus Salt- og Cindersfabriker blev nedlagt, og samtidig blev teglbrændingen indstillet. Derefter koncentrerede virksomheden sig udelukkende om fremstilling af kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand, som virksomheden gravede op med sin egen sandsuger i bugten.


Efter saltværkets lukning stod bygningerne i en del år; det er dog uklart hvor længe. Der findes omtale af saltværksbygningerne i 1939, hvor Aarhus Oliefabrik ejede grunden, og de er muligvis nedrevet omkring 1950, da Aarhus Kommune havde overtaget grunden med henblik på at opføre [[Midtkraft|Midtkrafts]] koksgasværk og [[Kulbroen]].
Efter saltværkets lukning stod bygningerne i en del år; det er dog uklart hvor længe. Der findes omtale af saltværksbygningerne i 1939, hvor Aarhus Oliefabrik ejede grunden, og de er muligvis nedrevet omkring 1950, da Aarhus Kommune havde overtaget grunden med henblik på at opføre [[Midtkraft|Midtkrafts]] koksgasværk og [[Kulbroen]].
=== Se også ===
* [[Kalkværksgrunden]]
== Kilder ==
* Rathlou, J. Viggo von Holstein: ''Aarhus : Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier'', I, s. 401-403. Find på [https://www.aakb.dk/search/ting/Aarhus%20Historisk-Topografisk%20Beskrivelse%20med%20Biografier biblioteket].
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
'''Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:'''
* Skafor 1075: Aarhus Salt- og Cindersfabriker.
* Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.
'''Realregistre og tingbøger, www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline:'''
* Aarhus Byfoged, Realregister 1855-1940, Bygrundene I vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
* Domstolsstyrelsen, Indskannede Tingbøger 1927-2000 vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
'''Aarhus Kommune, bygningskommissionen, nedrevne ejendomme, Rigsarkivet, Viborg:'''
* Spanien 19 m.m., 93-10.
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
<!-- Koordinaterne er på Kalkværksvej 7 -->

Nuværende version fra 16. jan. 2025, 11:30

Indlæser kort...

Aarhus Salt- og Cindersfabriker (gammel stavemåde med enkelt 'k') blev etableret på Aarhus Sydhavn i 1851 af Christian Carl Langballe (1805-85), der var købmand, tegl- og kalkværksejer, skibsreder og medlem af Borgerrepræsentationen. Fabrikken var et saltsyderi fyret med cinders (en slags koks) og blev etableret på matriklerne 1a og 1h (omtrent hvor Kulbroen i dag ligger), som Langballe købte i 1851 og 1860. I 1855 annoncerede han i Århus Stiftstidende med, at ”Fra mit Saltraffinaderi kan bestandig faaes godt, fiint og smukt Smørsalt, og ligeledes grovere Salt, efter Tidens billigste Priser.”

Saltværksbygningerne

Saltværksbygningen var en grundmuret bygningen indrettet med to ovne med saltpander. Derudover var der oplag af saltsten, dvs. sammenpressede blokke af salt og forskellige mineraler beregnet til dyr såsom heste og kreaturer med henblik på at opretholde deres saltbalance. Endelig fandtes et rum i stueetagen og et loftsrum, hvor salt lå til tørre på nogle træhylder. I en grundmuret tilbygning fandtes et tørreapparat af mærket Bang og i en anden tilbygning et maskinrum. Mod slutningen af 1800-tallet kom yderligere en bygning til. Denne bygning beskrives som en to etagers grundmuret bygning indrettet med fire cindersovne hver med i alt otte saltpander. Fra ovnene førte murede kanaler frem til en skorsten. Varmen fra disse kanaler blev brugt til at holde saltoplaget på den øverste etage tørt.

I 1910 fandt der en gennemgribende fornyelse sted af bygningsmassen, idet der opførtes en helt ny saltværksbygning. Denne gennemgribende fornyelse af bygningsmassen skyldtes bl.a. anlæggelsen af en ny vej, Gasværksvej, over saltværkets grund fra Spanien mod havnen. En rest af denne vej findes i dag mellem Kalkværksvej 5 og 7. Vejføringen betød, at det nye byggeri måtte skubbes mod syd. Den nye saltværksbygning var en enetages grundmuret bygning med ovne med saltpander samt en høj skorsten med lynafleder i midten af bygningen. Derudover fandtes et saltlager og maskiner til fremstilling af smørsalt, saltsten og saltgødning samt en række mindre skure og udbygninger beregnet til lager og stalde m.m.

C. Langballe & Søn på Sydhavnen

I 1870 kom Carl Christian Langballes søn Otto Langballe (1843-1910) ind i virksomheden, som derefter fik navnet C. Langballe & Søn. To år senere i 1872 etablerede en kreds af borgere på arealerne syd for saltkværket Aarhus Kalkværk, og dette værk blev i 1880 overtaget af C. Langballe & Søn, der allerede drev et tegl- og kalkværk ved Vesterbro Torv. Carl Christian Langballe døde i 1885, og hans søn Otto Langballe videreførte derefter alene virksomheden, der fortsatte i familiens eje til 1980.

I 1917-18 skete der en omlægning af aktiviteterne på Sydhavnen. Aarhus Salt- og Cindersfabriker blev nedlagt, og samtidig blev teglbrændingen indstillet. Derefter koncentrerede virksomheden sig udelukkende om fremstilling af kalk, mørtel og cement samt salg af grus og sand, som virksomheden gravede op med sin egen sandsuger i bugten.

Efter saltværkets lukning stod bygningerne i en del år; det er dog uklart hvor længe. Der findes omtale af saltværksbygningerne i 1939, hvor Aarhus Oliefabrik ejede grunden, og de er muligvis nedrevet omkring 1950, da Aarhus Kommune havde overtaget grunden med henblik på at opføre Midtkrafts koksgasværk og Kulbroen.

Se også

Kilder


Dansk Forening for Skadesforsikring, (SKAFOR), Rigsarkivet, Viborg:

  • Skafor 1075: Aarhus Salt- og Cindersfabriker.
  • Skafor 1076: Aarhus Kalkværk.


Realregistre og tingbøger, www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline:

  • Aarhus Byfoged, Realregister 1855-1940, Bygrundene I vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.
  • Domstolsstyrelsen, Indskannede Tingbøger 1927-2000 vedr. matr.nr. 1a og 1h, Aarhus Bygrunde.


Aarhus Kommune, bygningskommissionen, nedrevne ejendomme, Rigsarkivet, Viborg:

  • Spanien 19 m.m., 93-10.



Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Salt-_og_Cindersfabriker&oldid=96926"